Rejser til Tenerife
Tenerife tilbyder noget for enhver smag: Superstrande, 42 naturbeskyttede områder, Spaniens højeste punkt vulkanen ”Teide”, delikat gastronomi og meget mere. Velkommen til Tenerife med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Tenerife i Spanien, hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger på din ferie.
I Atlanterhavet finder du øen Tenerife, som er den største i øgruppen De Kanariske Øer. Siden 1950’erne har Tenerife været en yndet charterdestination, men vulkanøen har meget andet at tilbyde end grisefest og sangria. ”Øen med evigt forår” er ikke kun Kanarieøernes smukkeste og grønneste ø, den er også fuld af spændende oplevelser, der venter på dig.
Las Cañadas er en nationalpark og et must at besøge, når du er på Tenerife. I parken finder du vulkanen Teide, der med en højde på 3718 meter over havets overflade er Spaniens højeste punkt. Parken og vulkanen er på UNESCO's verdensarvsliste, og er derfor unik naturoplevelse. Vulkanen regnes stadig for at være aktiv, men Teide kan godt bestiges, da den ”sover” og ikke har været i udbrud siden 1909.
Ved foden af den enorme vulkan kan naturens storhed føles overrumplende, men når du når helt derop, føles det som om, at du er på toppen af verden! Især i sommerperioden kan køen til svævebanen være lang, men det er ventetiden værd, da du på toppen møder en ubeskrivelig udsigt. Hvis du tør, kan du få tilladelse til at bestige de sidste 200 meter og nå toppen af Teide.
De mange vulkanudbrud har med tiden forvandlet områder i nationalparken til fascinerende månelandskaber. Men du vil samtidig kunne opleve meget flora og fauna i nationalparken, da de tidligere lavastrømme har givet grobund for mange interessante plantearter. Og hvis du kan dine filmklassikere, vil du kunne genkende dette område, da mange af scenerne i ”Abernes Planet” er indspillet her.
På den nordlige del af Tenerife finder du El Valle de la Orotava, på dansk Orotavadalen. Med en årlig gennemsnitstemperatur på 20 grader er dalen et perfekt sted for bananplantager og druedyrkning til den lokale vinproduktion. I dalen finder du den gamle og traditionelle by af samme navn, La Orotava, der i november måned afholder vinfestivalen Icod de los Vinos. Her kan du smage de mange delikate vine i et godt selskab blandt lokale og rejsende.
Et af Tenerifes smukkeste naturområder er Parque Rural de Teno, der førhen har været svært tilgængeligt grundet dens beliggenhed. Parken har et rigt fugle- og dyreliv og et gammelt fyrtårn, hvor du fra de gigantiske klipper kan opleve en ubeskrivelig panoramaudsigt ud over havet.
Vejen til en mands hjerte går gennem maven
…og han vil ikke blive skuffet! Men det heldigvis ikke kun det mandlige køn, der forelsker sig i den spanske gastronomi: Mænd, kvinder og børn elsker maden i Spanien. Spaniens gastronomi er i verdensklasse, og på Tenerife kan du spise dig mæt i den ene lækre ret efter den anden på en af de mange, hyggelige restauranter.
Prøv for eksempel Spaniens varemærke, den delikate tapas, som giver dig rig lejlighed for at smage på alt det bedste, landet har at byde på. Ud over tapas er de Kanariske øer kendte for Conejo (kaninkød), Papas Arrugadas serveret med Mojo (små sprøde saltkartofler serveret med en smagsrig salsa), Caldereta (lammegryde), lækre fiskeretter og til sidst men ikke mindst de lokale oste, kaldet queso på spansk. Ost på Tenerife laves på mælk fra køer, geder og får, og den mest kendte hedder Manchego. Gå på opdagelse i ostemarkeder og smag dig frem til din farvorit – jeg har allerede fundet min: )
Karnevallet i Santa Cruz på det norlige Tenerife er kendt for at være Spaniens svar på karnevalet i Rio de Janeiro. Du vil opleve en 15 dages lang fest, hvor det uskrevne motto er ”Alt er tilladt, og du er kun forpligtet til at have det sjovt!” Med et nyt tema hvert år fyldes gaderne med parader, dans, musik, farver, glitter og glade mennesker. Det er absolut en oplevelse værd! Santa Cruz bobler på denne tid og mange restauranter er pyntet ekstra op i anledning af karnevallet.
