Hotel Laguna Nivaria

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
2281 anmeldelser
Sofia Frederikke Bach
Udvalgt af
Sofia Frederikke Bach

Mærk historiens vingesus i et palæ der efter sigende blev bygget af familien Ponte. En velhavende familie, der var med til at finansiere den spanske erobring. Palæet blev bygget i det 16. århundrede og har udover Pontefamilien været i hænderne på flere prominente personligheder som borgmesteren i La Laguna og hans familie. Niecen overtog huset efter sin onkel, og hotellet Laguna Nivaria drives i dag af selvsamme familie, Marqués de Celada – dog et par generationer senere. 

Med front ud til Plaza del Adelantado står det røde palæ med udsigt til rådhuset og den hyggelige plads med træer og vandfontæne. Hotellet er i dag delt i to bygninger; det oprindelige hovedhus ud mod pladsen og en ny bygning, der ligger adskilt fra hovedhuset med en lille plads, hvor hotellets restaurant har placeret borde og stole. 

Flot og prangende er her ude såvel som inde. Det er tydeligt at mærke, at hotellet har en historie bag sig, og jeg kan ikke lade være med at drømme mig tilbage i tiden, da jeg går op ad den oprindelige stentrappe, der har stået i huset siden det 16. århundrede. Indretningen er varm, eksklusiv og storslået, og de antikke møbler giver hotellet charme. Gå en tur i gangene og gør brug af de mange hyggelige kroge, hvor du kan sidde og drømme dig flere hundrede år tilbage i historien. 

San Cristóbal de La Laguna – et yndet rejsemål for mange

Hotel Laguna Nivaria ligger i byen San Cristóbal de La Laguna, også kaldet La Laguna af de lokale, som er et mekka for gastronomi-, kultur-, og historieinteresserede. Tenerifes gamle hovedstad blev grundlagt i det 15. århundrede og er i dag på UNESCO’s verdensarvsliste, kendt for sine vinkelrette gader og den første by på Tenerife, der blev bygget uden bymure. På gaderne ligger arkitektoniske palæer fra det 15-17. århundrede, heriblandt Laguna Nivaria.  

I La Laguna finder du også det ældste universitet på De Kanariske Øer, og de mange studerende skaber liv i byen med cafeer, butikker og der er også et godt udbud af kulturelle oplevelser, hvis du er til kunst, teater og musik. La Lagunas gamle bydel er ét stort museum med monumenter, paladser, historiske bygninger som katedralen Nuestra Señora de los Remedios, grundlagt i 1510, idylliske pladser og meget mere. Så du vil hverken kede dig eller gå sulten i seng, for udover at være historisk og kulturelt interessant, så er byen også et gastronomisk mekka.

Gastronomi i særklasse

Da vi når restauranten, fortæller hotellets direktør Sara, at Laguna Nivarias restaurant er værdsat af hotellets gæster såvel som lokale, der ofte kommer for at nyde godt selskab og delikat mad, enten i den overdækkede patio eller ude på terrassen. Da niveauet i byen er så højt inden for gastronomien, er det vigtigt for Hotel Laguna Nivaria at levere et højt niveau i restauranten, og derfor har hotellet sin helt egen organiske farm ”la Vizcaína” udenfor bykernen, hvorfra hotellet får leveret økologiske grøntsager, frugt og æg. Derudover opdrætter de lam og lokale sorte grise.

... Hotel Laguna Nivaria tænker på fremtiden, så du kan nyde din ferie med god samvittighed, for udover den organiske farm, har hotellet implementeret genbrug og miljøvenlige rengøringsprodukter, og med bioenergi har Laguna Nivaria formindsket sit C02 udslip med 80 tons pr. år. Imponeret? – det er jeg i hvert fald : )

