Suites del Mar by Melia

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,0
Fabelagtigt
2123 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

På Hotel Suites del Mar by Melia i Alicante kan du nyde en af byens bedste udsigter. Her bor du nemlig på en privilegeret beliggenhed mellem stranden Postiguet og lystbådehavnen og med havet som nærmeste nabo. Hotellet tilbyder elegante og moderne suiter med minimalistisk indretning og en balkon med udsigt, hvor du kan nyde Spaniens smukke solopgange og solnedgange. Velkommen til Alicante og Hotel Suites del Mar by Melia.

Hotel Suites del Mar by Melia ligger centralt ved havnen i Alicante, kun 100 meter fra den populære boulevard Explanada, hvor du kan gå nogle dejlige ture i skyggen af de høje palmer og måske stoppe ved en af caféerne undervejs. Det er et vidunderligt sted at slå sig ned og nyde byens liv, fordi her sker der noget fra tidlig morgen til sen aften. Takket være hotellets beliggenhed ved havet er der heller ikke langt til den nærmeste strand, hvor du kan slå dig ned i skyggen af en parasol og nyde lange dovne dage under solen. Hvis der skal ske lidt mere om dagen, kan du prøve aktiviteter som dykning, snorkling og vandski.

Du kan også nyde den skønne spanske sol på Hotel Suites del Mar by Melia, da der er en stor terrasse med pool med udsigt over det uendelige hav. Start dagen med en morgendukkert, inden du går videre til morgenmadsrestauranten og kan nyde godt af en lækker buffet med et stort udvalg af friskpresset juice, godt brød og andre gode ingredienser. Udsigten over Alicante er der heller ikke noget at udsætte på - og du kan også nyde den om aftenen, hvor du kan bestille noget godt at drikke i baren. Hotellet har ikke sin egen restaurant, men med sin centrale placering er der masser af restauranter i nærheden, hvor du kan smage på lokal mad og internationale specialiteter. Gå heller ikke glip af at besøge hotellets eksklusive spa med sauna, aromaterapi, jacuzzi, isfontæne og et lille fitnesscenter - et perfekt sted for dig, der har brug for at brænde energi af - og tanke op igen - løbet af ferien.
 

Derfor skal du vælge Suites del Mar by Melia

  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Offentlig parkering findes i nærheden mod betaling. WiFi er gratis og tilgængeligt i alle områder (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Alle behandlinger i SPA´en bookes og betales på stedet. Her er elevator. Morgenbuffet er tilgængelig dagligt fra 07:30 til 11:00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på stedet.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Playa del Postiguet): ca. 800 m
  • Nærmeste by (Alicante): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 1.2 km
  • Gå en tur på Paseo Explanada de España med de 6,5 mio. farverige fliser: ca. 700 m
  • Palmeral of Elche: ca. 26 km
  • Den botaniske have ved Elx, Europas største palmelund på UNESCOS Verdenskulturarvsliste: ca. 27 km
  • Villajoyosa, en gammel fiskerby med farvede huse i dag kendt for at producere god chokolade (mums): ca. 35 km
  • Smag lokale rødvine og dessertvine i Monòver: ca. 41 km
  • Tag børnene med i forlystelsesparken Terra Mitica ved Benidorm: ca. 42 km
  • Gå en tur på promenaden ved Poniente Beach i Benidorm og tag et smut forbi den gamle bydel: ca. 42 km
  • Vandlandet Aqualandia, hvis I har brug for at blive nedkøle: ca. 47 km
  • Guadalest, en lille og pittoresk by i bjergene: ca. 61 km
  • Alcoi, byen med de mange broer: ca. 65 km
  • Helvedeskløften ved landsbyen Fleix (for mere avanceret vandring): ca. 101 km
  • Alicante Lufthavn: ca. 12 km (20m)
  • Valencia Lufthavn: ca. 189 km (2h 0m)

Hotel Suites del Mar by Melia tilbyder 39 juniorsuiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle suiter er elegant indrettet og har en møbleret terrasse/balkon med smuk udsigt over lystbådehavnen eller havet. Værelserne har også et separat opholdsområde, og der er en pudemenu. Alle værelser har moderne faciliteter såsom TV, gratis WiFi, minibar og espressomaskine. De private badeværelser har brusebad og/eller badekar, badekåbe, hjemmesko, hårtørrer og toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Suites del Mar by Melia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Plaza Puerta Del Mar 3
03002 Alicante

Koordinater

Latitude: 38.3420
Longitude: -0.4783

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Valencia-regionen, Calpe
9,2
Fabelagtigt
3193 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 79 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Altea
9,4
Fabelagtigt
5394 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,8
Meget godt
5982 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)