Rejser til Paguera

Den lille badeby Paguera - der også kendes som Peguera - ligger omtrent midt mellem Port d'Andratx og Magaluf. Paguera er derfor et glimrende udgangspunkt for at udforske det sydvestlige Mallorca, der rummer nogle af den spanske middelhavsøs smukkeste landskaber og mest idylliske bjerglandsbyer. Takket være motorvejsforbindelsen til Palma kan du desuden let besøge hovedstaden og nyde godt af de mange tilbud her.

Godt udvalg af strande

Det forudsætter dog selvfølgelig, at du kan løsrive dig selv fra de tre skønne Blå Flag-badestande ved Paguera: Playa Palmira (den største og mest centrale), Playa Tora og Playa La Romana, som er forbundet af en elegant promenade. Her tilbydes forskellige former for vandsport, udlejning af liggestole og servering af forfriskninger. Det vil sige alt det, der skal til for, at du kan nyde en afslappende dag under solen ved det klare, azurblå middelhav. Søger du lidt fredeligere omgivelser, kan den lille badevig Cala Fornells i byens vestlige udkant varmt anbefales.

Det største udvalg af butikker finder du langs Bulevar de Peguera, som løber parallelt med kysten lidt oppe i byen. Udvalget inkluderer de sædvanlige mode- og souvenirbutikker, men også supermarkeder og andre butikker, der afspejler, at Pagueras handelsliv også tiltrækker mange af områdes lokale indbyggere. Er det mere eksklusive mærkevarebutikker, du søger, kan du med fordel tage en tur til den nærliggende, elegante havneby Port d'Andratx.

Mange, som rejser til Paguera, ender af gode grunde med at bruge det meste af ferien på at nyde strandlivet og de stemningsfulde byer ude ved kysten. Du har dog også en oplagt mulighed for at opleve det mindre turistede landsbyliv inde i baglandet. Der er for eksempel ikke mere end 6 km op til den lille stemningsfulde by Andratx, hvor du trods den korte afstand til kysten kan opleve et mere autentisk mallorcinske hverdagsliv. Læg gerne dit besøg om onsdagen, som er markedsdag i Andratx med et væld af lokale produkter.

Rejser du til Paguera uden for den varmeste højsæson, har du et godt udgangspunkt for at udforske området til fods eller på cykel. Der er både forholdevis nemme rurter, hvor de fleste i nogenlunde form kan være med, og udfordrende ruter, hvor du med sikkerhed vil opbygge en god appetit til aftenens restaurantbesøg.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér