Rejser til Tenerife

Vin og madkultur

Det kanariske køkken, som Tenerife er en del af, er usædvanligt rigt på friske grøntsager, frisk fisk og tropiske frugter på grund af det varme klima, den vulkanske undergrund og placeringen midt ude i Atlanterhavet. Øen er også kendt for dens mange suppe- og gryderetter.

Desuden er Tenerifes gastronomiske traditioner påvirket af de mange forskellige folk, der er indvandret til øen gennem tiderne, f.eks. fra Afrika og Latinamerika. Der er derfor mange restauranter her med forskellige, regionale temaer. Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter, som du kan smage på, når du er på ferie på Tenerife.

God appetit og god rejse!

Papas arrugadas
Papas arrugadas er - ligesom det er tilfældet på de andre Kanariske Øer - en simpel, men meget populær og traditionel ret. Rettens navn betyder bogstaveligt talt “rynkede kartofler” på spansk, og består af små kartofler, som er kogt i havvand med deres skræl på, indtil skrællen bliver rynket og udvikler en tynd skorpe af salt.

Når kartoflerne er kogt, serveres de normalt med et lag af såkaldt mojo picon ovenpå, som er en krydret sauce lavet af olivenolie, spidskommen, chili-peber, rå hvidløg og eddike.

For en god ordens skyld - og for at undgå misforståelser på din rejse - skal det bemærkes, at det spanske ord “papa” også kan betyde pave, hvilket nogle gange fører til den fejlagtige, men morsomme opfattelse, at rettens navn betyder de “rynkede paver”. Så blasfemisk forholder det sig altså ikke...

Churros
Churros er wienerbrød-baserede og dybstegte kager, som ofte bliver kaldt for de "spanske donuts". De spises normalt dyppet i chokolade. På Tenerife indgår de ofte som en populær del af morgenmaden sammen med kaffe og frisk juice.

Gofio

Gofio er én af de mest traditionelle ingredienser i Tenerifes køkken og kan efter sigende dateres helt tilbage til den præ-spanske periode i øens historie; dengang guancherne (læs mere om gauncherne under Information - Historie) regerede over øen.

Berberisk slægtskab

Gofio består af mel fremstillet af ristede kerner (typisk hvede eller visse sorter af majs ) eller andre stivelsesholdige planter (f.eks. bønner), der i nogle tilfælde indeholder lidt ekstra salt. På gaunchernes tid menes det, at man i stedet brugte byg og rhizomer (rodstængel med, ofte underjordisk, skudsystem) fra visse typer bregner.

I gaunchernes sprog, der var beslægtet med berberisk, hed ingrediensen ahoren. Blandt berberne i Nordafrika, hvorfra en del af gaunchernes befolkning stammede (læs mere om emnet under Information - Historie), fandtes der en lignende ingrediens bestående af ristet bygmel, som blev kaldt arkul.

Populært under hungersnød

Gofio er på Tenerife især blevet brugt i tider med stor fattigdom eller hungersnød, men er i dag en populær ingrediens i mange forskellige slags kanariske retter, såsom supper, saucer, gryderetter, is, desserter - og for en kort stund, omkring år 2000, sågar øl.

På grund af produktets lange holdbarhed og dets rige indhold af mineraler, proteiner, fibre og vitaminer har det været en populær ingrediens at medbringe på de lange skibsfarter, som sømænd fra øen har været på, når de er rejst til det europæiske fastland eller til Latinamerika.

Blandet og æltet sammen med vand og sukker har det også været et yndet produkt at medbringe på en lang udendørs arbejdsdag for de lokale bønder.

Ropa Vieja

En anden ret, som ligesom papas arrugadas også er meget populær på de andre Kanariske Øer og hvis navn desuden giver anledning til løftede øjenbryn blandt udlændinge, er retten ropa vieja, som bogstaveligt talt betyder "gammelt tøj" på dansk.

Oprindeligt fattigmandsspise - i dag lækker gryderet

Du bør dog ikke lade dig skræmme væk af det usædvanlige navn, der skyldes en lokal myte, ifølge hvilken retten blev opfundet af en mand så fattig, at han gjorde suppe ud af sit tøj. På trods af denne forhistorie er retten i dag faktisk en meget velsmagende gryderet, lavet af kikærter og kylling (eller oksekød), krydret med laurbærblade.

På grund af dens oprindelse som fattigmands-spise blev retten traditionelt lavet af det kød, der var til overs når de lokale lavede suppe, men i dag er retten vokset ud af sin historiske form og er blevet en selvstændig ret, der tilsættes sine egne ingredienser.

Puchero canario

Puchero canario, der betyder "kanarisk gryde", også nogle gange kaldet cocido canario ("kanarisk gryderet"), er en meget populær ret blandt lokalbefolkningen på Tenerife.

Retten består af flere forskellige slags kød, såsom kylling, oksekød, svinekød, pølser (ofte chorizo) og bacon, der sammenkoges med en lang række forskellige grøntsager, der ligesom kødet kan variere fra sted til sted, og fra kok til kok.

Blandt de mest almindelige grøntsager er kikærter, yams, søde kartofler, græskar, gulerødder, kål, bønner, courgetter, majskolber, tomater og løg, der til sidst stuves sammen med hvidløg, safran og paprika, foruden salt og peber. En meget solid, nogle vil mene simpel, men yderst velnærende og også velsmagende lokal ret, der vil holde dig mæt et godt stykke tid efter, at du har indtaget den.

Mojo-sauce

Mojo-sauce er i dag udbredt i mange forskellige lande, især i de centralamerikanske lande og USA, men saucerne - for der er flere versioner af samme slags - stammer oprindeligt fra de Kanariske Øer og er stadig et meget populært indslag i Tenerifes gastronomi.

Mojo-saucen har to varianter, hvoraf den ene kaldes mojo verde ("grøn mojo"), mens den anden kaldes mojo picante ("krydret mojo"). Begge består - i varierende grader - af olivenolie , salt, vand, forskellige lokale slags peberfrugter (kaldet pimienta), hvidløg, paprika, spidskommen eller koriander og andre krydderier.

Der tilføjes dog naturligvis også forskellige ingredienser i de to slags mojo-sauce for at give dem deres individuelle smag. I mojo verde, som ofte spises til fiskeretter, indgår der hovedsageligt grøn peberfrugt og persille (heraf navnet grøn mojo), foruden koriander.

I mojo picante - den mere krydrede version, der iøvrigt ofte spises som sauce til den allerede her omtalte ret papas arrugadas - indgår der derimod hovedsageligt røde peberfrugter og paprika.

Øl og vin

Tenerife har sin helt egen øl, der kun brygges på denne ø og som normalt heller ikke kan købes andre steder med undtagelse af naboøen Gran Canaria. Øllen hedder Dorada (der betyder “gylden” på spansk) og findes i tre varianter: Dorada Pils (som har normal styrke), Dorada Especial (som er ekstra stærk) og Dorada Sin (som er alkohol-fri, idet “sin” på spansk betyder “uden”).

Du kan bestille øllen i flere forskellige mængder: Hvis du vil have en hel flaske Dorada, bør du bestille “una Dorada de botella”, men hvis du vil have en lille øl, bør du bestille “una caña”. En stor øl hedder “una jarra”.

Kvaliteten af de lokale vine på Tenerife har været stigende i de sidste tre årtier og er nu nået til det punkt, hvor øens vinproducenter jævnligt vender tilbage fra internationale vinkonkurrencer med udmærkelser. De seneste par guldmedaljer blevet hentet i San Francisco International Wine Competition 2014 af bodegaen Cándido Hernández Pío i La Matanza. Mange restauranter serverer lokale vine som fremstilles få kilometer væk fra stedet.

Der er fem større vindistrikter på Tenerife:

• Valle de Güímar; et solrigt vinområde med fokus på tørre og halvtørre hvidvine
• Tacoronte Acentejo; det største og mest kendte vinområde på øen med fokus på rødvine
• Valle de Orotava, der ligesom Tacoronte Acentejo ligger på den nordlige del af øen, men i modsætning til sidstnævnte er lige så kendt for sine hvidvine som for sine rødhvine
• Ycoden Daute Isora, der ligger på den nordvestlige del af øen, og er mest kendt for sine gode hvidvine
• Og Abona, der er ét af de mest højtliggende vinområder i EU (med vinmarker i op til 1700 meters højde), beliggende i den sydlige - klippede og tørre - del af øen. Også dette område er mest kendt for sine hvidvine

Bestil en pakkerejse eller en rejse med kun hotel?

