Miniferie på Mallorca - 3-4-5 dages rejser sydpå

Tag på miniferie på Mallorca med Escapeaway, specialist i håndplukkede hoteller og ferieboliger til din ferie. Vi søger blandt alle flyselskaber og du flyver med rutefly for at få største mulig fleksibilitet. Du kan nu rejse på miniferie i Europa helt ned til 3, 4 eller 5 dage med fuld fleksibilitet.

Mallorca er som skabt til mini-ferie. Den her relativt lille ø er rigtig nem at komme rundt på, og seværdighederne ligger tæt. Du kan nå at opleve rigtig meget på bare 3 dage, og flyforbindelserne er fantastiske, da du kan flyve direkte til Mallorca fra alle større lufthavne i Europa. Også Mallorcas afvekslende landskaber og den rige natur gør øen til et oplagt mål for en mini-ferie. Få andre steder kan du nå både bjerge, strande og skove inden for ganske få timer, hvis du vil det. Øen er så kompakt, at man nærmest føler, man når at opleve et helt land på få dage, og alt her er indrettet på at gøre det så nemt som muligt for dig at holde ferie.

Ud over den storslåede natur er Mallorca også pakket med kulturelle seværdigheder. Hovedstaden Palma de Mallorca har alt, hvad man forventer af hyggelige caféer, gode muligheder for shopping og historiske attraktioner. Rundt langs Mallorcas kyster findes både de dejlige strande og hyggelige små landsbyer, og i bjergene finder den erfarne cyklist udfordringer til både den store og den lille klinge. Mallorca er stedet, hvis du vil have det maksimale ud af dine få feriedage.

Flere miniferie-destinationer:

>> Eller se alle rejser til Mallorca med Escapeaway

Kort over Mallorca

Populære hoteller på Mallorca

Spanien, Mallorca, Paguera
8,4
Meget godt
1002 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Deia
9,2
Fabelagtigt
823 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Illetas
9,3
Fabelagtigt
837 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

3 dages ferie sydpå

Hvis du kun har en 3 dages rejse sydpå i sigte, så anbefaler vi, at du finder et hotel i Palma de Mallorca. Fra lufthavnen er der kun ca. 15 minutter i taxa eller 30 minutter i bus ind til centrum, og hos Escapeaway finder du et udsøgt udvalgt af håndplukkede hoteller i det inderste centrum af Palma. Nyd din 3 dages ferie med ture til den bynære strand Can Pere Antoni, kølig Sangria i baren og lækre tapas på en fortovsrestaurant. Palma har det hele, og du behøver ikke bruge tid på transport.

4 dages ferie sydpå

Er du på en 4 dages rejse sydpå, så anbefaler vi stadig at du opholder dig i Palma, men udvid horisonten med ture til fx. den store strand Cala Major eller til Ciudad Jardin. Tag med appelsintoget til Sóller eller måske en sejltur i Palma-bugten på de virkelig varme dage. Der er altid masser af liv i Palma, og er du golf-interesseret er der gode muligheder for at få hul på sit spil på Golf Son Muntaner eller Golf Son Quint, som begge ligger i Palmas nordvestelige udkant.

5 dages ferie sydpå

Når du rejser 5 dage til Mallorca er der mulighed for at bosætte sig lidt længere væk fra lufthavnen. Lej en bil og book et hotel i området omkring Port d'Andratx vest for Palma, hvor du kan bo tæt ved Middelhavet og nyde en mere rå del af Mallorca, hvor der ikke er så meget sandstrand, men til gengæld smukke klippeformationer og snoede bjergveje med store oplevelser om hvert hjørne. Vil du endnu længere væk, så søg mod Pollenca og Formentor i øens nordøstlige udkant. Her får du både smukke sandstrande i Pollenca-bugten, og vilde bjerge med mulighed for cykelsport og vandring. Der er ca. en times kørsel fra lufthavnen i Palma til Pollenca.

Miniferie med børn

Mallorca er en fantastisk destination for en miniferie med børn. Øen byder således på en fin blanding af solrige strande, smuk natur og familievenlige aktiviteter. Strandene på Mallorca er ideelle til børnevenligt sjov og leg i sandet og det klare, rolige vand. Mange strande har faciliteter som fx. legepladser, udendørs vandlande og strandbarer, der serverer forfriskninger for både store og små. Cala Mesquida, Alcudia og Palma Nova er populære strande med børnevenlige faciliteter.

Der er også mange temaparker og attraktioner, der vil holde børnene underholdt på miniferien. Katmandu Park er en spændende forlystelsespark med en række interaktive oplevelser, inklusive et spændende 4D-eventyr og naturligvis den traditionelle minigolfbane. Marineland Mallorca er en kombination af vandpark og dyrepark, hvor børnene kan se delfinshows og prøve de sjove vandrutsjebaner.

Hvis I er interesserede i at udforske naturen, kan I naturligvis besøge bjergkæden Serra de Tramuntana, som er udpeget til UNESCO-verdensarv. Her kan I vandre på familievenlige stier og opleve den spektakulære natur og det dramatiske bjerglandskab. Her kan man også tage det sjove appelsintog til Port de Sollér.

Når I planlægger en miniferie med børn på Mallorca, er det vigtigt at finde et familievenligt hotel eller resort, fx. med all inclusive. Mange steder tilbyder børneklubber, pools, legeområder og aktiviteter specielt designet til børn. Samlet set er Mallorca et ideelt rejsemål for en charter miniferie med børn. Med sine smukke strande, familievenlige attraktioner og muligheder for udendørs eventyr, er der noget for enhver smag. Så pak kufferten og glæd jer til en sjov og mindeværdig familieferie på denne solrige ø.