Aktiv, afslappende eller lidt af hvert
Tenerife har noget for enhver smag. Er du til en aktiv ferie, er der rig mulighed for at udforske øen og dens mange vandreruter. Hvis du er en garvet vandrer, er der stier med niveauforskelle, som kræver en god kondition og nok skal kunne udfordre dig lidt. Hvis du, ligesom jeg, ikke er den fødte bjergbestiger men stadig godt kan lide at udforske naturen, så bare rolig – her er også stier til os: )
Du kan også udforske havet omkring vulkanøen, og mulighederne herfor er mange: Du kan snorkle i havoverfladen, dykke ned til havbunden, tage på en sejltur eller en ubådstur. Her er et frodigt dyreliv, hvor du både kan se hvaler og delfiner.
Dejlige sandstrande
Hvis du er til noget mere afslappende, så har Tenerife nogle helt fantastisk dejlige strande! Du kan vælge i mellem hvide sandstrande, sorte sandstrande eller mere rustikke strande med groft sand og klipper, populære strande med mange mennesker eller strande, hvor du kan slappe af helt privat. Den berømte Playa de las Américas og nabobyen Los Cristianos på det sydlige Tenerife er et absolut must-see. I Los Cristianos finder man også vandlandet Siam Park, som er et af Europas største af sin slags og et meget populært udflugtsmål, og man kan desuden sejle herfra til andre af De Kanariske Øer, herunder La Palma og La Gomera.
Hvis du gerne vil nå at opleve Tenerifes meget forskellige natur, så vil jeg foreslå dig at leje en bil og selv køre rundt på øen og fx. besøge nogle afsidesliggende, skønne strande, eller nogle af de gode golfbaner på øen som er saftigt grønne året rundt. Det er altid befriende at kunne køre ud i det blå og opleve uden at skulle tænke på transportmuligheder og afgangstider. Og hvis du kommer forbi en af vulkanøens mange naturlige swimmingpools, eksempelvis Charco de la Laja på den nordlige del af øen, så gør dig selv den tjeneste at tage en pause med en forfriskende svømmetur. Det er fantastisk!
Sådan får du en billig rejse til Tenerife
Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Tenerife, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller på Tenerife. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem.
Jeg vil ønske dig en rigtig god ferie på Tenerife
Mange hilsner
Mikkel
>> Læs også om rejser til Santa Cruz de Tenerife
>> Se alle hoteller på Tenerife her
Populære hoteller på Tenerife
- Nærmeste lufthavn: 18 km
- Nærmeste strand: ca. 650 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 20 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 33 km
- Nærmeste strand: ca. 2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
Seværdigheder
Tenerife byder, på trods af sin ringe størrelse, på mange forskellige slags seværdigheder, selv om de fleste af dem naturligvis udgøres af øens fantastiske natur.
Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie på Tenerife. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder på øen, anbefaler jeg dig at læse vores blog, hvor du ud over at læse mere om Tenerife kan finde spændende artikler om en anden kanarisk ø, Gran Canaria, samt vores andre rejsemål i Spanien.
God fornøjelse og god rejse!
Teide nationalpark
Teide nationalpark, beliggende på den centrale del af øen, er med sine 18,990 hektarer Spaniens største nationalpark. Grundlagt i 1954 er det desuden én af de ældste nationalparker i landet og den mest besøgte i Spanien med små tre millioner besøgende om året, hvilket også gør den til én af de mest besøgte nationalparker i verden.
Parken blev i juni 2007 udnævnt til Verdensarv af UNESCO og samme år kom den på en spansk liste over de 12 største “skatte” i landet sammen med andre store seværdigheder, såsom Katedralen i Santiago de Compostela, Guggenheim Museet i Bilbao, Alhambra i Granada og Sagrada Familia i Barcelona.
Mount Teide
Omdrejningspunktet for parken - og parkens største seværdighed, hvorfra den også har fået sit navn - er Teide-bjerget, der med sine 3,718 meter er det højeste bjerg i Spanien og samtidig den tredjestørste vulkan i verden (som nævnt under Geografi). Vulkanen er stadig aktiv og havde sit sidste udbrud i 1909.
Bjerget/vulkanen fik sit nuværende navn - El Pico de Teide - i forbindelse med den spanske kolonisering af øen; før dette tidspunkt (1494) bar vulkanen navnet Echeyde, som i den lokale guancher-befolknings tanke- og sagnverden henviste til en magtfuld figur, der kunne forvandle bjerget til et helvede (formodentlig et vulkanudbrud).
Et helligt sted
Guancherne betragtede bjerget som et helligt sted, ligesom grækerne betragtede bjerget Olympen (Olympos) som et helligt sted, hvor flere af de græske guder boede. I den guanchiske mytologi bor djævlen - kaldet for Guayota - inde i vulkanen, som således er en slags port til underverdenen.
