Fornalutx Petit Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

8,5
Meget godt
377 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Den bygning, som i dag danner rammerne om Fornalutx Petit Hotel på Mallorca, var for mange år siden drevet af nonner, og én ting er lige så sikkert som nonnernes amen i kirken; nutidens bekvemmelighed og serviceniveau tåler ingen sammenligning med husets tidligere virke. Da nonnerne forlod Mallorcas måske mest charmerende by, gik der ikke lang tid, før ejendommen blev omdannet til skole af en gruppe initiativrige lærerinder. Om det var nonnerne eller læreinderne, der var de mest strenge fortæller historien ingenting om. I dag har huset et helt andet og afslappende virke som et yderst charmerende boutiquehotel her midt i det pittoreske Fornalutx. Velkommen til Fornalutx Petit Hotel på Mallorca med Hideaways Rejser.

Min vej til Fornalutx Petit Hotel er gået via byen Soller, og jeg er nu på vej op gennem Tramuntana-bjergene og kan endnu engang konstatere, at naturen her i baglandet på vestkysten af Mallorca er smuk, smukkere, smukkest, og da jeg triller ind i Fornalutx bliver smilet endnu bredere – byen er lige så idyllisk, som jeg husker den fra mit besøg for 10 år siden. Gensynets glæde er ikke til at komme udenom, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du vil holde meget af stedet, for her er overvældende mange indtryk; smalle brostensbelagte gader, gamle stenhuse med åbne døre der frister til at stikke hovedet indenfor. Det charmerende torv med de velbesøgte restauranter og caféer, den frodige vegetation som delvis beklæder bjergene – sidst, men ikke mindst vil du elske den søde duft af appelsin, som fragtes til byen fra de berømte frugtplantager i dalen.

Her er fred og ro, og alligevel er du tæt på alt

Så snart du nærmer dig det tidligere kloster, der nu er Fornalutx Petit Hotel, imponeres du først af arkitekturen i det klassiske stenhus, de høje vinduer, hvis grønne skodder passer perfekt til resten af udtrykket. Udefra er der ikke ret meget der indikerer, at der bagved murerne findes et lille boutiquehotel, som måske er et af Mallorcas hyggeligste, men det vil du ikke være i tvivl om, når du træder ind i entréen. 

På Fornalutx Petit Hotel får du ’både og’. Du bor i udkanten af turismens pulsåre, afsides fra stress og jag i det harmoniske og yderst charmerende Fornalutx. Samtidig bor du på Mallorcas centrale vestkyst og uanset hvilke præferencer du har, så vil du altid være tæt på ’alt’.

I området omkring Fornalutx findes nogle af øens bedste vandrestier, så hvis du skulle være bidt af ’solide vandrestøvler’, så pak dem eventuelt med i kufferten hjemmefra – for du bliver muligvis fristet af at snøre dem og tage på opdagelse i vandringens tegn.

André & Betsy

Ægteparret André og Betsy lever for og med Fornalutx Petit Hotel – 24 timer i døgnet, i hvert fald i sommerhalvåret. I den køligste vinterperiode er hotellet lukket et par måneder, og parret kan dermed få en velfortjent pause.

Udendørsarealer på Fornalutx Petit Hotel er et naturligt ”velværeområde” – ikke mindst på grund af udsigterne. Med oliven- og citrustræer i forgrunden og de mægtige bjergmassiver i baggrunden, er betagende. Hotellet har en mindre swimmingpool, der er naturlig opvarmet (= temperaturen kan være noget ’frisk’, når du hopper i). I for- og efterår kan denne luksus med opvarmet swimmingpool savnes en smule. Restauranten på Fornalutx Petit Hotel er møbleret i en spændende og ’modig’ stil, der står i stor kontrast til det ellers så klassiske hotel. Her i restauranten – eller ude på terrassen – serveres din morgenmad, og det er ikke den ringeste måde at starte dagen på med velanrettet bord i flotte omgivelser.

Godt at vide om Fornalutx Petit Hotel

Officielt har Fornalutx Petit Hotel 4 stjerner, og jeg er selv meget betaget af stedet, men må også indrømme, at 3–3,5 stjerner måske er mere passende. Hellere blive positivt overrasket end skuffet. Det er udpræget et hotel for voksne – livsnydere vil have det som fisk i vandet.  Fra 2018 er Fornalutx Petit Hotel blevet et såkaldt "adults only" - altså kun for voksne.

Cykling må siges at være noget af en nationalsport i Spanien, og det lader til, at ”alle” træner om søndagen som et fast indslag. Derfor er min anbefaling, at søndag bliver en hviledag på ferien, så du undgår ”kamikaze-cyklisterne” i hårnålesvingene op og ned ad bjergvejene. 

Lidt fra hotellet ligger en stor offentlig P-plads, hvor der er allokeret nogle pladser til Fornalutx Petit Hotel. Disse pladser koster omkring € 12 pr. dag. Vi kan anbefale at I benytter de andre parkeringspladser, der er til nogle få euros pr. dag.

Derfor rejser vi gerne hertil igen

På Fornalutx Petit Hotel har du optimale betingelser for at opleve Mallorca med lokalt islæt og samtidig bo på et boutiquehotel med karisma.

I Fornalutx findes flere gode restauranter og i det nære opland findes mindst 10 gastro-restauranter, der i øvrigt står nævnt i Michelins spiseguide. Jeg kan love dig for, at der venter dig mange kulinariske oplevelser, hvis du begiver dig ud på ”gastro-safari”. 100 meter fra hotellet ligger restauranten, Café Med, som jeg skal tvinge mig selv til ikke at besøge den ene dag efter den anden. På Es Turo serveres der paella ”with a view og få skridt fra hotellet kan jeg sætte mig til bords på Restaurant Can Verdera.

Derfor skal du vælge Fornalutx Petit Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Fornalutx – 0 km
  • Nærmeste strand, Puerto Soller – 10 km
  • Charmerende Palma – 30,6 km
  • Kunstnerbyen Deia – 16 km
  • Valldemossa – 30,2 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – 56 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – 74 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – 30 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx- 60 km
  • Palma lufthavn – 38,5 km
  • Perlebyen Manacor – 79,6 km
  • Sko og lædervarer i Inca – 44,2 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – 89,6 km
  • Vandlandet El Arenal Aquapark – 45 km
  • Palma Aquarium – 38,2 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola – 45,5 km

 

 

 

Fornalutx Petit Hotel har blot 8 værelser, der hver for sig er meget forskellige. De er meget forskellige i størrelse  og romantisk indrettet med et rustikt touch. De har enten ”city view” eller ”mountain view” (kan ikke garanteres hjemmefra). Jeg tror, at hvis nonnerne så værelserne i dag, ville de få sig noget af en overraskelse, for nu findes her både TV med satellitkanaler, telefon, CD-afspiller, safetyboks, klimaanlæg, minibar, ekstra lange senge (særligt attraktiv for os nordboere) og et lækkert badeværelse.

Vær dog opmærksom på at der på nogle værelser er åbent kig gennem en rude ind til badeværelserne. Nogle vi synes, man mister lidt privatliv. Et andet værelse kan have bedre udsigt fra badet end fra selve værelset - sådan er det, når der bygges om i meget gamle huse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Fornalutx Petit Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer Alba 22
07109 Fornalutx

Koordinater

Latitude: 39.7821
Longitude: 2.7415

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Fornalutx
9,7
Fabelagtigt
284 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Afstand til havet: ca. 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Banyalbufar
8,9
Meget godt
315 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Inca
9,3
Fabelagtigt
459 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)