Hoteller i Denia

Costa Blanca har alt det, man forbinder med en ferie i Spanien. I den fredelige ferieby Denia på Alicantes nordlige kyst finder du for eksempel en unik blanding af historie og underholdning. Byens palmealléer og promenaden ned til Middelhavet kombineres med en smuk beliggenhed i et betagende bjergrigt terræn. Beliggenheden har desuden gjort byen til Alicantes største havn med daglige færger til Ibiza og Mallorca.

Der er dog ingen grund til at forlade Denia, hvor der er nok barer, restauranter og attraktioner til at fylde mange ferier. Dette solbeskinnede strandparadis er tilmed ikke så langt væk som du måske tror.

Aktiviteter

Benidorm er det perfekte udflugtsmål fra Denia, hvis du vil have en sjov dag. Her finder du forlystelsesparken Terra Mitica og den nærliggende TerraNatura zoologiske have og aquapark, Mundomar Sea Life and Animal Park og ved siden af dette ligger Aqualandia vandlandet.

Terra Mitica-forlystelsesparken har masser af nervepirrende attraktioner og børneforlystelser, der alle er omgivet af forskellige gamle middelhavs-temaer. Samtidig er her daglige shows, der spænder fra romerske cirkusforestillinger til egyptiske og græske dansere. Dertil kommer et væld af caféer og fastfoodsteder, hvor du kan tanke op, så energiniveauet kan holdes oppe hele dagen.

I TerraNatura Aquapark findes et bølgebassin, hydroterapipool, børnebassin, rutsjebaner til alle aldre, græsplæner til picnic og et solterrasse med boblebade. TerraNatura Zoo byder på over 1500 dyr, der lever i smukt anlagte naturområder, herunder mange truede arter.

I Mundomars Sea Life and Animal Park har man skabt et tropisk paradis for masser af farverige fugle og andre dyr. Tilbringer du dagen her, kan du se et væld af underholdende shows med delfiner og søløver, papegøjer og eksotiske fugle. Familier kan tage en pause ved legepladsen, og når sulten melder sig, er der en a la carte restaurant samt en café, snackbar og en række kiosker at vælge imellem.

Aqualandia Benidorm aquapark har ligeledes masser af spisesteder og alt hvad du behøver for en sjov dag med alt fra kamikaze-rutsjebaner og spændende floder til en afslappende jacuzzi-pool og et eventyrland for de små.

>> Læs mere om hoteller

Kort over Denia