Jeg har her samlet lidt information om de forskellige rejseformer, samt praktisk fakta om flyrejsen, transport fra lufthavnen, billeje og meget mere. Vil du bestille din rejse online til Tenerife så er det blot at indtaste afrejsedato

Du kan nemt bestille din rejse online, men du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os for et tilbud på din rejse til Tenerife. Med Escapeaway rejser kan du rejse til Tenerife hver dag året rundt og i nøjagtig det antal dage som passer dig.

Sådan kan du rejse

Bestil din rejse til Tenerife på de kanarieske øer som en samlet pakkerejse med fly, hotel eller feriebolig og evt. transport fra  TFS Tenerife Syd lufthavn t/r (transfer) eller en lejebil. Ønsker du selv at arrangere din flyrejse, kan du naturligvis også vælge kun at bestille dit hotelophold hos os.

Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker, da vi tilbyder valgfri rejselængde til samtlige rejsemål, og du kan også frit vælge, fra hvilken lufthavn du vil rejse, bl.a. Billund, Aalborg, København, Aarhus og Hamborg. Få flere informationer om alle rejserne inkl. aktuelle flytider og flyruter i søgemaskinen. Du kan også vælge kun at se priser på rejser til Tenerife, hvor du flyver direkte eller med en mellemlanding.

Hos Escapeaway Rejser kan du rejse med almindelige rutefly som f.eks. SAS eller Lufthansa, men også lavprisfly som f.eks. Ryanair og Norwegian, hvis du vil have de billigste flybilletter. Når du booker en rejse som en samlet pakke til Tenerife i Spanien, kan du også kombinere flyselskaber hos os, altså benytte to forskellige selskaber til udrejsen og hjemrejsen. Det kalder vi fleksible rejser...

Specielt i vinterhalvåret har du mange direkte fly til de kanariske øer. Vinterfartplanen starter normalt omkring efterårsferien i uge 42 og slutter normalt ved udgangen af af marts måned, alt efter hvornår Påske falder. I sommermånederne er der kun få direkte fly til Tenerife, men gode forbindelser bla. via Malaga og Barcelona. Du finder aktuelle informationer om alle flyruter når du søger efter rejser.

Rundrejser i bil

Kør-selv ferie eller bilrundrejse kært barn har mange navne, men faktum er at du med Escapeaway Rejser kan skræddersy din egen rundrejse hvor du bor på flere udvalgte hoteller på din rejse. Vælg selv om du ønsker at booke hele pakken inkl. flyrejse, billeje og hoteller eller om du selv vil stå for transporten til Tenerife. Læs mere om vores forslag til en kør-selv ferie på Tenerife i rejsetemaet bilrundrejser eller bestil et skræddersyet tilbud

Vælg det rigtige hotel på Tenerife

Forkert valg af hotel kan ødelægge en hel ferie, og derfor er et godt tip til at finde det helt rigtige hotel eller en feriebolig, som opfylder dine ønsker og behov, at benytte vores rejse- og hoteltemaer eller filtreringsmulighederne. Du finder disse når du søger efter priser på din rejse til Tenerife og alle andre rejsemål i Spanien som f.eks. Gran Canaria, Mallorca, Madrid og Menorca. Blandt de mest benyttede rejsetemaer er "vandreferie" og "badeferie". Vi har også opdelt hotellerne i forskellige typer, så du har nemmere ved at finde det helt rigtige hotel, f.eks. "hotel med udsigt" eller "hoteller til gode til par". I filteret kan du bl.a. også vælge disse typer af indkvartering: Villa, luksushotel, boutique-hotel, feriebolig, Casa Grande, ferieligheder, vingård, finca og mange flere..

