
Velkommen til
Monnaber Nou Ecohotel & Spa


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Monnaber Nou Eco Hotel ligger ved foden af bjergkæden Serra de Tramuntana nær byen Campanet på Mallorca. Det går hurtigt op for mig, hvorfor hotellet har fået navnet Monnaber Nou, som oversat fra arabisk betyder noget i retning af ”blomsternes bjerg”. Blomster er der nemlig masser af, og sammen med vinmarkerne, oliventræerne, frugtplantagerne og bjergene omkring befinder du dig i et af Mallorcas smukkeste natur-scenerier.
Historien om Monnaber Nou Eco Hotel går langt, langt tilbage i tiden. Faktisk skal vi helt tilbage til begyndelsen af det 13. århundrede, hvor Mallorca blev generobret fra araberne af kong Jaime I. Kongen delte Mallorca mellem de adelsmænd, der havde støttet ham i krigen, og et af disse områder, som af araberne blev kaldt Monnaber, tilfaldt en af kongens allierede, som opførte den første herregård på stedet.
I dag er det dog familien Mayordomi, der ejer og driver Monnaber Nou. De har på bedste vis omdannet herregården til et smukt landhotel, hvor der er rig mulighed for at holde en aktiv ferie i noget af det bedste af Mallorcas natur. Her kan du vandre mellem bjergene, cykle, spille tennis eller tage en tur på hesteryg.
Her kan jeg lave mine egne tapas
Jeg er helt vild med den landlige idyl, som hersker omkring Monnaber Nou, der ligger tilpas afsondret fra hovedvejen og de store turistmagneter. Da jeg træder indenfor i receptionen, venter Cati på mig. Hun skal vise mig rundt i hendes ”andet hjem”, og hendes imødekommenhed får et stort flueben i min notesbog.
I receptionen vil du hurtigt lægge mærke til et lille, rødt køleskab, hvor der opbevares spanske serrano-skinker, der til min store fornøjelse viser sig være til salg. Ved siden af står et par flasker med olivenolie, der også kommer fra landbrugsproduktionen på Monnaber Nou. Jeg står allerede og finder på en masse opskrifter til mine egne tapas.
Cati har arbejdet på Monnaber Nou Eco Hotel i over ti år (derfor hendes ”andet hjem”). Hun kender hotellet som sin egen bukselomme og taler stolt og varmt om stedet. Jeg fornemmer klart, at der er en meget familiær og hyggelig stemning blandt de ansatte, som er meget smittende. Min første tanke er, at jeg ville elske at tage ungerne med hertil, for her har jeg fundet et sted, hvor der er noget for både mig og børnene. Alle de muligheder, der er for forskellige aktiviteter, er naturligvis perfekte for ungerne, og stedets sjæl, charme og omgivelser er absolut tiltalende.
Es Mirador
…betyder noget i retning af ”synspunkt” og er navnet på restauranten på Monnaber Nou. Her sidder jeg og nyder et måltid mad tilsat den mest storslåede panoramaudsigt over Serra de Tramuntana. Restauranten ligger i det, der tidligere var herregårdens spisesal, og hvis der i gamle dage blev indtaget festmåltider her, så er min eneste kommentar, at det bliver der stadigvæk!
Spisesalen er meget smuk og rustik med sine stenvægge, bjælker i loftet og de overdådigt dækkede borde, og jeg føler mig utrolig heldig, da Cati inviterer mig til at spise med. Hun opfordrer mig til at vælge lige det jeg ønsker, men med Es Miradors menukort i hånden, er det ikke let at vælge, for den ene lækre middelhavsret efter den anden springer mig i øjnene. Det hele er tilberedt med økologiske råvarer og kød fra Monnaber Nous egen produktion. Endnu et lille flueben bliver skrevet ned i min notesbog.
Jeg vælger den helstegte pattegris, hvilket viser sig at være det helt rette valg. På trods af, at vi ikke har valgt hverken forret eller dessert, bliver der alligevel disket op med den ene overraskelse efter den anden, og jeg indrømmer, at ingen af os sagde ”nej tak” – det ville være for meget forlangt af ens selvdisciplin og ellers fyldte mave.
Maden smagte fantastisk, og der er ikke noget tilbage på tallerknerne, da hotellets kok Llorenc Abrines kommer ind i restauranten for at hilse på og høre om alting er, som det skal være. Vi roser Llorenc til skyerne, for det var en rigtig dejlig afslutning på en oplevelse, som jeg kun har de bedste minder fra.
Mæt og tilfreds og helt klart ”på gensyn”
Selv om det er midt i februar skinner solen fra en blå himmel, da vi går ud for at se det sidste af Monnaber Nou. Mandeltræerne står i fuldt flor, og den indbydende swimmingpool venter bare på, at det skal blive en anelse varmere. Rejser du til Mallorca i februar, er det nok mere oplagt at bruge hotelles indendørs pool, som ligger sammen med hotellets SPA og fitnessfaciliteter.