Derfor skal du vælge Hotel Laguna Nivaria

  • Du bor midt i den hyggelige by La Laguna, der i dag er på UNESCO’s verdensarvsliste
  • … og et yndet rejsemål for gastronomi-, historie-, og kulturinteresserede
  • Her får du en varm velkomst og et godt ophold i 5-stjernet luksus
  • - og ønsker du at kunne lave mad selv, så kan du for EUR 5,00 pr. dag...
  • ...låne udstyr til det fine kitchenette på værelset
  • Hotellet er et oplagt stop på en bilrundrejse, hvor du får kombineret byen med kysten...
  • - med de fantastiske strande, og den betagende natur i højderne
  • - og med lejebil kan du køre til Tenerifes attraktioner som f.eks. Spaniens højeste punkt:
  •  Vulkanen Teide og mange andre ”must see”-steder

Godt at vide om Hotel Laguna Nivaria

Hotellet har privat parkering, der koster EUR 9,00 pr. dag, og ellers er der en gratis offentlig parkeringsplads lige ved hotellet. Der er dog planer om, at den offentlige parkeringsplads i den nærmeste fremtid vil blive ændret til betalingszone. Laguna Nivaria er et byhotel og har derfor begrænset plads at boltre sig på. Derfor er her ikke en udendørs swimmingpool, men i det den nye tilbygning er der en wellnessafdeling med indendørs swimmingpool. SPAwellplus har udover poolen både behandlinger, jacuzzi, aromabade, tyrkiske bade mm. For at bevare en rolig atmosfære, kan der max. være 3 par ad gangen, og prisen er 12 euro pr. person for 2 timer. Vær opmærksom på at børn under 16 år ikke må benytte SPA’en. Hotellets fitness kan benyttes gratis, hvis sightseeing ikke er nok til at holde dig i gang, og her er aldersgrænsen den samme som i SPA’en. Hotel Laguna Nivaria er behjælpelig med cykeludlejning og guidede ture. Henvend dig i receptionen ved yderligere information. Der er WiFi adgang på hele hotellet til gratis afbenyttelse. Alle værelser og suiter har kitchenette, der kan benyttes mod gebyr - læs mere under værelsesbeskrivelse

Derfor kommer vi igen til Laguna Nivaria

På Hotel Laguna Nivaria har du mulighed for at udforske San Cristóbal de La Laguna og samtidig have en base, hvor du har lyst til at slappe af og bruge nogle timer på hotellet. Et by-hideaway med eminent service og en familiær atmosfære, hvor du vil føle dig hjemme og godt tilpas.  

 

Derfor skal du vælge Hotel Laguna Nivaria

  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 8.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste by, La Laguna (historisk by og udnævnt til bevaringsværdig kulturarv) – 0 m
  • Nærmeste strand, Santa Cruz de Tenerife – ca. 10 km
  • Tenerifes vartegn, Teide – ca. 43 km
  • Mesón El Monasterio– ca. 30 km
  • Puerto de la Cruz– ca. 29 km
  • Santa Cruz (Tenerifes hovedstad) – ca. 10 km
  • La Orotava (gammel, traditionel landsby) – ca. 30 km
  • Nærmeste golfbane, Real Club de Golf de Tenerife – ca. 10 km
  • Lufthavn, Tenerife nord – ca. 7 km
  • Lufthavn Tenerife syd – ca. 64 km

De 79 værelser er fordelt i den historiske bygning og den nye bygning. I den historiske bygning finder du dobbeltværelse superior, juniorsuite og suiten, og i den nye bygning ligger alle dobbeltværelser samt familieværelserne. Alle værelser og suiter er flot indrettede, og et ekstra plus er, at flere værelser (ligesom studiolejlighed og lejlighed) har adgang til kitchenette, som du kan bruge mod betaling på ca. EUR 5,00 pr. dag.

Faciliteter i værelserne:

  • Aircondition
  • Loftsfane
  • Fladskærms-TV
  • Gratis Wi-Fi
  • Safetyboks
  • Kitchenette med køleskab og kogeplader
  • (Kan benyttes mod gebyr på EUR 5,00 pr. dag)
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Laguna Nivaria. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Plaza Del Adelantado 11
38201 La Laguna

Koordinater

Latitude: 28.4871
Longitude: -16.3133

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Playa de las Americas
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Puerto de la Cruz
9,5
Fabelagtigt
1442 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Puerto de la Cruz
8,5
Meget godt
2851 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 140 m
  • Pool (evt. sæsonåben)