Engang holdt djævlen (Guayuta) guden for lys og sol - kaldet Magec - som fange inde i vulkanen, hvilket svøbte jorden ind i et djævelsk mørke. Men gauncherne havde råd for dette: De bad deres øverste gud - kaldet Achamán - om benådning, hvorefter Achamán bekæmpede Guayuta, befriede Magec og til sidst forseglede vulkanen med Guayuta.
Indespærret i vulkanen
Det var guanchernes overbevisning, at Gauyuta - som ofte blev fremstillet som en vild, sorthåret hund med røde øjne, ledsaget af andre dæmoner, der også var vilde, sorthårede hunde - herefter levede indespærret i vulkanen.
Deres overbevisning var dog ikke stærkere, end at de havde tradition for at forsøge at skræmme djævlen væk med bål, når vulkanen gik i udbrud.
Særegen flora og fauna
Foruden El Pico de Teide rummer Teide nationalpark også den anden-største vulkan på De Kanariske Øer, Pico Viejo, på 3135 meter og en særegen flora og fauna, der vokser i den tynde, men mineralrige lava-jord.
Parken rummer blandt andet 168 plantearter, hvoraf de 33 er endemiske; pinjeskove af arten pinus canariensis; cedertræer (Cedrus) og forskellige blomsterarter såsom spartocytisus supranubius, argyranthemum teneriffae og viola cheiranthifolia.
Endelig rummer parken også omkring 70 typer af hvirvelløse dyr, 10 fuglearter og 3 krybdyrs-arter og pattedyr såsom flagermus, vildkat og pindsvin, hvoraf det dog kun er flagermusene, der er indfødte i parken.
Masca
Den lille bjerglandsby Masca, beliggende i omkring 600-800 meters på den nordvestlige side af øen, er udgangspunkt for én af de mest populære vandreruter på øen.
Turen går fra den nederste del af Mascas centrum til kløften ved Atlanterhavet; en tur, der tager ca. tre timer hver vej (afhængig af fysisk form og vejr). Nogle turister benytter sig af muligheden for at blive afhentet i båd nede ved kysten i stedet for at gå hele vejen tilbage til Masca op ad bjerget (hvilket naturligvis kræver forudgående reservation).
Tilflugtssted for pirater
Foruden sin kendte vandrerute ned til kysten udgør byen - der siges at have været et tilflugtssted for pirater i gamle dage - også ét af de bedste eksempler på traditionel, landlig arkitektur på Tenerife, selvom en brand i 2007 gjorde indhug i bestanden af de gamle huse i byen.
Den botanisk have i Puerto de la Cruz
Jardín de aclimatación de La Orotava - som den botaniske have i Puerto de la Cruz formelt hedder - er ikke bare en meget smuk botanisk have med en spændende historie, men også én af de mest populære seværdigheder på Tenerife med omkring 400.000 besøgende hvert år.
Akklimatisering
Haven blev anlagt af den oplyst enevældige konge Karl 3. af Spanien d. 17 august 1788 for at akklimatisere de nye planter, der bragtes hjem fra Den Ny Verden af de af monarken udsendte plantesamlere, inden de skulle omplantes til de kongelige botaniske haver i Madrid og Aranjuez på det spanske fastland.
Heraf navnet Jardín de aclimatación de La Orotava: "Orotavas have for akklimatisering". Mens jardín betyder have på spansk, henviser de la Orotava til beliggenheden i byen Orotava (i dag både navnet på en by og en kommune), som dengang - på Karl 3. af Spaniens tid - var Puerto de la Cruz´ forløber. Således blev Puerto de la Cruz først senere bygget til at servicere Orotava som havn.
Succes - og frost
Karl 3. af Spanien døde imidlertid få måneder efter, at han havde beordret den botaniske have anlagt, men hans efterfølger, Karl 4. af Spanien, videreførte sin forgængers projekt og derfor stod anlægget, tegnet af arkitekten Diego Nicholas Eduardo, først færdigt i 1791.
De første udplantninger skete året efter, i 1792, og forløb for det meste godt; mindre succes havde man dog med at akklimatisere planterne på det spanske fastland (i de kongelige botaniske haver i Madrid og Aranjuez), hvor frosten i denne notorisk vinterkolde del af Spanien tog livet af nogle af planterne i vinterhalvåret.
Berømte besøg
I løbet af de efterfølgende århundreder blev haven mere og mere kendt hinsides øens vide horisonter. Hertil bidrog ikke mindst besøg fra en række naturforskere fra det europæiske fastland - såsom Aimé Bonpland, Pierre Marie Auguste Broussonet og Anselme Riedlé - foruden naturligvis Alexander von Humboldts besøg i haven, da han tilbragte sine seks dage på øen i 1799 (se mere i afsnittet om øens Historie).
