Rejser til Consell

Consell er en landsby med omkring 4.000 indbyggere i det centrale Mallorca omkring 20 kilometer fra centrum af Palma. Mod nord rejser bjergkæden Sierra de Tramuntana sig, men umiddelbart omkring Consell er landskabet mere fladt. Her har man i generationer dyrket de vinmarker, som udgør hjertet af Mallorcas vinproduktion.

Gode vine og spændende loppefund

Det er dog ikke blot vinelskere, som rejser til Consell. Byen og området tiltrækker også vandrere og cyklister, som her alt efter dagsformen frit kan vælge om dagens tur skal gå op i bjergene eller rundt i det mere flade vinområde. Sammenlignet med de mere kendte destinationer på Mallorca er Consell dog ikke en by, som får mange besøgende.

Undtagelsen fra dette er det store loppemarked, øens største, som afholdes om søndagen i Consell. Det tiltrækker normalt både mallorcanere og turister fra nær og fjern. Her er der gode chancer for at finde et unik souvenir blandt de mange stande, som breder sig over flere gader og tager mindst en time eller to at udforske.

Hver tirsdag er der desuden et mindre marked på hovedtorvet, Plaça Major, hvor du kan blandt andet kan få frisk frugt, grøntsager og andre lokale delikatesser. Consell er desuden tilstrækkelig stor til at have en række småbutikker, der kan dække de fleste daglige behold såsom supermarkeder, bagerier, slagtere og hæveautomater.

Der er en håndfuld gode restauranter og caféer i Consell, hvor du kan nyde retter fra det klassiske spanske køkken og mallorcanske specialiteter. Vil du have lidt variation og større udvalg af spisesteder og indkøbsmuligheder i løbet af ferien, er der i nabobyer som Binissalem, Alaró og Santa Maria del Camí mere af begge dele. Endelig er der ikke langt ind til hovedbyen Palma, som under alle omstændigheder er et besøg værd for sine seværdigheder.

Book en rejse til Consell i dag

Brug søgemaskinen lige her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Consell og på resten af Mallorca. Du kan med fordel i samme ombæring finde flybilletten til øens internationale lufthavn ved Palma. I vores søgemaskinen kan du selv vælge om du vil søge efter rejser fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af rejsen til Consell, anbefaler vi, at du supplerer din bestilling med en lejebil. Når du bestiller én samlet pakkerejse, er den sikret af Rejsegaranti. Sådan er en rejse med Escapeaway.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Consell

Hvad siger gæsterne i Consell?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 6 anmeldelser