Din rejse er vores ansvar

Får du brug for hjælp til at bestille din rejse online, eller vil du f.eks. have et tilbud på en af vores populære kombinationsrejser eller rundrejser i bil (kør-selv-ferie) i Spanien, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Hos Escapeaway har vi lagt meget arbejde i at udvælge alle hotellerne, og rejserne, du finder i programmet på Tenerife og i vores personlige hotelbeskrivelser, forsøger vi altid at give dig som gæst en ærlig beskrivelse af hotellet, uanset om du vil rejse på en luksusrejse, eller du er på en ferie, hvor det betyder mere, at hotellet er "autentisk" og charmerende snarere end luksuriøst. 

Din rejse er vores ansvar både før, under og efter rejsen, og vi er altid klar til at hjælpe dig. Escapeaway Rejser er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, og vi har stillet rejsegaranti og følger naturligvis pakkerejseloven - det giver tryghed på rejsen! 

Information om Tenerife

Jeg har her samlet nogle få informationer og fakta om Tenerife, herunder om klima og vejr, geografi og befolkning og øens administration og historie, som alene har til formål at tjene som baggrundsviden (vi tager forbehold for eventuelle faktuelle fejl) og som inspiration til din ferie på Tenerife.

Hvis du har lyst til at læse mere om Tenerife, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, der indeholder mange spændende artikler med information om hele Spanien.

God fornøjelse og god rejse!

Geografi

Tenerife ligger ca. 300 kilometer vest for den afrikanske kyst og ca. 1000 kilometer sydvest for den iberiske halvø, klemt inde mellem de andre Kanariske Øer La Palma, La Gomera og Gran Canaria. Med sine 2,034.38 kvadratkilometer er det den største ø i øgruppen, som består af de syv Kanariske Øer. Herudover består øen af omkring 200 golde, ubeboede øer, der tilføjer 213.835 kvadratmeter til øens samlede areal.

Øen har også øgruppens længste kystlinje med 342 kilometer (med masser af dejlige strande) og ikke bare De Kanariske Øers, men hele Spaniens, højeste bjerg i skikkelse af Pico deTeide, der rejser sig til 3,718 meter over havets overflade, hvilket samtidig gør den til verdens tredjestørste vulkan.

Befolkning

Med 908,555 indbyggere er Tenerife den mest befolkningsrige af De Kanariske Øer. Hele 43% af den samlede befolkning på de Kanariske Øer bor på Tenerife.

Det er desuden den mest befolkningsrige af øerne i den samling af øgrupper i Atlanterhavet, som man kalder Makaronesien, som var de antikke grækeres betegnelse for øerne vest for Gibraltar, og som består af Azorerne, Kap Verde, Madeira, Selvagensøerne - og De Kanariske Øer. Endvidere er det den mest befolkningsrige ø i Spanien.

Én af Spaniens højeste befolkningstilvækster

Omkring 25% af Tenerifes befolkning bor i hovedstaden Santa Cruz de Tenerife på den nordøstlige del af øen, mens de næst-mest befolkede byer/kommuner er San Cristóbal de La Laguna med 144,347 indbyggere, Arona med 72,328 indbyggere, La Orotava med 40,644 indbyggere, Adeje på det sydlige tenerife med 38,245 indbyggere, Los Realejos med indbyggere 37,224 indbyggere, Granadilla de Abona med 36,224 indbyggere, og Puerto de la Cruz med 31,131 indbyggere.

Den mindste kommune på øen er Vilaflor på den sydlige-centrale del af øen med kun 1900 indbyggere. Tenerife har én af Spaniens allerhøjeste befolkningstilvækster, hovedsageligt på grund af indvandring (specielt fra Latinamerika).

Administration

Tenerife er en del af den autonome region De Kanariske Øer (Comunidad Autónoma de las Islas Canarias på spansk), som er én af Spaniens i alt 17 autonome regioner.

Øgruppen er en del af EU´s såkaldte “yderste periferi”, der betegner de europæiske regioner, der er fuldgyldige medlemmer af EU (i dette tilfælde fordi regionen er en del af Spanien), men geografisk ligger uden for det europæiske kontinent.

I perioden mellem 1833 og 1927 var Santa Cruz de Tenerife den eneste hovedstad i den autonome region De Kanariske Øer; men siden da har både Santa Cruz de Tenerife og Las Palmas - Gran Canarias største by og hovedstad - været hovedstæder for den autonome region og delt dennes administrative institutioner, såsom ministerier og præsidentielt sæde.

