
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til San Sebastian
San Sebastian, eller Donostia som den hedder på baskisk, ligger smukt ved Biscayabugten i Nordspanien, ikke langt fra grænsen til Frankrig.
Denne charmerende kystby er kendt for sine gyldne strande, verdensberømte køkken og en afslappet atmosfære. Ønsker du at kombinere sol og strand med kultur og gastronomi på højeste niveau, er dette det perfekte sted for dig.
En elegant badeby
San Sebastian har længe været kendt som en af Spaniens mest elegante badebyer. Allerede i 1800-tallet blev kongelige og aristokrater tiltrukket af de milde somre og det klare vand. I dag er stranden La Concha, som tidligere er blevet kåret til en af Europas smukkeste, byens hjerte. Her kan du nyde solrige dage i sandet, spadsere langs den smukke strandpromenade eller tage en dukkert i havet. Er du ude efter en mere afslappet atmosfære, anbefaler vi også stranden Zurriola, som er populær blandt surfere og et yngre publikum.

Udsigt over stranden Playa de la Concha i San Sebastian, Spanien
En gastronomisk hovedstad
San Sebastian er en drøm, hvis du elsker mad. Byen har en af de højeste koncentrationer af Michelin-restauranter i verden og er verdensberømt for sit innovative køkken.
Du behøver dog ikke at besøge en af disse luksuriøse restauranter for at nyde et godt måltid her. I stedet kan du tage en tur gennem den gamle bydel, Parte Vieja, hvor du kan smage de berømte pintxos. Pintxos er små, tapaslignende anretninger, der ofte serveres på byens barer. I San Sebastian finder du alt fra traditionelle baskiske smage til moderne fusionsretter – hvert måltid er en fest for smagsløgene.
Historiske seværdigheder
San Sebastian byder på mere end bare sol og god mad. Byen er også rig på kultur og historie. I den gamle bydel, Parte Vieja, finder du den imponerende kirke San Vicente fra 1500-tallet og den smukke basilika Santa Maria. Tag svævebanen op til Monte Igueldo, og oplev en fantastisk panoramaudsigt over byen og kystlinjen, eller besøg museet San Telmo for at få en dybere indsigt i Baskerlandets spændende historie og kultur.

Udsigt over stranden og byen San Sebastian i solnedgang, Spanien
San Sebastians bedste strande
- Playa de la Concha: Byens mest ikoniske strand, perfekt til familier og afslapning.
- Playa de Ondarreta: En roligere stand, ideel for lange gå- og svømmeture.
- Playa de Zurriola: Har en livlig og mere ungdommelig atmosfære, et sandt paradis for surfere.
5 ting at lave i San Sebastian
1. Paseo de la Concha: Gå en tur langs denne smukke promenade med elegante bygninger og haver.
2. Pinxtos i den gamle bydel: Gå fra bar til bar og opdag nye smage.
3. Monte Urgull: Tag turen op til borgen og nyd udsigten over havet og byen.
4. Akvariet: Besøg en af Spaniens ældste akvarier med en spektakulær undervandstunnel.
5. Festivaller: Byen er kendt for sine livlige festivaller, eksempelvis den internationale filmfestival i september.
Velkommen til San Sebastian med Escapeaway
Hos os kan du planlægge og skræddersy din rejse til San Sebastian med fly og hotel, præcis som det passer dig. Derudover kan du også vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Vi anbefaler, at du lejer en bil eller gør brug af lokal transport for at kunne udforske området i dit eget tempo.
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i San Sebastian