Rejser til Port de Soller

Idylliske Port de Sóller ligger omtrent midt på Mallorcas nordvestlige kyststrækning ved en lille beskyttet bugt. Det tidligere lille fiskerleje adskilles fra resten af middelhavsøen af Tramuntana-bjergene, men trods den lidt afsides beliggenhed er Port de Sóller et populært rejsemål. Slår du dig ned her i ferien, har du det perfekte udgangspunkt for at udforske et af de mest interessante områder på Mallorca.

Velkommen til Mallorca med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Port de Soller og andre rejsemål på Mallorca hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Afslappende idyl på Mallorca

Det er dog slet ikke sikkert, at du har lyst til at forlade Port de Sóller, som i sig selv har alt det, du kan ønske dig på en rejse til Mallorca. Den idylliske, lille kystby er således ideel for dig, der drømmer om at komme helt væk fra den travle hverdag og ikke har brug for masser af forlystelser i ferien, men sætter pris på

Som et af de få steder på denne smukke kyststrækning kan du i Port de Sóller for eksempel nyde godt af dejlige sandstrande med krystalklart vand, hvor du og familien nemt kan fordrive en stor del af ferien. Imellem strandturene kan du lægge vejen forbi den lille, charmerende naturhavn. Her hersker ligeledes en afslappet stemning, og der er rig mulighed for at slå sig ned på en af caféerne for at nyde en lækker forfriskning, mens du betragter livet på havnen og bådene, som ligger og vugger ved kajen.

Som man kan forvente af en ferieperle som Port de Sóller, har du i det hele taget et væld af spisesteder at vælge mellem. Her er således noget for enhver smag og pengepung. Langs den lille bugts smukke, nyanlagte strandpromenade ligger hyggelige restauranter således som perler på en snor. Her kan du nyde alle det gode mallorcinske køkkens klassiske retter, hvor det i sagens natur er oplagt at prøve nogle af menuens fiskeretter.

Port de Sóller er takket være tunnelen gennem bjergene og det charmerende tog, som forbinder byen med Palma, ikke længere en isoleret kystby, men trods turismen fornemmer du stadig byens oprindelige atmosfære. Eftersom tunnelen først blev åbent i 1997 undgik den lille by således den opblomstring af uskønne hoteller, som ramte mange andre badebyer de foregående årtier.

Vandring og togture

Vil du ikke blot bruge dagen på at dase i sandet på Es Traves eller Playa d'en Repic, bugtens to strande, er der for eksempel gode muligheder for at vandre i byens bjergrige omgivelser, hvis du vil udforske den smukke natur og de gamle appelsin- og olivenlunde. Der er således talrige vandreruter af forskellige sværhedsgrader tæt ved Port de Sóller. Du kan for eksempel vandre en tur ud til Faro de Cap Gros for at nyde udsigten fra fyret ind over bugten. De senere år er Tramuntana-bjergene også blevet populære blandt motionscyklister, men det siger dog sig selv at det kræver en vis kondition at give sig i kast med det stejle terræn.

På en rejse til Port de Sóller er det også næsten et must at tage en tur med den gamle sporvogn op til Sóller cirka 5 kilometer inde i landet.  Afpas eventuelt dit besøg med det ugentlige marked. Fra Sóller kan du eventuelt fortsætte med det ligeledes gamle tog helt ind til Mallorcas pulserende hovedstad Palma.

Sådan booker du en rejse til Port de Sóller med Escapeaway

Med Escapeaway kan du få en problemfri og sikker rejse til Port de Sóller, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Flyv direkte til den internationale lufthavn ved Palma, hvorfra der er ca. 45 minutters kørsel til dit hotel.

Vores smarte søgemaskine støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Port de Sóller. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener.

Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Alcudia
>> Læs alt om familieferie på Mallorca her

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Port de Soller

Populære hoteller i Port de Soller

Spanien, Mallorca, Port de Soller
9,4
Fabelagtigt
823 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Port de Soller
9,2
Fabelagtigt
1015 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 450 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Port de Soller
8,9
Meget godt
755 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Port de Soller?

9,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 39 anmeldelser