Municipios

Øen er inddelt i 31 såkaldte municipios, hvilket bedst kan sammenlignes med danske kommuner. Kun tre af disse kommuner - Tegueste, El Tanque og Vilaflor - ligger indlands og har ikke kontakt med øens lange kystlinje.

Den arealmæssigt største kommune er La Orotava på den centrale del af øen, der med sine 207.31 kvadratkilometer dækker en stor del af øens - og Spaniens - største nationalpark; Teide nationalpark. Den arealmæssigt mindste kommune er Puerto de la Cruz på den nordlige del af øen, der kun strækker sig over 8.73 kvadratkilometer.

Øen har også seks amter - Abona, Acentejo, Anaga, Valle de Güímar, Icod Isora, Valle de La Orotava og Teno - men disse er ikke officielt anerkendte.

Klima og vejr

Tenerife har et behageligt subtropisk klima med milde vintre og somre, der ganske vist er varme efter danske forhold, men som bliver nedkølet af Kanariestrømmen og af brisen fra de nordøstlige passatvinde.

Passatvindene og Kanaristrømmen gør tilsammen, at temperaturerne om sommeren ikke ligger over 30 grader i gennemsnit, men i begyndelsen og midten af 20´erne (se mere under Temperaturer forneden). Der er dog store regionale forskelle i klima og vejr på Tenerife; den sydvestlige og centrale del af øen har mindst nedbør og mest sol, mens den nordlige del af øen har mest regn og mindst sol.

Variationerne i nedbør og temperaturer afhænger dog generelt mere af det givne steds højde over vandoverfladen end af dets placering på øens breddegrader. Generelt vil et højtliggende sted have mere nedbør og lavere gennemsnitstemperatur end de lavtliggende steder.

Temperaturer

Den varmeste måned på Tenerife - set som et gennemsnit for hele øen - er august måned med gennemsnitligt 23 grader, efterfulgt af september med 22 grader og juli med 21 grader i gennemsnit.

De koldeste måneder er derimod januar med 15 grader i gennemsnit, efterfulgt af december og februar, der begge har 15 grader i gennemsnit, og marts og april med 17 grader i gennemsnit.

Nedbør

Den mest regnfulde måned på øen er december med 75 mm regn i gennemsnit, efterfulgt af november med 69 mm i gennemsnit og januar med gennemsnitligt 66 mm.

De mindst regnfulde måneder er derimod juli med kun 1 mm i gennemsnit (men husk her, at det ikke dækker regionale forskelle og variationer på øen), efterfulgt af august med 3 mm i gennemsnit og juni med gennemsnitligt 5 mm.

Soltimer

Du kan se frem til rigtigt mange soltimer på Tenerife hele året rundt, hvad enten det drejer sig om sommer, efterår, vinter eller forår, hvilket gør øen til et oplagt rejsemål for os nordboere i de mørke og kolde danske vintermåneder, hvor der næsten ingen sol er herhjemme.

I januar og november - der er de mindst solrige måneder i året på Tenerife - er der således hele 8 soltimer dagligt i gennemsnit, mens februar, oktober og marts har hele 9 timers sol dagligt i gennemsnit.

11 timers daglig sol

Mest solrige er dog naturligvis sommermånederne, hvor juli med 11 timers daglig sol i gennemsnit topper som årets mest solrige måned, og hvor juni og august ligger lige efter med 10 timers daglig sol i gennemsnit.

Både foråret og efteråret ligger tæt på sommerens antal soltimer, idet april og september har det samme antal soltimer i gennemsnit som juni og august (10 timer).

Luftfugtighed

Den mest luftfugtige måned er juni med 67 procent i gennemsnit, efterfulgt af november, februar og september med 65 procent i gennemsnit.

Januar med 61 procent i gennemsnit er den mindst luftfugtige måned i året på Tenerife, efterfulgt af marts med 62 procent i gennemsnit og april og august med 63 procent i gennemsnit.

