Billeje på Tenerife

På en rejse til Tenerife giver billeje dig friheden til at kombinere oplevelsesrige udflugter med afslapning. Med en lejebil kan du i eget tempo fordybe dig i øens mange unikke natur- og kulturseværdigheder. Når du bestiller din rejse til Tenerife med Escapeaway, kan du nemt i søgemaskinens andet trin vælge den lejebil, som bedst opfylder dine behov. Alle biludlejningspriserne i søgemaskinens oversigt inkluderer fri kilometer og lovpligtige forsikringer med mindre andet fremgår af lejebetingelserne. Herunder finder du gode råd og tips til en ferie med billeje på Tenerife.

Lufthavne:

Vil du fortsætte direkte til dit hideaway, er det oplagt at bestille billeje med afhentning i lufthavnen. Når du reserverer din lejebil på forhånd, har du bedst chance for at få den bedste pris på netop den type lejebil, du ønsker til din ferie på Tenerife.

Tenerife Nord

Tenerife har to internationale lufthavne. Tenerife Nord, tidligere kaldet Los Rodeos Lufthavn, har lufthavnskoden TFN. Lufthavnen ligger 10 kilometer fra øens hovedstad, Santa Cruz de Tenerife. Målt på antallet af passagerer er lufthavnens største rute den til Madrid.

Tenerife Syd

Det er Tenerife Syd lufthavnen (TFS) som modtager hovedparten af de ferierejsende, hvilket gør den til Tenerifes travleste. Denne lufthavn som ligger 60 kilometer hovedstaden, er åben døgnet rundt og har over 100 ruter. De fleste som rejser til Tenerife vælger at bestille billeje med afhentning i lufthavnen, men Auto Europe har dog også udlejningskontorer inde i mange byer på øen, som du naturligvis også kan vælge i søgemaskinen.

Biludlejningsfirmaer

Hvad enten du foretrækker at bestille billeje med afhentning direkte i lufthavnen eller fra et af de andre udlejningskontorer på Tenerife, finder du i søgemaskinen her på Escapeaway lejebiler fra en lang række internationale og lokale biludlejningsselskaber. Vi ønsker at tilbyde dig den billigste billeje på Tenerife. Derfor har vi valgt at samarbejde med Auto Europe. Dette er en anerkendt biludlejer, som tilbyder god service og ikke mindst billige priser. Vi har i samarbejde med Auto Europe, der har stort kendskab til det lokale billejemarked, desuden frasorteret enkelte udlejningsselskaber. Det er selskaber, der reklamerer med lave priser, men erfaringsmæssigt yder en utilfredsstillende service. Du kan læse mere om AutoEurope her

Priser

De priser på billeje på Tenerife, som du ser i søgemaskinen her hos Escapeaway, inkluderer alle de lovpligtige forsikringer og fri kilometer med mindre andet er angivet i lejebetingelserne. Så kan du frit tage på opdagelse på Tenerife uden bekymringer om kilometerforbrug. Ved bestillingen af din lejebil har du mulighed for at vælge mellem biler i forskellige prisklasser og eventuelt tilvælge ekstra forsikringer og udstyr.

Typer af lejebiler

Som udgangspunkt er lejebilerne du finder i oversigten opdelt i kategorier. På Tenerife vil du typisk finde bilmærker såsom Peugeot, Volkswagen, Toyota og Opel i udvalget hos Auto Europe. Auto Europe tilbyder et bredt udvalg af biltyper på Tenerife, lige fra de helt små biler med plads til blot to personer op til store mini-busser med plads til 9 personer. Ønsker du at finde den billigst mulige lejebil til din ferie på Tenerife, er det først og fremmest i Mini- og Economy-kategorierne, du bør kigge. Disse har et bredt udvalg af prisvenlige biler såsom Volkswagen Up og Renault Twingo. Er du på familieferie eller rejser du med en større vennegruppe, er det nok mere oplagt at vælge en af de større lejebiler. Når du bestiller din rejse hos Escapeaway, kan du for eksempel vælge at leje en minivan med plads til ni personer som en VW Transporter.

Oplev Tenerife med bil

Vil du ikke bruge hele ferien samme sted? Så er billeje din mulighed for at komme nemt omkring på hele øen. Det er naturligvis også en chance for at opleve dele af Tenerife, som de fleste turister ikke ser. Herunder får du et par tips til nogle få af de mange udflugtsmuligheder der er med bil på Tenerife.

Spaniens største nationalpark

Kører du ind midt på øen, kan du besøge Teide nationalpark, Parque Nacional de las Cañadas del Teide, som har fået sit navn efter den stadig aktive vulkan, Mount Teide. Højdepunktet i Spaniens største nationalpark er det enorme vulkankrater. Du kan nå toppen med svævebane, som byder på formidable udsigter til de andre dele af øgruppen og resten af Tenerife. Dette imponerende naturfænomen, som vulkanen er, bør stå højt på din liste over udflugtsmål i ferien.

Los Gigantes

På Tenerifes vestkyst tårner store klippeformationer sig ud over havet i op til 600 meters højde. Det fascinerende syn kan du eventuelt nyde fra den nærliggende kystby Los Gigantes, som har fået sit navn efter klipperne. Her er der også et godt udvalg restauranter og barer med fantastisk udsigt. Til trods for at Los Gigantes er blevet en populær ferieby, har den bevaret en del af sin charme. Desuden kan du med billeje nemt fortsætte videre til andre seværdigheder eller for eksempel køre til en af de nærliggende strande. Dette var blot et par ideer til oplevelser med billeje på Tenerife. Du kan finde meget mere inspiration til din bilferie på bloggen her hos Escapeaway.

Mere information om billeje hos Escapeaway.

Ovenstående informationer om billeje på Tenerife er skrevet som vejledning, og vi tager forbehold for fejl og ændringer, da betingelserne ofte skifter hos de forskellige biludlejningsselskaber. Vi henviser altid til de aktuelle informationer, som fremgår af lejebetingelserne. Har du spørgsmål vedrørende leje af bil på Tenerife, er du meget velkommen til at kontakte os eller kundeservice direkte hos AutoEurope.

Information om leje af bil

>> Læs mere om billeje