Rejser til Alcoceber

Den smukke landsby Alcoceber ligger lige nord for Valencia på Spaniens middelhavskyst. Byen som har en billedskøn beliggenhed for foden af den fantastiske Sierra de Irta-bjergkæde, kan bryste sig af 10 kilometer smukke sandstrande. Alcoceber som er en del af den knap så kendte Costa del Azahar, er en uspoleret strandferie-perle. Her kan du nyde lange, dovne dage på stranden i det varme spanske solskin, svømme i det rolige vand, udforske den historiske by eller naturen i bakkerne, hvor duften af vilde urter og de spektakulære landskaber byder på uforglemmelige vandreoplevelser. Om aftenen finder du hyggelige restauranter, der serverer lækre fiske- og skaldyrsretter, velsmagende spanske tapas eller aromatiske arabiske retter samt et par livlige barer. Alcoceber er primært et rejsemål for dig, som vil slappe af på stranden, der nyder den vilde naturlig og beundre smukke udsigter.

Information og fakta

Strande

Alcocebers stolthed er ikke overraskende den 10 kilometer lange kyststrækning med blødt sand. Du har her et stort udvalg, når det kommer til at finde det perfekte sted at lægge dit badehåndklæde med både store klitter, afsides vige og livlige strande med gode faciliteter. En fast familiefavorit er den sandede Playa de Las Fuentes, som har fantastiske faciliteter, herunder vandcykler, legepladser, basketballbaner, brusere og en dejlig promenade. Du vil også finde unikke ferskvandskilder, der bobler op langs stranden. Den største og let tilgængelige strand, Carregador Beach, summer af liv med sportsfaciliteter og et eftertragtet Blå Flag for renlighed. Hvis du vil have et lidt mere roligt sted? Så prøv Tropicana Beach, White Cove eller 'Three Beaches', hvor du kan gå mellem tre små bugter, der alle er forbundet. For skøn natur kan den stenede Ribamar bugt i den naturparken Sierra de Irta varmt anbefales.

Udflugtsmuligheder

Der er et godt udvalg af butikker, barer og restauranter, som er let tilgængelige til fods eller hvis du ønsker at hvile fødderne med tog, som kører langs havfronten.

Hvis du har lejet en bil, kan du tage en tur op ad San Benet-bjerget for at indtage den fantastiske udsigt over kysten og landets indre. På en klar dag kan du se helt til San Antonio i Alicante og Columbretes-øerne.

Alcossebre ligger lige ved siden af Sierra de Irta nationalparken, så der er masser af muligheder for tage på vandreture gennem nationalparken og langs kyststierne.

Mad og drikke

Da feriestedet er forholdsvis fladt, er det let at gå langs strandpromenaden og prøve nogle af lækkerierne i de mange barer, restauranter og isbarer, der ligger ved marinaen. Havnen er ofte meget levende, så det er et ideelt sted at slå sig ned for at nyde en drink og se verden gå forbi. Der er også en række gode restauranter, så du vil altid kunne finde noget, der passer til din smag. 

Nærliggende attraktioner

For golfspillere findes der en bane designet af Bernhard Langer kun 40 minutters kørsel fra Alcoceber, som ikke blot  byder på fantastisk golf, men også flotte omgivelser.

Den gamle fæstningsby Peniscola ligger ca. 15 kilometer væk. Her skal du gå en tur  gennem den snørklede gamle by og udforske den smukke borg øverst oppe. Du finder desuden en fin strand her og mange gode barer og restauranter, for ikke at nævne talrige små turistbutikker. Der tilbydes også go-karting lige udenfor Peniscola og et vandland i Benicassim. Hvis du rammes af en stærk trang til shopping, er det oplagt med en tur til Valencia, som kun er en times kørsel.

Til en dagsudflugt er temaparken Port Aventura, som er et par timers kørsel væk i Salou, et godt valg for hele familien. Hvis du er her i vintermånederne kan du eventuelt besøge Teruel-skiresortet, som er ret lille, men som til gengæld har rimelige priser og masser af sjov.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Andre links

Hoteller i Alcoceber