I 1930´erne inspirerede haven desuden den berømte franske forfatter André Breton til et digt.
50.000 planter fra 5 kontinenter
I dag byder haven på omkring 5000 plantearter, 120 træarter og mere end 50.000 planter fra hele fem kontinenter, fordelt på 60.000 kvadratmeter; en unik diversitet, som kun er mulig på grund af øens usædvanlige klima.
Haven har også et herbarium (en samling af tørrede og pressede plantedele til studie i botanik og taxonomi), som indeholder næsten 40.000 plantedele, og som desuden er en del af internationale bevarings- og forskningsprojekter.
Pyramiderne i Güímar
Pyramiderne i Güímar - seks (oprindeligt ni) pyramideformede monumenter af javasten beliggende på den østlige del af øen - har givet ophav til mange myter gennem tiderne.
Én af myterne - og nok den mest kendte - stammer fra den norske eventyrer og etnograf Thor Heyerdahl, der har bidraget til mytedannelsen ved at fremsætte spektakulære teorier om pyramiderne som et muligt “missing link” - en slags transatlantisk stoppested - mellem antik ægyptisk kultur og centralamerikansk maya-civilisation (der som bekendt begge har bygget pyramider).
Heyerdahl havde første gang stiftet bekendtskab med pyramiderne gennem en artikel i Tenerife-avisen Diario de Avisos, men blev senere så opslugt af sin ide om, at de var et forbindelsesled mellem antik ægyptisk kultur og maya-civilisation, at han i 1991 rejste til øen for selv at undersøge pyramiderne i Güímar.
Han konkluderede efterfølgende, at stedet sandsynligvis var bygget af soltilbedere, hvilket han blandt andet byggede på baggrund af undersøgelser foretaget af Instituto de Astrofísica de Canarias, som hævdede, at pyramiderne var astronomisk orienterede. Heyerdahl hævdede også - ligesom rapporten fra det astrofysiske institut - at pyramiderne formodentlig var af antik oprindelse.
Fra det nittende og det tyvende århundrede
Heyerdahls teorier - såvel som rapporten fra det astrofysiske institut på de Kanariske Øer - fik dog et alvorligt knæk i 1996, da en række arkæologiske undersøgelser, som var foretaget ved Heyerdahls første besøg i 1991 af Departamento de Prehistoria, Antropología e Historia Antigua fra La Laguna-universitetet på Tenerife, blev offentliggjort.
Undersøgelserne konkluderede entydigt, at de tre undersøgte lag af pyramiderne alle kunne dateres tilbage til enten det nittende eller det tyvende århundrede, hvorfor de ikke kunne være af antik oprindelse.
Udløber af en landlig tradition
Arkæologer, der har været involveret i undersøgelserne af pyramiderne har lige side fastholdt, at pyramiderne ikke kan have antik oprindelse og dermed heller ikke - som Heyerdahl håbede - var et bevis på en mulig forbindelse mellem antik ægyptisk kultur og maya-civilisation. I stedet foreslog man, at pyramiderne var en udløber af en landlig tradition på Tenerife i det nittende århundrede, hvor landmænd havde for vane at stable sten fra nyligt ryddet landbrugsjord i terrasseformede, monumentale figurer.
Heyerdahl siges dog at have troet på en forbindelse mellem pyramiderne og den oprindelige gaunchiske befolkning på øen helt indtil sin død; og på den officielle hjemmeside for den etnografiske park, som Heyerdahls lokale ven (af norsk afstamning) Fred Olsen senere byggede, fremgår det endnu i dag ikke, hvilken af de rivaliserende teorier om stedets oprindelse, der er den rigtige.
San Cristóbal de la Laguna
Foruden at være De Kanariske Øers tredje-mest befolkede by med lidt over 150.000 indbyggere - og Tenerifes andenstørste efter hovedstaden Santa Cruz - er San Cristóbal de la Laguna Tenerifes tidligere hovedstad fra perioden efter den spanske erobring i 1494, indtil en økonomisk stagnation i 1723 sendte denne status videre til den nuværende hovedstad Santa Cruz, som ligger kort derfra på det nordlige Tenerife.
Det er imidlertid byens historiske centrum, som har gjort den til én af Tenerifes mest populære og interessante seværdigheder gennem tiderne, og som i 1999 fik UNESCO til at tildele den status af kulturel verdensarv. De mange gamle smukke bygninger i byen har - med en vis ekstravagance i formuleringen - givet den tilnavnet “De Kanariske Øers Firenze”.
