
Velkommen til
Hotel Cort


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
I Palmas gamle bydel, hvor gaderne går på kryds og tværs af hinanden, og torvets bænke lokker til en reflekterende stund, ligger det charmerende lille boutique-hotel, Hotel Cort. Det første, der møder dig, er hotelrestaurantens udeservering, hvor borde og stole er fint placeret på de solvarme brosten. Inden for murene gemmer der sig et lækkert hotel, hvor et gennemtænkt design er tydeligt i både fællesområder og private værelser. Her finder du en oase midt i den livlige by på den fantastisk ø, Mallorca.
Hotel Cort er et smukt boutique-hotel, som ligger i hjertet af Palma. Bygningen, der huser hotellet, har over 100 år på bagen og har tidligere været vært for en bank. De smukke franske smedejernsaltaner og de rødmalede vinduer vidner om en historisk tid, og de passer vældig godt til den lyse facade i sandsten - klassisk for byen. Siden 2013 har hotellet åbnet sine døre for rejsende fra nær og fjern, som kommer for at opleve alt det, den fascinerende by Palma har at byde på. Her bor du med en ideel beliggenhed i den gamle bydel, omgivet af seværdigheder, restauranter og en skøn atmosfære.
Navnet Hotel Cort har hotellet fra det torv, hvor det ligger placeret, Plaça de Cort, og lige over for entreen finder du byens elegante rådhus fra 1600-tallet. Udsigten over dine naboområder kan du frem for alt nyde fra hotellets restaurant, Maria 5 Urban, hvis udeservering lokker både hotellets gæster og andre besøgende. Her har du mulighed for at starte dagen med en god morgenmad eller runde aftenen af med en dejlig cocktail. Derimellem tilbyder restauranten en menu med retter inspireret af Asien, men med et lokalt touch.
Den klassiske mallorcinske indretning på Hotel Cort er blandet med skandinaviske detaljer, hvilket afslører, at ejerne af dette hotel kommer fra det nordlige Europa. Den varme atmosfære finder du både i fællesområderne og i de private værelser, hvor indretningen er komfortabel, elegant og hyggelig på samme tid. På taget finder du et lille boblebad og en solterrasse med nogle liggestole og parasoller. Her vil du hurtigt føle dig hjemme og kan hvile dig mellem alle oplevelser og nye indtryk i Mallorcas hovedstad.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Cort Hotel tilbyder 16 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er indrettet i en elegant og hyggelig stil med dæmpede farver og udvalgte detaljer og materialer. Det er muligt at bestille værelse med balkon eller terrasse på dette hotel.
Værelserne har faciliteter som TV, Wi-Fi, aircondition (slået til, afhængig af sæson), værdiboks og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Der er Wi-Fi i alle rum (med forbehold for ændringer). Der er elevator.
Turistskat betales på hotellet.
Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Cort. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Plaça De Cort 11
07001 Palma De Mallorca
Koordinater
Breddegrad: 39.569727
Længdegrad: 2.649939
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 1.5 km
Afstand til centrum ca. 0 m
Basílica de Sant Francesc ca. 300 m vis på kort
Museu de Mallorca ca. 400 m vis på kort
Palau de l'Almudaina ca. 500 m vis på kort
Catedral de Mallorca ca. 500 m vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

BO Hotel
9,3
Fremragende
Super centralt, lige i smørhullet, i hjertet af Palma – med andre ord: BO Hotel har en fabelagtig beliggenhed få skridt til byens største seværdigheder, spisesteder, caféer og shopping – alt det, der hører sig til på en byferie

Bordoy Continental Palma
9,1
Fremragende
Bordoy Continental Palma ligger i centrum af Palma de Mallorca, kun 10 minutters gang fra havnen. Her har du et godt udgangspunkt til at udforske den livlige by med dens butikker, restauranter og attraktioner.

Es Princep Hotel
9,5
Fremragende
På Es Princep i Palma bor du i lækre omgivelser og centralt med alle byens tilbud. Her er der tænkt på alle detaljer af høj standard, og faciliteter og service følger alle de krav, der er til et 5-stjernet cityhotel.