Rejsetips til Playa de las Americas

Playa de las Americas ligger på sydkysten af Tenerife i øgruppen De Kanariske Øer. Byen er kendt for at være en af de mest livlige og mest populære destinationer på Tenerife

Her finder du fantastiske strande, et sjovt natteliv og masser af action og eventyr. Byen og området fungerer fint for de fleste rejsende: her er aktiviteter for familien, romantiske aftener for de voksne og et godt natteliv for flokken af venner. Du vil aldrig løbe tør for ting at lave i Playa de las Americas, uanset om du nyder vandsport på stranden, udforsker det smukke landskab eller slapper af ved en pool på et af de mange hoteller. Du kan nemt få variation i løbet af din ferie her. Afslapning og ro den ene dag og opdagelse og eventyr den næste.

Playa de Troya og Playa de las Vistas er nogle af byens bedste strande. Her kan du få sol og svømme i lækre omgivelser, og der er masser af vandsportsaktiviteter, bl.a. dykning og snorkling at tage fat i. Hvis du bare vil slappe af og nyde din ferie, er det dejligt at bare slentre langs den smukke strandpromenade med dejlig havudsigt og få noget koldt at drikke, eller en bid mad på en af de mange caféer.

Når det gælder shopping i Playa de las Americas, er der noget for enhver smag, fra lokale markeder til modebutikker og lidt større shoppingcentre. For kulturinteresserede er der både lokale kunstgallerier og museer, hvis du vil lære mere om Tenerifes historie og kultur.

Playa de las Americas er også et perfekt udgangspunkt for golfentusiaster eller for en aktiv ferie med vandring eller cykling. Der er flere gode golfbaner i herlige omgivelser i nærheden, og Teide National Park, hvor du kan opleve Spaniens højeste bjerg Teide, er et sandt vandreparadis.  

Hvis du er på familieferie i Playa de las Americas, kan du tage børnene med i vandlandet Aqualand, hvor der bl.a. er delfinshow. Der er også flere minigolfbaner i området, og hvis man vil have lidt mere action, anbefaler vi en tur til gokartbanen i udkanten af feriestedet.

I Costa Adeje, lidt længere vest for Playa de las Americas, ligger Siam Park. Dette er Europas største vandland med nogle fantastiske vandrutsjebaner. At tilbringe en dag her er en oplevelse for hele familien. Anbefales!

Hvis du er interesseret i natur og dyreliv, skal du tage en tur til La Gomera. Det er den næstmindste af De Kanariske Øer og nås med båd fra Los Cristianos. Her finder du den smukke nationalpark La Garajonay, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Tag en gåtur gennem de oprindelige skovlandskaber med et spændende dyreliv, bjergtoppe, der forsvinder i tågen, og smukke vandfald - det er et meget imponerende sted.

Mad, drikke og natteliv i Playa de las Americas

Uanset hvad du kan lide, finder du helt sikkert noget, du kan lide her i byen. Her er både lokale spanske retter og tapas eller det italienske og amerikanske køkken. Husk at prøve den lokale ret papas arrugadas, som er lækre saltede kartofler.

Nattelivet er noget, Playa de las Americas er berømt for, og der er masser at opleve efter solnedgang. Veronicas Strip, en 200 meter lang gade med klubber og barer, er stedet at gå hen, hvis du vil besøge en cool cocktailbar eller de mest populære natklubber.

Velkommen til Playa de las Americas med Escapeaway! Hos os kan du skræddersy din rejse, lige som du vil have den. Desuden kan du vælge mellem vores nøje udvalgte hotellerVi anbefaler dig også at leje en bil for at kunne se mere af Tenerife - og for at være mere fleksibel.

>>> Se alle vores hoteller og lejligheder i Playa de las Americas

>>> Se vores Hideaways-hoteller på Tenerife

>>> Læs mere om Los Cristianos

>>> Læs mere om Costa Adeje

>>> Læs mere om La Gomera

>>> Læs mere om Tenerife

>>> Læs mere om De Kanariske Øer

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Playa de las Americas

Populære hoteller i Playa de las Americas

Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Playa de las Americas
8,7
Meget godt
1417 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Playa de las Americas
9,6
Fabelagtigt
226 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Playa de las Americas
9,5
Fabelagtigt
891 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Playa de las Americas?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 11 anmeldelser