La Laguna Katedral
Blandt de mest kendte bygninger i byen er La Laguna Katedral - eller Catedral de Nuestra Señora de los Remedios, som den officielt hedder - der blev bygget mellem 1904 og 1915. Katedralen, som ligger i den historiske del af byen, indeholder Alonso Fernandez de Lugos grav; den spanske militærmand og administrator, der ledte an i erobringen af Tenerife, og som grundlagde San Cristóbal de la Laguna (foruden Santa Cruz).
Katedralen er bygget i forskellige stilarter - neo-gotisk, neo-klassicistisk og renæssance-stil - og er (som navnet angiver) helliget La Virgen de los Remedios, som er skytshelgeninde for det romersk-katolske stift i San Cristóbal de La Laguna.
Iglesia de la Concepción
Også Iglesia de la Concepción - eller Iglesia-Parroquia Matriz de Nuestra Señora de La Concepción, som den officielt hedder - har en forbindelse til øens spanske erobrer, Alonso Fernandez de Lugo, idet det var ham, der anviste stedet for kirkens beliggenhed i 1496; kun to år efter den spanske erobring af øen. Men det var først 15 år senere - i 1511 - at kirken blev bygget.
I dag er kirken mest berømt for den fine udsigt fra kirkens høje tårn (man kan se ud over en stor del af byen i godt vejr) og for det mirakuløse olie, som ifølge en legende udstrømmede fra et ikon i kirken under Den Sorte Døds hærgen i 1648, og som - igen ifølge katolsk tradition - skulle tilhøre evangelisten Johannes.
La Laguna Universitet
Byen har også de Kanariske Øers ældste universitet, La Laguna universitet, som stammer fra 1701, hvor en gruppe munke fra augustiner-ordenen grundlagde et center for videregående studier. Dette center blev 41 år senere, i 1744, omdannet til det kirkelige universitet San Augustín i henhold til en pavelig bulle.
Universitetets moderne inddeling stammer dog tilbage fra 1927 i henhold til et dekret, der også delte De Kanariske Øer i to provinser. Universitetet er siden blevet omorganiseret i 1989, hvilket førte til oprettelsen af universitetet Las Palmas de Gran Canaria. Universitetet - dvs. La Laguna Universitet - har i dag omkring 23.000 studerende.
Information om Tenerife
Jeg har her samlet nogle få informationer og fakta om Tenerife, herunder om klima og vejr, geografi og befolkning og øens administration og historie, som alene har til formål at tjene som baggrundsviden (vi tager forbehold for eventuelle faktuelle fejl) og som inspiration til din ferie på Tenerife.
Hvis du har lyst til at læse mere om Tenerife, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, der indeholder mange spændende artikler med information om hele Spanien.
God fornøjelse og god rejse!
Geografi
Tenerife ligger ca. 300 kilometer vest for den afrikanske kyst og ca. 1000 kilometer sydvest for den iberiske halvø, klemt inde mellem de andre Kanariske Øer La Palma, La Gomera og Gran Canaria. Med sine 2,034.38 kvadratkilometer er det den største ø i øgruppen, som består af de syv Kanariske Øer. Herudover består øen af omkring 200 golde, ubeboede øer, der tilføjer 213.835 kvadratmeter til øens samlede areal.
Øen har også øgruppens længste kystlinje med 342 kilometer (med masser af dejlige strande) og ikke bare De Kanariske Øers, men hele Spaniens, højeste bjerg i skikkelse af Pico deTeide, der rejser sig til 3,718 meter over havets overflade, hvilket samtidig gør den til verdens tredjestørste vulkan.
Befolkning
Med 908,555 indbyggere er Tenerife den mest befolkningsrige af De Kanariske Øer. Hele 43% af den samlede befolkning på de Kanariske Øer bor på Tenerife.
Det er desuden den mest befolkningsrige af øerne i den samling af øgrupper i Atlanterhavet, som man kalder Makaronesien, som var de antikke grækeres betegnelse for øerne vest for Gibraltar, og som består af Azorerne, Kap Verde, Madeira, Selvagensøerne - og De Kanariske Øer. Endvidere er det den mest befolkningsrige ø i Spanien.
Én af Spaniens højeste befolkningstilvækster
Omkring 25% af Tenerifes befolkning bor i hovedstaden Santa Cruz de Tenerife på den nordøstlige del af øen, mens de næst-mest befolkede byer/kommuner er San Cristóbal de La Laguna med 144,347 indbyggere, Arona med 72,328 indbyggere, La Orotava med 40,644 indbyggere, Adeje på det sydlige tenerife med 38,245 indbyggere, Los Realejos med indbyggere 37,224 indbyggere, Granadilla de Abona med 36,224 indbyggere, og Puerto de la Cruz med 31,131 indbyggere.
