Rejser til Peniscola

Leder du efter et nyt spansk feriemål? Vil du nyde sol, hav og sand lidt væk fra de store feriesteder? Den fantastiske Costa del Azahar eller 'Den orange kyst' er en af Spaniens bedst bevarede hemmeligheder med smukke sandstrande, charmerende byer og masser af den spanske kultur, vi elsker så højt. Tager du til den naturskønne by Peniscola, gemt lidt væk i det nordlige Valencia, finder du en ægte perle med masser af historie, skønhed og strande. 

Peniscola ligger i provinsen Castellon ved Middelhavet og kaldes ofte for 'Valencias Gibraltar' takket være dens befæstede position på en bjergrig udpost. Peniscola er ligeledes forbundet med fastlandet ved en smal hovedvej og har samme ø-stemning med bølger og fantastisk havudsigt hele vejen rundt. I hjertet af byen ligger det storslåede Castillo del Papa Luna, der tårner sig op over resten af den hvidvaskede gamle bydel.

Peniscola ligger ca. 128 kilometer fra Reus Lufthavn, 1 time og 30 min. med bus.

Information og fakta

Strande

Det Blå Flag vejrer i vinden over den største strand i Peniscola. Den 5 kilometer lange strand har blidt skrånende sand og roligt vand, der gør den perfekt til familier med børn. Stranden er meget populær ikke mindst på grund af de mange faciliteter som livreddere, børnespil, beachvolleyball, vandcykler og liggestole. Der er dog også mange mindre strande, omgivet af bugter og klipper, der er perfekte til dykning og snorkling.

Promenaden som løber langs hovedstranden, strækker sig hele vejen til byen Benicarlo og er tæt besat med caféer, restauranter, kiosker og butikker, hvor du vil finde en bred vifte af de tilbud, man kan ønske sig på en strandferie.

Seværdigheder

Vartegnet for Peniscola er den middelalderlige borg, der stikker ud i havet og er omgivet af de gamle bymurer og havet på næsten alle sider. Inden for muren er borgen også omgivet af haver, og du vil opdage at næsten hele bakken er dækket.

Der er mange festivaler i løbet af året i Peniscola, hvoraf den ene er den årlige komediefilmsfestival, der tiltrækker både spanske og udenlandske skuespillere og filmskabere.

Mad og drikke 

Peniscola er en blanding af gammelt og nyt, hvor den smukke gamle bydel er fuld af hyggelige hvide huse og smalle snoede gader med et stort udvalg af barer og restauranter. Denne bydel bliver for alvor levende om aftenen og er også da bestemt et besøg værd. Området er især berømt for sine fiskeretter, og der er heller ingen mangel på steder at prøve den friskfangede fisk.

Vejret og landskabet giver også ideelle forhold til mange aktiviteter som vandring, paintball, cykling, sejlads, windsurfing, vandski og fiskeri. Der er ligeledes masser at opleve i form af museer, koncerter, festivaler, markeder og generel sightseeing, så det største problem vil som regel være at vælge mellem de mange muligheder.

Udflugtsmuligheder

Ud over seværdighederne i Peniscola, er der også masser at se og lave i nærheden.

For noget lidt anderledes kan du besøge planetariet i Castellon. Planetariet har tre udstillingslokaler, et konferencerum og et udendørsområde med haver og et solur.

For dig som rejser med børn, er det også oplagt at tage en tur til Fantasy World i Oropesa. Her er blandt andet et safaritog, mekaniske dyr, en racerbane, en karrusel, både, spil og flyvende tallerkener.

Børn og voksne vil også begejstres over en tur til vandlandet i Benicassim, som byder på tonsvis af vandrutschebaner, bølgebassin, søområde med hydroterapi, termisk stråler og jacuzzi, noget for enhver smag og en god dagsudflugt - især hvis man trænger til at køle lidt af. 

Hvis du har lyst til at komme væk fra de sædvanlige attraktioner, kan du tage en tur til Valencia, som er kun en time væk eller Barcelona, som er 2 timer væk. I disse storbyer vil du nemt kunne bruge hele dagen på shopping, restauranter og på at se en lang række spændende seværdigheder.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Andre links

Hoteller i Peniscola