Historie

Tenerifes formodentlig første beboere - det såkaldte guancher-folk - fortaber sig på mange måder i fortidens tåger. Der er ikke helt klarhed over, hvornår de kom til øerne - nogle mener, at de har været der siden omkring år 1000 f. Kr., andre mener de kom før - og der er heller ikke helt enighed om, hvad deres etniske oprindelse og sammensætning præcist er; men nyere forskning tyder på, at de bestod af tre forskellige indvandrergrupper fra Nordafrika, der er indvandret til øen på forskellige tidspunkter og med forskellig etnisk oprindelse.

En omtale af gauncherne hos Plinius den Ældre - der bygger på den mauritanske kong Jabu II´s beretninger om øen - har også fået nogle til at spekulere i, hvorvidt gauncherne faktisk var den første (eller eneste) urbefolkning på øen. Deres sprog menes at have været beslægtet med berberisk (fra Nordafrika) og deres kultur at være beslægtet med yngre europæisk stenalder, hvor man dyrkede agre (med byg, bælgfrugter og hvede) ved hjælp af hakker - og havde dyrehold bestående af geder og får.

Det er desuden blevet hævdet, at gauncherne boede i hytter af sten og huler, der var gravet ud af øens vulkanske bjergarter; at de gik klædt i dragter af skind; og at de ligesom berberne har været delt i livegne og frimænd, styret af en landsbyforstander.

I hvertfald står det fast, at de omkring slutningen af 1300-tallet havde opdelt øen i 9 kongeriger - såkaldte menceyatos - der hver var ledet af en konge, kaldet mencey.

Den spanske erobring

I 1493, et år efter at det katolske kongepar Isabel I af Kastilien og Kong Ferdinand II af Aragonien havde fordrevet de sidste maurere fra Granada og dermed afsluttet reconquista´en, fik den spanske militærmand, byplanlægger, administrator og erobrer Alonso Fernández de Lugo til opgave - af det katolske kongepar - at erobre Tenerife fra den guanchiske urbefolkning.

Det følgende år, dvs. i 1494, sejlede han fra Gran Canaria med en flåde på 2000 mand, foruden 200 soldater til hest, og gik i land ved dét, der i dag er Santa Cruz de Tenerife. De ni menceyatos - de gaunchiske kongedømmer - reagerede forskelligt på den spanske invadering af øen. Fire af de ni menceyatos - Güímar, Abona, Anaga og Adeje - tilsluttede sig opportunistisk den spanske besættelsesmagt i håb om at vinde rigere agre på øen, mens de øvrige fem menceyatos - alle beliggende på den nordlige del af øen - besluttede sig til at gå i krig mod den indtrængende spanske hær.

De fem nordlige menceyatos beslutning om ikke at overgive sig mod løfter om rigere agre (et løfte, der siden viste sig at være et taktisk bedrag fra spaniernes side) gjorde erobringen besværlig for spanierne og trak erobringstogtet ud indtil december 1494, hvor de sidste modstandsfolk blandt gauncherne overgav sig.

Slaveri og sygdomme

Den spanske erobring af øen førte til store forandringer for den gaunchiske urbefolkning. Specielt de dele af befolkningen, der havde modsat sig den spanske besættelse - på spansk kaldet bando de guerra - blev udsat for forfølgelse; de fleste af dem blev gjort til slaver, mens en del også døde af sygdomme, medbragt af spanierne, som urbefolkningen ikke var immune overfor; specielt influenza og kopper.

Den spanske erobring førte også senere - i det følgende århundrede under de spanske habsburgere - til masseindvandring fra andre dele af det spanske monarki (Monarquía Católica), såsom Portugal, Italien, og Flandern.

Masseindvandringen fik konsekvenser for øens topografi, for med de mange nye beboere på øen øgedes skovhugsten på den oprindelige pinje-skov for at give plads til agerbrug og særligt sukkerplantager, der blev en vigtig næringskilde siden 1520´erne. I de følgende århundreder var det dog primært vin, vindruer, bananer, grape-frugter og cochenillelus (hvis karminsyre kunne bruges til at producere karminfarve), der udgjorde omdrejningspunktet i øens økonomi.

Den særlige forbindelse til Mellem - og Sydamerika

Med de spanske opdagelses- og erobringsrejser til Mellem- og Sydamerika fra slutningen af det femtende århundrede og begyndelsen af det sekstende århundrede begyndte Tenerife også at være et omdrejningspunkt og en mellemstation for de mange ekspeditioner, der enten begyndte på den iberiske halvø med retning mod vest - eller som var på vej hjem fra Den Ny Verden.