Den mindste kommune på øen er Vilaflor på den sydlige-centrale del af øen med kun 1900 indbyggere. Tenerife har én af Spaniens allerhøjeste befolkningstilvækster, hovedsageligt på grund af indvandring (specielt fra Latinamerika).
Administration
Tenerife er en del af den autonome region De Kanariske Øer (Comunidad Autónoma de las Islas Canarias på spansk), som er én af Spaniens i alt 17 autonome regioner.
Øgruppen er en del af EU´s såkaldte “yderste periferi”, der betegner de europæiske regioner, der er fuldgyldige medlemmer af EU (i dette tilfælde fordi regionen er en del af Spanien), men geografisk ligger uden for det europæiske kontinent.
I perioden mellem 1833 og 1927 var Santa Cruz de Tenerife den eneste hovedstad i den autonome region De Kanariske Øer; men siden da har både Santa Cruz de Tenerife og Las Palmas - Gran Canarias største by og hovedstad - været hovedstæder for den autonome region og delt dennes administrative institutioner, såsom ministerier og præsidentielt sæde.
Municipios
Øen er inddelt i 31 såkaldte municipios, hvilket bedst kan sammenlignes med danske kommuner. Kun tre af disse kommuner - Tegueste, El Tanque og Vilaflor - ligger indlands og har ikke kontakt med øens lange kystlinje.
Den arealmæssigt største kommune er La Orotava på den centrale del af øen, der med sine 207.31 kvadratkilometer dækker en stor del af øens - og Spaniens - største nationalpark; Teide nationalpark. Den arealmæssigt mindste kommune er Puerto de la Cruz på den nordlige del af øen, der kun strækker sig over 8.73 kvadratkilometer.
Øen har også seks amter - Abona, Acentejo, Anaga, Valle de Güímar, Icod Isora, Valle de La Orotava og Teno - men disse er ikke officielt anerkendte.
Klima og vejr
Tenerife har et behageligt subtropisk klima med milde vintre og somre, der ganske vist er varme efter danske forhold, men som bliver nedkølet af Kanariestrømmen og af brisen fra de nordøstlige passatvinde.
Passatvindene og Kanaristrømmen gør tilsammen, at temperaturerne om sommeren ikke ligger over 30 grader i gennemsnit, men i begyndelsen og midten af 20´erne (se mere under Temperaturer forneden). Der er dog store regionale forskelle i klima og vejr på Tenerife; den sydvestlige og centrale del af øen har mindst nedbør og mest sol, mens den nordlige del af øen har mest regn og mindst sol.
Variationerne i nedbør og temperaturer afhænger dog generelt mere af det givne steds højde over vandoverfladen end af dets placering på øens breddegrader. Generelt vil et højtliggende sted have mere nedbør og lavere gennemsnitstemperatur end de lavtliggende steder.
Temperaturer
Den varmeste måned på Tenerife - set som et gennemsnit for hele øen - er august måned med gennemsnitligt 23 grader, efterfulgt af september med 22 grader og juli med 21 grader i gennemsnit.
De koldeste måneder er derimod januar med 15 grader i gennemsnit, efterfulgt af december og februar, der begge har 15 grader i gennemsnit, og marts og april med 17 grader i gennemsnit.
Nedbør
Den mest regnfulde måned på øen er december med 75 mm regn i gennemsnit, efterfulgt af november med 69 mm i gennemsnit og januar med gennemsnitligt 66 mm.
De mindst regnfulde måneder er derimod juli med kun 1 mm i gennemsnit (men husk her, at det ikke dækker regionale forskelle og variationer på øen), efterfulgt af august med 3 mm i gennemsnit og juni med gennemsnitligt 5 mm.
Soltimer
Du kan se frem til rigtigt mange soltimer på Tenerife hele året rundt, hvad enten det drejer sig om sommer, efterår, vinter eller forår, hvilket gør øen til et oplagt rejsemål for os nordboere i de mørke og kolde danske vintermåneder, hvor der næsten ingen sol er herhjemme.
I januar og november - der er de mindst solrige måneder i året på Tenerife - er der således hele 8 soltimer dagligt i gennemsnit, mens februar, oktober og marts har hele 9 timers sol dagligt i gennemsnit.
