Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Sant Llorenç des Cardassar

Sant Llorenç des Cardassar ligger på det østlige Mallorca omkring 11 kilometer fra Cala Millor. Trods den forholdvis korte afstand ud til østkystens største ferieby er Sant Llorenç des Cardassar alt andet end en turistby. Der er ganske vist et fint udvalg af ferieboliger i og omkring byen, men det er i høj grad stadig de lokale, som præger livet her. 

Sant Llorenç des Cardassar ligger i en dal i Sierra de Levante, en bjergkæde der løber langs Mallorcas sydøstlige del. Det er et naturskønt landskab, som indbyder til både vandre- og cykelture. Bjergene er ikke så høje, som i øens største bjergkæde Serra de Tramuntana længere mod nord, så kondien behøver ikke være helt i top for at nyde en tur på to hjul her. Få kilometer nord for byen ligger for eksempel Parc Natural de la Península de Llevant, hvis uberørte natur indbyder til cykel- vandreture af alle sværhedsgrader.

Oplev det ægte Mallorca

Siden landsbyen blev etableret i det 16. århundrede har man her levet af at dyrke citrusfrugter, figen- og oliventræer, mandler og dyrehold. I dag er en del af de knap 3.000 faste indbyggere i Sant Llorenç des Cardassar beskæftiget med turisme, men byens rustikke, landlige charme er helt intakt. Her vil du helt naturligvis falde ind i de lokales rytme, og en rejse hertil er ikke mindst en chance for at opleve traditioner og lokalt hverdagsliv på en anden måde end på et almindeligt ferieresort.

I selve landsbyen er der alle de faciliteter (butikker, apoteker, dagligvarer, banker osv.), du kan have brug for på rejsen, samt et godt udvalg af restauranter og caféer. Det ugentlige marked finder sted om torsdagen på pladsen foran kirken, hvor du kan du købe frisk frugt og grøntsager fra lokalområdet og mange andre ting. Selv hvis du ikke har brug for at handle ind, er de små bymarkeder på Mallorca værd at opsøge. Her kan du finde et unik souvenir eller opleve en lille bid af det ægte spanske hverdagsliv.

Strande og udflugtsmål

Misser du byens eget marked kan du eventuelt tage en tur til Manacor, hvor der er marked om mandagen, eller Artà om tirsdagen. En rejse til Sant Llorenç des Cardassar giver dig i det hele taget et rigtig godt udgangspunkt for at tage på spændende udflugter.

Der er for eksempel kun omkring 15 kilometer til de berømte Dragegrotter, Cuevas del Drach, ved Porto Cristo. De nærmeste strande finder du ved Cala Millor, men den nærliggende kyststrækning byder på talrige strande og badevige, hvis du vil prøve lidt forskelligt. Ude i de populære badebyer, er der desuden endnu flere spisesteder og aktivitetsmuligheder. Undværer du gerne nogle faciliteter til gengæld for mere uberørte omgivelser, kan det også anbefales at tage badetøjet, når du besøge Llevant-naturparken. Her er der flere skønne badevige, som indbyder til snorkling i krystalklart vand eller afslapning i solen.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Sant Llorenç des Cardassar