
Velkommen til
Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Velkommen til et hotel omgivet af det blå hav, de grønne landskaber og de hvide bygninger. Her bor du på Mallorcas sydkyst med Middelhavet som nærmeste nabo. Perfekt til afslapning og nydelse af det gode liv under den skønne sol. Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa er et voksenhotel med moderne faciliteter, som bidrager til stressfrie dage.
Drømmer du om at tage til Mallorca og nyde en ferie med sol, badning og god mad, så skal du læse videre her om Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa. Hotellet ligger på en klippe lige udenfor Santa Ponsa, ca. 800 meter fra nærmeste lille centrum. Som nabo til havet på et sted, hvor du kan vågne op om morgenen til den skønne havbrise, hvilket du kan nyde fra din balkon. En trappe fører ned til havet fra hotellet, og vil du slappe af på en sandstrand, så finder du en sådan ca. 1 km fra hotellet. Du kan dog sagtens blive på hotellet og nyde solrige dage der. I den skønne pool kan du tage en sval dukkert og på solterrassen finder du både solsenge og balinesiske senge, hvor du kan give din krop lidt ekstra hvile.
Skal afslapningen intensiveres har hotellet et spa med boblebad, sauna, dampbad, skønhedsbehandlinger og massage (mod betaling). I tilknytning til spa´et findes der også et motionsrum med moderne udstyr, hvis du ønsker at træne på ferien. Naturen rundt om hotellet kan nok også lokke til aktiviteter og bevægelse i det fri. Mange vandrestier fører ind i landet med de mægtigste udsigter over havet og bjergene.
På Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa spiser du godt fra morgen til aften. Til morgenmaden serveres en dejlig buffet, hvor du finder alt fra frisk brød og nypresset juice til kager og god kaffe. Frokosten og aftensmaden består også af buffet med retter fra både det lokale og det internationale køkken. Vil du have et større udbud at vælge imellem, så tager du ind til Santa Ponsa, hvor du finder et stort udvalg af gode spisesteder. Du kan også køre til Palma på 30 minutter, hvor køkkenet er i særklasse. Søger du herind, så afsæt også tid til de gode seværdigheder, du finder her.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa har 234 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i en klassisk moderne stil med lyse farver og velvalgte møbler. Alle værelser har balkon eller terrasse med udsigt over havet og landskabet. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har TV, gratis Wi-Fi, aircondition, safeboks og minibar. I de private badeværelser findes der bruser og/eller karbad, hårtørrer og toiletartikler.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Bemærk at hotellet er et voksenhotel (+16 år). Du kan booke transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Solfaktor. Wi-Fi er gratis og findes tilgængeligt på hele hotellets område (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Elevator findes. Udendørspoolen er åben i sommerhalvåret. Indendørspoolen er åben året rundt. Morgenmadsbuffeten er åben fra kl. 08:00-11:30 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales direkte til hotellet. Behandlinger i hotellets spa bestilles og betales lokalt.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Sentido Fido Punta del Mar Hotel & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for All Inclusive
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Carrer d'Huguet Des Far 11
07180 Santa Ponsa
Koordinater
Breddegrad: 39.519621
Længdegrad: 2.467457
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 400 m
Afstand til centrum ca. 2 km
Jungle Parc Klatrepark ca. 3.3 km vis på kort
Santa Ponsa ca. 4.3 km vis på kort
Peguera ca. 4.9 km vis på kort
Western Water Park ca. 7 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

FERGUS Style Cala Blanca Suites
9,2
Fremragende
Dejlige suiter til både par og familier lige ud til stranden og den betagende klippekyst i Santa Ponsa. Her kan du bo i spektakulære omgivelser med gode faciliteter, mange aktiviteter og mulighed for at tilkøbe All inclusive.

Jutlandia Family Resort
8,7
Fremragende
Et familievenligt lejlighedshotell som ligger i grønne omgivelser i Santa Ponsa. Der er gode faciliteter, mange aktiviteter, ikke mindst for børn og mulighed for at tilkøbe All inclusive.

Iberostar Selection Jardin del Sol Suites
9,6
Fremragende
Et dejligt voksenhotel (+16) som er bygget direkte på den betagende klippekyst i Santa Ponsa. Her bor du med en fantastisk udsigt over havet, gode faciliteter, mange aktiviteter og mulighed for at tilkøbe All inclusive.