11 timers daglig sol
Mest solrige er dog naturligvis sommermånederne, hvor juli med 11 timers daglig sol i gennemsnit topper som årets mest solrige måned, og hvor juni og august ligger lige efter med 10 timers daglig sol i gennemsnit.
Både foråret og efteråret ligger tæt på sommerens antal soltimer, idet april og september har det samme antal soltimer i gennemsnit som juni og august (10 timer).
Luftfugtighed
Den mest luftfugtige måned er juni med 67 procent i gennemsnit, efterfulgt af november, februar og september med 65 procent i gennemsnit.
Januar med 61 procent i gennemsnit er den mindst luftfugtige måned i året på Tenerife, efterfulgt af marts med 62 procent i gennemsnit og april og august med 63 procent i gennemsnit.
Historie
Tenerifes formodentlig første beboere - det såkaldte guancher-folk - fortaber sig på mange måder i fortidens tåger. Der er ikke helt klarhed over, hvornår de kom til øerne - nogle mener, at de har været der siden omkring år 1000 f. Kr., andre mener de kom før - og der er heller ikke helt enighed om, hvad deres etniske oprindelse og sammensætning præcist er; men nyere forskning tyder på, at de bestod af tre forskellige indvandrergrupper fra Nordafrika, der er indvandret til øen på forskellige tidspunkter og med forskellig etnisk oprindelse.
En omtale af gauncherne hos Plinius den Ældre - der bygger på den mauritanske kong Jabu II´s beretninger om øen - har også fået nogle til at spekulere i, hvorvidt gauncherne faktisk var den første (eller eneste) urbefolkning på øen. Deres sprog menes at have været beslægtet med berberisk (fra Nordafrika) og deres kultur at være beslægtet med yngre europæisk stenalder, hvor man dyrkede agre (med byg, bælgfrugter og hvede) ved hjælp af hakker - og havde dyrehold bestående af geder og får.
Det er desuden blevet hævdet, at gauncherne boede i hytter af sten og huler, der var gravet ud af øens vulkanske bjergarter; at de gik klædt i dragter af skind; og at de ligesom berberne har været delt i livegne og frimænd, styret af en landsbyforstander.
I hvertfald står det fast, at de omkring slutningen af 1300-tallet havde opdelt øen i 9 kongeriger - såkaldte menceyatos - der hver var ledet af en konge, kaldet mencey.
Den spanske erobring
I 1493, et år efter at det katolske kongepar Isabel I af Kastilien og Kong Ferdinand II af Aragonien havde fordrevet de sidste maurere fra Granada og dermed afsluttet reconquista´en, fik den spanske militærmand, byplanlægger, administrator og erobrer Alonso Fernández de Lugo til opgave - af det katolske kongepar - at erobre Tenerife fra den guanchiske urbefolkning.
Det følgende år, dvs. i 1494, sejlede han fra Gran Canaria med en flåde på 2000 mand, foruden 200 soldater til hest, og gik i land ved dét, der i dag er Santa Cruz de Tenerife. De ni menceyatos - de gaunchiske kongedømmer - reagerede forskelligt på den spanske invadering af øen. Fire af de ni menceyatos - Güímar, Abona, Anaga og Adeje - tilsluttede sig opportunistisk den spanske besættelsesmagt i håb om at vinde rigere agre på øen, mens de øvrige fem menceyatos - alle beliggende på den nordlige del af øen - besluttede sig til at gå i krig mod den indtrængende spanske hær.
De fem nordlige menceyatos beslutning om ikke at overgive sig mod løfter om rigere agre (et løfte, der siden viste sig at være et taktisk bedrag fra spaniernes side) gjorde erobringen besværlig for spanierne og trak erobringstogtet ud indtil december 1494, hvor de sidste modstandsfolk blandt gauncherne overgav sig.
Slaveri og sygdomme
Den spanske erobring af øen førte til store forandringer for den gaunchiske urbefolkning. Specielt de dele af befolkningen, der havde modsat sig den spanske besættelse - på spansk kaldet bando de guerra - blev udsat for forfølgelse; de fleste af dem blev gjort til slaver, mens en del også døde af sygdomme, medbragt af spanierne, som urbefolkningen ikke var immune overfor; specielt influenza og kopper.
Den spanske erobring førte også senere - i det følgende århundrede under de spanske habsburgere - til masseindvandring fra andre dele af det spanske monarki (Monarquía Católica), såsom Portugal, Italien, og Flandern.
Masseindvandringen fik konsekvenser for øens topografi, for med de mange nye beboere på øen øgedes skovhugsten på den oprindelige pinje-skov for at give plads til agerbrug og særligt sukkerplantager, der blev en vigtig næringskilde siden 1520´erne. I de følgende århundreder var det dog primært vin, vindruer, bananer, grape-frugter og cochenillelus (hvis karminsyre kunne bruges til at producere karminfarve), der udgjorde omdrejningspunktet i øens økonomi.