I mange tilfælde tog lokale øboere arbejde på de skibe, der kom forbi, i håb om, at det ville bringe dem større velstand end deres ofte spartanske tilværelse på Atlanterhavsøen gjorde, og Tenerife blev dermed også en vigtig del af den spanske kolonihistorie.

De mange forbipasserende skibe fra Den Ny Verden satte sig også spor på øen i kraft af nye plante- og dyrearter, som skibene medbragte i deres last fra de nye himmelstrøg, og som undertiden bredte sig på øen og vokser der den dag idag. Udvekslingen af plante- og dyrearter gik iøvrigt også den anden vej.

Udvandring til (og indvandring fra) Den Ny Verden

I den sidste del af det syttende århundrede begyndte hele befolkningsgrupper fra Tenerife at bosætte sig i Den Nye Verden på grund af den blomstrende handel med tobak på Cuba og kakao i Venezuela. Senere, i det attende århundrede, grundlagde befolkningsgrupper fra Tenerife desuden nye byer og områder i Den Ny Verden, såsom Montevideo i Uruguay, San Antonio i Texas, og det administrative område Saint Bernard parish i Louisiana.

I dag går trafikken af emigranter mest den anden vej (se mere under Befolkning), dvs. at mange latinamerikanere i disse år søger en ny tilværelse på Tenerife, ofte med familierelationer, der går tilbage til en forfader, der engang har forladt øen til fordel for Mellem- eller Sydamerika.

På denne måde er den historiske cirkulation og udveksling af mennesker mellem Tenerife og Den (ikke længere så) Ny Verden fortsat ind i det 21. århundrede.

I løbet af det syttende og det attende århundrede blev øen genstand for en række angreb fra engelske admiraler, blandt andet den engelske nationalhelt Horatio Nelson, der ifølge en legende skulle have mistet sin højre arm under det mislykkede forsøg på at erobre Santa Cruz i slutningen af juli 1797.

Alexander von Humboldt

Øen blev også besøgt - under mere fredelige formål - af den berømte preussiske geograf, naturalist og opdagelsesrejsende, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von Humboldt, der i 1799, kun to år efter Nelsons mislykkede erobringsforsøg, tilbragte seks dage på øen inden sin berømte rejse til Latinamerika (fra 1799 til 1804), hvis resultater senere ikke bare skulle slå hans navn fast på verdensplan, men også bidrage til grundlæggelsen af videnskaberne meteorologi og fysisk geografi.

Under sit besøg på øen besteg han blandt andet Teide-vulkanen, hvilket meget få personer havde gjort på det tidspunkt, og besøgte øens berømte botaniske have (se mere under Seværdigheder).

Se spændende dokumentar-program om Humboldts besøg på Tenerife fra den store nationale spanske tv-station RTVE (OBS: Programmet er på spansk).

Franco

En anden - mere berygtet - person blev d. 23 februar 1936, året for den spanske borgerkrigs udbrud, udstationeret på De Kanariske Øer som øernes militære chef, nemlig den spanske general, og senere diktator, Francisco Franco Bahamonde.

Franco selv opfattede udnævnelsen som en art forvisning, men den skulle senere vise sig at spille en betydningsfuld rolle i udløsningen af den spanske borgerkrig.

Sammensværgelse blev brygget på Tenerife

Det var nemlig mens Franco befandt sig på De Kanariske Øer, at blev der brygget på en sammensværgelse mod den spanske republik, ledet af Emilio Mola; en veteran fra Rifkrigen i Marokko.

I juni 1936 blev Franco således kontaktet af Mola og hans sammensvorne - og et hemmeligt møde blev afholdt mellem dem i skoven La Esperanza på Tenerife for at diskutere muligheden for at indlede et militærkup mod republikken og den demokratisk valgte koalition kaldet Frente Popular.

Der står i dag en obelisk til minde om dette historiske møde i en lysning i Las Raices (i dag et rekreativt område i La Esperanza-skoven), som var startskuddet på den spanske borgerkrig og de efterfølgende 36 års diktatur under Francos ledelse.