Men hvem har egentlig tid og lyst til at bruge tid i et fitnessrum, når man befinder sig i et af Mallorcas mest naturskønne områder, hvor du kan vandre rundt i bjergene dagen lang?! Ikke mig i hvert fald. Jeg ville gå på opdagelse i den henrivende natur, ride på en af hotellets heste, svinge ketcheren på hotellets tennisbane, eller måske bare lade mig massere i hotellets SPA. Hotellet ligger heller ikke langt væk fra hverken Alcudia, Pollenca, de små strande i Cala Saint Vicenc, Cala Pi og Es Coll Baix. Det hele er ikke længere væk end ca. 15-20 minutters kørsel med bilen. Har du mod på nogle dagsudflugter, så kan jeg anbefale en tur op i bjergene på Mallorcas nordvestlige del, hvor du finder hyggelige byer som Valldemossa, Deia og ikke mindst Sollér.
Mæt og tilfreds siger jeg farvel og forhåbentlig på gensyn til denne dejlige finca på ”blomsternes bjerg”. Et sted jeg gerne kommer tilbage til, da beliggenheden, det fantastiske pool-område og ikke mindst personalets naturlige og hjertelige måde at være på sammenlagt får 10 ud af 10 på min egen skala.
Godt at vide om Monnaber Nou Eco Hotel
Hotel Monnaber Nou ligger et godt stykke fra alfavej, så lejebilen er et ”must” og meget handy, hvis du vælger at holde din ferie her. Restauranten får naturligvis en varm anbefaling herfra, men der er jo massevis af gode restauranter på Mallorca, og så langt er der heller ikke til den nærmeste by Campanet, som kun ligger et par kilometer fra hotellet. Jeg ville dog holde mig fra restauranterne i de helt store turistmagneter ude ved kysterne og forsøge at finde nogle små, lokale restauranter i en af de små omkringliggende byer. Man kan jo også altid spørge Llorenc, om han kan anbefale en restaurant, hvor maden er om ikke lige så god, så bare næsten så god som den, han laver.
På Monnaber Nou er nogle af værelserne/ferielejlighederne placeret i en bygning, som ligger et stykke fra hovedhuset, så hvis du rejser med din familie og har brug for flere forskellige typer af værelser, så hør Hideaways ad inden bestilling, da vi er behjælpelige med at forklare, hvor værelsestyperne ligger i forhold til hinanden.
Derfor rejser vi gerne hertil igen
Der er masser af gode grunde til at komme igen og indlogere sig en uges tid på Monnaber Nou. Faktisk har jeg været på Mallorca en del gange, men efter at have været uden for alfavej, på jagt efter hideaways, har jeg fundet ud af, at Mallorca gemmer på meget mere end det, jeg havde forestillet mig. Lige præcist Monnaber Nou har en beliggenhed, som gør det nemt at komme til alle Mallorcas seværdigheder, for så stor er øen jo heller ikke.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotellet har både lejligheder, værelser og suiter, som du kan bestille til din ferie. De værelser, som jeg fik vist, passer utroligt godt med indretningen i resten af huset, som bedst kan beskrives som hyggelig og rustik.
På Monnaber Nou er der nemlig lagt vægt på indretning med rustikke træmøbler med sengetæpper og puder i varme farver. Er du heldig at få et værelse med balkon, eller bestiller du et med balkon/terrasse hjemmefra (alle lejligheder har balkon el. terrasse), så kan jeg garantere en fabelagtig udsigt til det omkringliggende landskab. Nogle af værelserne og ferielejlighederne er placeret et lille stykke væk fra hovedhuset, men disse kan benytte sig af alle hovedhusets faciliteter naturligvis.
Hvis du ønsker den bedste komfort, som Monnaber kan tilbyde, så vil jeg anbefale dig at bestille et af værelserne, modsat lejlighederne, som er mere enkelt indrettede, men hvor du til gengæld har balkon el. terrasse og mulighed for selv at lave lidt mad.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Monnaber Nou Ecohotel & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tekøkken
2 eller flere soveværelser
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Predio Monnaber Nou
07310 Campanet
Koordinater
Breddegrad: 39.793428
Længdegrad: 2.951664
Kort og afstande
Nærmeste by ca. 2.5 km
Afstand til centrum ca. 3.1 km
Sko og lædervarer i Inca ca. 16 km vis på kort
Hidropark ca. 19 km vis på kort
S’Albufera Naturparken ca. 19 km vis på kort
Den pragtfulde strand Plya de Muro ca. 19 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Hotel Monnàber Vell
9,6
Fremragende
Et lille hotel med få værelser i en stille dal ved Tramuntana-bjergene på Mallorca. Her hersker en hyggelig atmosfære og du får de ideelle rammer for en ferie i rolige omgivelser med afslapning ved poolen i haven. Her er også en restaurant.