Den særlige forbindelse til Mellem - og Sydamerika
Med de spanske opdagelses- og erobringsrejser til Mellem- og Sydamerika fra slutningen af det femtende århundrede og begyndelsen af det sekstende århundrede begyndte Tenerife også at være et omdrejningspunkt og en mellemstation for de mange ekspeditioner, der enten begyndte på den iberiske halvø med retning mod vest - eller som var på vej hjem fra Den Ny Verden.
I mange tilfælde tog lokale øboere arbejde på de skibe, der kom forbi, i håb om, at det ville bringe dem større velstand end deres ofte spartanske tilværelse på Atlanterhavsøen gjorde, og Tenerife blev dermed også en vigtig del af den spanske kolonihistorie.
De mange forbipasserende skibe fra Den Ny Verden satte sig også spor på øen i kraft af nye plante- og dyrearter, som skibene medbragte i deres last fra de nye himmelstrøg, og som undertiden bredte sig på øen og vokser der den dag idag. Udvekslingen af plante- og dyrearter gik iøvrigt også den anden vej.
Udvandring til (og indvandring fra) Den Ny Verden
I den sidste del af det syttende århundrede begyndte hele befolkningsgrupper fra Tenerife at bosætte sig i Den Nye Verden på grund af den blomstrende handel med tobak på Cuba og kakao i Venezuela. Senere, i det attende århundrede, grundlagde befolkningsgrupper fra Tenerife desuden nye byer og områder i Den Ny Verden, såsom Montevideo i Uruguay, San Antonio i Texas, og det administrative område Saint Bernard parish i Louisiana.
I dag går trafikken af emigranter mest den anden vej (se mere under Befolkning), dvs. at mange latinamerikanere i disse år søger en ny tilværelse på Tenerife, ofte med familierelationer, der går tilbage til en forfader, der engang har forladt øen til fordel for Mellem- eller Sydamerika.
På denne måde er den historiske cirkulation og udveksling af mennesker mellem Tenerife og Den (ikke længere så) Ny Verden fortsat ind i det 21. århundrede.
I løbet af det syttende og det attende århundrede blev øen genstand for en række angreb fra engelske admiraler, blandt andet den engelske nationalhelt Horatio Nelson, der ifølge en legende skulle have mistet sin højre arm under det mislykkede forsøg på at erobre Santa Cruz i slutningen af juli 1797.
Alexander von Humboldt
Øen blev også besøgt - under mere fredelige formål - af den berømte preussiske geograf, naturalist og opdagelsesrejsende, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von Humboldt, der i 1799, kun to år efter Nelsons mislykkede erobringsforsøg, tilbragte seks dage på øen inden sin berømte rejse til Latinamerika (fra 1799 til 1804), hvis resultater senere ikke bare skulle slå hans navn fast på verdensplan, men også bidrage til grundlæggelsen af videnskaberne meteorologi og fysisk geografi.
Under sit besøg på øen besteg han blandt andet Teide-vulkanen, hvilket meget få personer havde gjort på det tidspunkt, og besøgte øens berømte botaniske have (se mere under Seværdigheder).
Franco
En anden - mere berygtet - person blev d. 23 februar 1936, året for den spanske borgerkrigs udbrud, udstationeret på De Kanariske Øer som øernes militære chef, nemlig den spanske general, og senere diktator, Francisco Franco Bahamonde.
Franco selv opfattede udnævnelsen som en art forvisning, men den skulle senere vise sig at spille en betydningsfuld rolle i udløsningen af den spanske borgerkrig.
Sammensværgelse blev brygget på Tenerife
Det var nemlig mens Franco befandt sig på De Kanariske Øer, at blev der brygget på en sammensværgelse mod den spanske republik, ledet af Emilio Mola; en veteran fra Rifkrigen i Marokko.
I juni 1936 blev Franco således kontaktet af Mola og hans sammensvorne - og et hemmeligt møde blev afholdt mellem dem i skoven La Esperanza på Tenerife for at diskutere muligheden for at indlede et militærkup mod republikken og den demokratisk valgte koalition kaldet Frente Popular.
Der står i dag en obelisk til minde om dette historiske møde i en lysning i Las Raices (i dag et rekreativt område i La Esperanza-skoven), som var startskuddet på den spanske borgerkrig og de efterfølgende 36 års diktatur under Francos ledelse.
Rejser til Spanien
Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen