Torre Vella Fontenille Menorca

Officiel kategori

Vores vurdering

8,9
Meget godt
90 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Torre Vella Fontenille Menorca indbyder til "det gode liv". Her kan du stå op ved solopgang og dyrke yoga, mens de første solstråler varmer din krop. Du kan nyde god vin med dine venner, når solen går ned igen. Og derimellem er der flere muligheder og anledninger til bare at læne sig tilbage og være i nuet. Ved poolen, på din private terrasse eller måske  på en dejlig udflugt i omegnen.

En rød grusvej leder frem til Torre Vella, som ligger relativt isoleret på en 200 hektar stor ejendom i Menorcas opland. Fashionable fincaer er blevet en æstetisk trend på de Baleariske Øer, og på Torre Vella har man taget det til et nyt og luksuriøst niveau. Bygningerne består af hvidkalkede vægge, rustikke trædetaljer og smukke fliser, som sammen skaber en drømmelignende atmosfære. Læg dertil små farverige detaljer her og der, kaktusser, som hænger smukt fra taget samt vævede detaljer i møblerne, så får du nogle omgivelser, som du helt sikkert ikke har lyst til at rejse fra igen. Og så har vi ikke en gang nævnt de private værelser med pool endnu.

En rolig og harmonisk plads i oplandet

Værelserne ligger spredt i den store finca, i de gamle lader og i de fritstående huse. De fleste har egen terrasse, og nogle af dem har endda privat pool - den ultimative luksus under dit ferieophold. Her er naturligvis også en fælles pool, som ligger smukt placeret og er omgivet af en træterrasse med flere liggestole og loungemøbler. Hele stedet emmer af ro, som hurtigt smitter af, når du ankommer. Men du kan selvfølgelig også bytte roen for en lang liste af aktiviteter, som er tilgængelig hele dagen. Yogaklasser, stjernekig og middage i vingården, for blot at nævne nogle. Du kan også leje en cykel og udforske olivenlundene og den smukke natur, der omgiver hotellet. Den lange sandstrækning, Son Bou, ligger blot 10 minutters bilkørsel fra hotellet og er det perfekte mål for en dagsudflugt til havet.

Nyd middagen under stjernehimlen

På hotellets restaurant, Siempreviva, serveres retter, der er inspireret af Middelhavet. Retterne strækker sig fra grillet blæksprutte til stegte auberginer og lokale specialiteter. Nyd måltiderne i den intime atmosfære udendørs, mens du lader dig forkæle af den gæstfri service fra personalet. Hver tirsdag har du desuden mulighed for at få en uforglemmelig middagsoplevelse under stjernehimlen, hvor du begynder aftenen med at kigge mod nattehimlen gennem et teleskop og derefter nyder dejlige grillretter, som bliver tilberedt af chefkokken, Albert Riera. En oplevelse, du vil huske længe efter, ferien er forbi.

Derfor skal du vælge Torre Vella Fontenille Menorca

  • Du vil bo på landet på Menorca med uendelige udsigter
  • Du vil bo landligt, men også luksuriøst
  • Du vil kunne bestille værelse med privat pool
  • Du vil kunne deltage i flere hyggelige aktiviteter på hotellet
  • Du vil være tæt på strandene og interessante seværdigheder
  • Du vil kunne spise godt i hotellets restaurant

Godt at vide om Torre Vella Fontenille Menorca

Da Torre Vella Fontenille Menorca ligger på landet, anbefaler vi, at du har bil for at komme til og fra hotellet og for at kunne tage på udflugter i området. Der er privat parkering på området. Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Eventuel deltagelse i forskellige aktiviteter bestilles og betales på hotellet. Morgenmadsbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 08.00-11.00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.

 

 

Derfor skal du vælge Torre Vella Fontenille Menorca

  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Cala de Sant Llorenc): ca. 1.7 km
  • Nærmeste by (Cala en Porter): ca. 4.6 km
  • Afstand til centrum: ca. 5.7 km
  • Torrelló-talayoten, en af øens største talayoter (stentårne): ca. 18 km
  • Menorcas hovedstad Mahon med den imponerende naturhavn: ca. 19 km
  • Fornells, den gamle fiskerby på nordkysten: ca. 22 km
  • S'Albufera d'Es Grau Nature Reserve, enestående naturpark: ca. 24 km
  • Es Tudons Naveta, imponerende gravmonument fra før Kristi fødsel.: ca. 37 km
  • Ciutadella med smukke herskabshuse og den gamle katedral: ca. 38 km
  • Cala'n Bosch, øens bedst kendte strand m. marina og byliv: ca. 46 km
  • Menorca Lufthavn: ca. 18 km (20m)

Torre Vella Fontenille Menorca tilbyder i alt 17 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i en lys og landlig stil, hvor rustikke detaljer kombineres med luksuriøse faciliteter. Flere værelser har balkon eller terrasse, og nogle værelser har desuden privat pool. Sengene har madrasser og sengelinned af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter, som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, safetyboks, Nespressomaskine og minibar. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og luksuriøse toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Torre Vella Fontenille Menorca. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carretera De Llucalari
07730 Alaior

Koordinater

Latitude: 39.9059
Longitude: 4.1035

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Menorca, Es Castell
9,5
Fabelagtigt
187 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Menorca, Alaior
9,1
Fabelagtigt
160 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Menorca, Alaior
9,2
Fabelagtigt
172 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 7.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)