
Velkommen til
Hotel Mirabó de Valldemossa


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hotel Mirabó De Valldemossa er opført i 1500-tallet og ligger i et skyggefuldt område midt i naturen med en udsigt, som kun Tramuntana byder på. Fincaen er bygget i sten, og ejerne har valgt at bevare de karakteristiske detaljer. Her er et hyggeligt poolområde og en restaurant, som serverer lokale lækkerier.
Det rustikke og det moderne går hånd i hånd på Hotel Mirabó De Valldemossa. Det er noget, som jeg (og mange andre) sætter rigtig stor pris på, da jeg dermed slipper for at gå på kompromis. Jeg må dog erkende, at jeg har en svaghed for den historiske charme, hvor jeg kan drømme mig tilbage til de svundne tider. Dette sted opfylder alle mine ønsker.
En familieejet finca
Hotel Mirabó De Valldemossa har været familieejet i generationer, og ejerne gør en dyd ud af at få dig til at føle dig hjemme. Der er blot ni værelser, og det gør atmosfæren mere hyggelig og intim. Farverne er lyse, og indretningen er stilfuld og i materialer, der skaber en fin balance. Den høje kvalitet og den elegante stil giver dig en følelse af luksus.
Beliggenhed i særklasse
Fincaen ligger i smukke og fredfyldte omgivelser. Det perfekte sted, hvis du ønsker at koble helt af og nyde stilheden. Du kan gå nogle dejlige ture i området eller indtage favoritpositionen i en liggestol på den store solterrasse (300m²), hvor du også kan tage et dyp i infinitypoolen (13x6 m). Der er endnu et sol- og badeområde, og her er poolen 5x5 m og solterrassen 30m². Rundt om i haven er der steder, hvor du kan slappe af og nyde dit ophold.
Start dagen med en god morgenmad
Hvad er bedre end at starte dagen med god morgenmad. Mellem kl. 8.30 og 11.00 er der en lille buffet med blandt andet brød, marmelader, juice, kaffe, te og frugt. Du kan bestille andet fra en à la carte menu, hvor der er forskellige retter med æg at vælge imellem. Til frokost er der mulighed for lettere retter som salat, sandwich og gazpacho - til de dage, du vil blive hjemme. Der er frokost mellem kl.14.00 til 16.00.
Om aftenen mellem kl. 20.00 til 22.00 forbereder chefkokken nogle klassiske retter fra middelhavsområdet. Du vælger fra en à la carte menu, og her finder du alt fra forretter til desserter. Til den gode mad kan du passende bestille en lokal vin, som f.eks. Ribera del Duero eller Rioja. Jeg er sikker på, at du finder din personlige favorit. Hotellet har en såkaldt "honesty bar", hvor der er selvbetjening frem til midnat.
Derfor skal du vælge Hotel Mirabó De Valldemossa
- Den naturskønne beliggenhed
- ...kun 3 km fra Valldemossa
- De fine udsigter
- Det charmerende miljø
- Den hjemlige atmosfære
- De søde værter
Godt at vide om Hotel Mirabó De Valldemossa
Lokal turistskat betales på stedet. Hotellet passer bedst til par og voksne. Børn er velkomne, men kun i begrænset antal, da ejerne værner om ro og fred. Hvis du har specielle ønsker til maden, skal du give besked i god tid. Det tilstræbes at imødekomme de fleste ønsker. De ser gerne, at du bestiller bord i restauranten senest kl. 17.00. Hvis du har brug for gode råd til udflugter og aktiviteter, hjælper dine værter dig meget gerne. Der er Wi-Fi på alle områder. Parkering er tilgængelig.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Ejerne har gjort sig umage for at bibeholde den historiske atmosfære på værelserne. De komfortable og lyse værelser, som der kun er 9 af, har alle deres egen karakter. Nogle af værelserne ligger i hovedbygningen, og nogle ligger i annekset. De er alle udstyret med Wi-Fi, A/C, satellit-TV, minibar og safetybox, og i badeværelset har du bruser/badekar, hårtørrer og badekåbe. Der er plads til en ekstra seng i alle værelser.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Mirabó de Valldemossa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Ctra. Valldemossa Km 15.950
Valldemossa
Koordinater
Breddegrad: 39.703983
Længdegrad: 2.630378
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 10.4 km
Nærmeste by ca. 1.2 km
Afstand til centrum ca. 1.9 km
Afstand til havet ca. 5 km
Nærmeste golfklub ca. 6 km
Nærmeste restaurant ca. 2 km
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Cases De Ca's Garriguer
9,3
Fremragende
Et traditionelt landhotel med blot 12 værelser og pool beliggende i 400 meters højde nær Valldemossa og havet på Mallorca. Her kan du nyde den afslappende atmosfære og det smukke landskab, og opleve området til fods.

Bordoy Continental Valldemossa
9,3
Fremragende
Mellem kunstnerbyen Deia og Chopins Valldemossa på Mallorcas vestkyst ligger Hotel Continental Valldemossa. Her er der udsigt og atmosfære »ad libitum«, samt mulighed for at bo i værelser og suiter med både balkon og havudsigt!