Rejser til Porreres

Porreres er navnet på en søvnig by og kommune i det landlige hjerte af Mallorca. Ved første øjekast er det måske svært at forstå, hvorfor denne lille pueblo har tiltrukket over 5.000 indbyggere. Porreres har dog masser af skjult charme, hvis man graver lidt dybere.

Historie

Der er fundet bosættelser af saracenere og romere ved Porreres, der kan dateres tilbage til bronzealderen. Der er også stadig talrige gamle offentlige brønde spredt rundt om byen, der dateres tilbage til den arabiske besættelse og blev brugt til både mennesker og dyr. Byen blev formelt tilbageerobret af Spanien i 1300 og opkaldt efter den sejrende ridder, Guillermo de Porrer. Den eneste anden markante historiske begivenhed skete i 1868, da en lille revolution kaldet 'den herlige' faldt sammen med dronningen Isabella II's fald og resulterede i et oprør og nedbrænding af rådhuset, hvorved 600 års historisk dokumentation desværre gik tabt.

Hvis du rejser rundt på Mallorca, vil du sandsynligvis synes, at Porreres ligner de mange andre små landsbyer. Stenbygningerne, de skjulte torve og de snørklede gader har en rustik charme, som er åbenlys. Men det er i lige så høj grad de tætte bånd i samfundet, der gør dette sted så specielt. Vandrer du en tur ned hovedgaden Avinguda Bisbe Campins, som fornylig er blevet lavet til gågade, vil du kunne finde hyggelige barer, afdæmpede caféer, rådhuset og den populære gotiske kirke 'Nostra Senyora del Consolacion' hvor lokalbefolkningen ofte samles.

En ekstra bonus er, at rådhuset rummer en udstilling af moderne kunst, herunder værker af Salavdor Dali. Noget andet som ofte overrasker besøgende positivt, er den høje kvalitet af mad og drikke på spisestederne her. Det skyldes ikke mindst, at Porreres ligger som centrum for et område med en stolt landbrugstradition, hvor der  findes en overflod af gode, lokale råvarer. Beliggenheden og en afslappet atmosfære kan forklare, hvorfor næsten en femtedel af beboerne her er internationale. Porreres er et perfekt tilflugtssted fra de travle turistområder, men har stadig en gode forbindelser ti resten af øen.

Shopping

Hvis du er interesseret i at købe autentiske lokale produkter, er dette et glimrende sted at starte. Det lokale marked (tirsdag) er ikke så stort som det i Santa Maria længere mod vest, men er har dog rigeligt med frugt, grøntsager, vin og honning. Dette område er især kendt for dyrkning af oliven, abrikoser, mandler og korn.

Der er også mange gode vingårde i nærheden, herunder den lokale vingård Jaume Mesquida, som ligger lige i udkanten af byen.

Seværdigheder

Er du historisk interesseret, er sporene efter bronzealderbosættlserne spændende. Det samme gælder for de 36 vindmøller, der vidner om Porreres' lange historie som landbrugsområde.

Besøg også det frankiskanske kloster 'Santuari de Monti-Zion' fra 1551, som ligger 2 kilometer fra byen. Der er Via Crucis på vejen derop (små kapeller med billeder, der skildrer Jesu vej fra domfældelse til gravlæggelse). Selvom det er op ad bakke til dette meget simpelt kapel, er det en let gåtur. Du belønnes desuden for dine anstregelser med en vidtrækkende udsigt over det omkringliggende landskab.

Aktiviteter

Hvis du ønsker at opleve mest muligt af Mallorca, har du i Porreres et godt centralt udgangspunkt. Ingen del af øen er meget langt væk, og når du vender hjem efter en spændende udflugt, kan du nyde roen i denne lille, autentiske landsby langt væk fra de mest hektiske turistområder. Porreres er også et godt sted at tilbringe afslappede aftener, hvor du både vil møde de lokale og fastboende udlændinge.

Vil du udforske de landlige omgivelser, er der gode muligheder for at tage på vandreture eller cykle. Mange af vingårende i denne region er desuden åbne for besøgende eller tilbyder besøg via organiserede vinture.

Restauranter

Porreres er et godt feriemål for dig, som kan lide at gå på opdagelse i lokale retter lavet med friske råvarer. Generelt gælder det, at du på en rejse rundt i det centrale Mallorca vil kunne vælge mellem mange fremragende landhoteller og restauranter, der serverer mad og vin i verdensklasse.

Begivenheder

Den første søndag efter påske er der en procession fra centrum af Porreres til klosteret Santuari de Monti-Zion, hvor du kan se traditionelle dragter og folkedans. Der er også mange andre traditionelle spanske fiestas såsom en abrikosfestival i juni, der fejrer den lokale produktion af denne søde stenfrugt, fejringen af byens skytshelgen San Roque i august samt høstfestivalen i slutningen af oktober.

Byer i området

Takket være Porreres' centrale placering er adgangen til de omkringliggende byer og landsbyer er god. Mange andre charmerende landsbyer ligger tæt på såsom Montuiri og Vilafanca de Bonany. De nærmeste større byer er Manacor, Campos og Llucmajor, vinområderne omfatter Felanitx, Randa, Son Macia og Son Mesquida. .

Hoteller i Porreres

Der er nogle rigtig dejlige finca hoteller i området (gamle herregårde der er blevet ombygget til at huse feriegæster).

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Andre links

Hoteller i Porreres

Hvad siger gæsterne i Porreres?

7,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser