
Velkommen til
Hotel Restaurant Alahuar


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Her er et lille hotell, hvor jeg godt kunne tage på en romantisk weekend med tosomheden i højsædet. Hotel Restaurant Alahuar ligger med udsigt til dalen Vall de Laguar og de flotte bjergrige omgivelser med olivenlunden ned af skråningen. Har du læst James Hiltons roman ”Tabte horisonter” fra 1933, så kender du jo allerede betegnelsen for ”shangri-la”. Men måske vidste du ikke, at Camp David, de amerikanske præsidenters officielle landsted, hvor Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill mødtes under 2. verdenskrig og holdt møder og internationale forhandlinger mellem statsledere, oprindeligt hed ”shangri-la”?
Flere gæster beskriver Hotel Restaurant Alahuar som et ”shangri-la”, altså et paradisisk sted på jorden, hvor beboerne er vise og lykkelige. De ansatte på Hotel Restaurant Alahuar kan ikke være mere enige, og de har da også taget beskrivelsen til sig. Og det er forståeligt nok, for her er smukt så lang øjet rækker. Hotellet ligger 550 meter over havets overflade, lige uden for den hyggelige by Benimaurell.
Med en god kombination af natursten og fyrretræ blender hovedhuset godt ind i sine rustikke omgivelser. Her vil du som noget af det første, efter du har stået og trukket den friske bjergluft dybt ind i dine lunger, tjekke ind i receptionen, hvor du vil blive budt varmt velkommen. Udover de 8 hyggelige værelser på førstesalen, er det også i hovedhuset, at du finder restauranten, baren/caféen, vinkælderen og en terrasse med den betagende udsigt og med havet i forgrunden. De resterende værelser, eller for at være præcis ”de 12 juniorsuiter”, ligger i en bygning ikke langt fra huset.
Godt at vide om Hotel Restaurant Alahuar
Selvom jeg vil vurdere hotellet til at være et godt sted for par, så er her også en lille børnepool, og børn er meget velkomne, så der er plads til alle.
Er du til vandring, så er hotellet en ideel base midt i naturen. Du kan tage vandreskoene på og vandre på egen hånd, og du har også mulighed for at tage ud med en professionel guide, da Hotel Restaurant Alahuar samarbejder med firmaet OXYTOURS. De tilbyder mange spændende ”off the beaten track” ture, hvor du kommer tæt på nogle af Costa Blancas flotte naturfænomener.
Vælger du Hotel Restaurant Alahuar, vil jeg helt klart anbefale dig at have en lejebil til rådighed under hele opholdet. Med Escapeaway henter du bilen inde i lufthavnen ved ankomst, og du kan derefter nemt begive dig afsted mod hotellet i bjergene. Og så har du mulighed for at køre en tur ud og opleve nærområdet, når det passer ind i dit program. Eventuelt kan du køre de små 30 km ud til kysten og tage en dukkert. Hotel Restaurant Alahuar ligger ca. halvanden times kørsel fra både Valencia lufthavn og Alicante lufthavn.
Når der er inkorporeret ”restaurant” i hotelnavnet, så er det ikke for sjov!
Du spiser godt i restauranten på Hotel Restaurant Alahuar. Kokken Sra Maribel tilbereder lokale retter, der ikke kun nydes af gæsterne, men også af lokale og andre rejsende, der finder vej til Hotel Restaurant Alahuar. Morgenmad er buffet og frokost og aftensmad er a la carte. Ens for alle måltider er den hyggelige stemning og den flotte udsigt til Vall de Laguar. I Benimaurell ligger der én enkelt restaurant, så derfor er det også godt at have en bil til rådighed, hvis nu du får lyst til at udforske mere af den delikate lokale mad. Jeg nåede desværre ikke selv at spise i restauranten, og derfor ser jeg frem til næste besøg på Alahuar!
Hvorfor skal du vælge Hotel Alahuar?
Sætter du pris på natur og rolige omgivelser, så er Hotel Restaurant Alahuar et godt valg til din næste ferie. Her har du mulighed for at komme helt ned i gear med en god bog ved poolen, eller du kan udfordre din krop på vandrestierne. Hotellet er også en god base til at opleve Costa Blanca, da du kan begive dig ned af bjergvejene og ud til strandene langs kysten og de hyggelige byer i området.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Restaurant Alahuar er en lille perle, for her finder du kun 20 værelser, herunder 8 dobbeltværelser på førstesalen i hovedbygningen og 12 juniorsuiter i den anden bygning.
Dobbeltværelserne har alle 2 sammensatte enkeltsenge og en-suite badeværelse. Værelserne er indrettet med varme farver, og ens for dem alle er vinduerne med den flotte udsigt over dalen og Middelhavet i det fjerne.
Juniorsuiterne er ligesom dobbeltværelserne forskelligt indrettede og med varme farver, men alle med samme atmosfære. Her har du en åben to-plans suite med soveværelse og badeværelse i stueplan, og en trappe der fører op til en hems med stue og balkon. Her kan du sidde og nyde udsigten til dalen og Middelhavet. 7 juniorsuiter har jacuzzi på badeværelset.
Dobbeltværelse til max. 2 voksne og 1 barn
Juniorsuite til max 4 personer og herunder max. 3 børn. Selvom det er muligt at være 4 voksne i suiterne, så vil jeg råde dig til max. at være 2 voksne og 2 børn, da soveværelse og hems er i åbent plan.
Faciliteter
Satellit TV
Safetyboks
Minibar
Aircondition (fra den 1. juni til 30. september)
Centralvarme
Skrivebord
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Restaurant Alahuar. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
El Tossal
03791 Benimaurell/banimaurell
Koordinater
Breddegrad: 38.775553
Længdegrad: -0.12961
Kort og afstande
Nærmeste by ca. 400 m
Afstand til centrum ca. 500 m
Helvedeskløften ved landsbyen Fleix (for mere avanceret vandring) ca. 2.3 km vis på kort
Guadalest, en lille og pittoresk by i bjergene ca. 31 km vis på kort
Alcoi, byen med de mange broer ca. 53 km vis på kort
Vandlandet Aqualandia, hvis I har brug for at blive nedkøle ca. 66 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden