Saman Villas

Officiel kategori

Vores vurdering

9,8
Fabelagtigt
195 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Skal din næste ferie i Sri Lanka holdes på et eksklusivt hideaway med en fantastisk beliggenhed på et lille klippeplateau ved havet, hvor fine sandstrande strækker sig på begge sider? Så er der en god chance for, at Saman Villas er det helt rigtige valg for dig. Hotellet ligger syd for den populære ferieby, Bentota, på Sri Lankas sydvestkyst. 

Det er svært ikke at blive betaget af den fantastiske udsigt og den rå natur, der omgiver Saman Villas. Kontrasten mellem de fine sandstrande mod nord og syd og de rå klipper, som det lille hotel ligger på, er noget, du næppe når at blive træt af i løbet af din ferie. Med kun 26 suiter er stedet ikke overrendt, og her er god plads til at nyde en afslappende ferie med din eneste ene. Vil du gerne have ekstra private rammer, kan du endda bestille en suite med privat pool. 

På kanten af plateauet

Saman Villas fælles poolområde ligger idyllisk ud til kanten af plateauet, og både fra solterrassen og selve poolen har du en fantastisk udsigt over havet. Turen ned til stranden går ad stier gennem haven, og her venter flere kilometer sandstrand til begge sider og det store Indiske Ocean. Her er ikke liggestole på stranden, så tag et håndklæde med. 

En fantastisk udsigt

Opholdet på Saman Villas er med morgenmad, og den serveres i hotellets velrenommerede restaurant, der også serverer frokost og aftensmad med både lokale og internationale retter på menukortet. Du har mulighed for at bestille halvpension hjemmefra, hvis du gerne vil have aftensmaden serveret på hotellet i løbet af ferien. Alternativt kan du tage ind til Bentota centrum, ca. 3 km fra hotellet, hvor du også finder forskellige restauranter. Saman Villas er et eksklusivt, lille hotel med en afslappet atmosfære, og om end børn er velkomne, har suiterne og villaerne kun plads til to, og stedet er derfor oplagt til voksne, der gerne vil forkæle sig selv og hinanden i komfortable rammer med en fantastisk udsigt. 

Derfor skal du vælge Saman Villas

  • Fordi du gerne vil bo på et lille, eksklusivt hideaway
  • Her kan du vælge at bo i suite med privat pool
  • Her spiser du godt, og du kan vælge opholdet med halvpension
  • Hvis du gerne vil bo få meter fra sandstranden
  • Her er et dejligt poolområde med en fantastisk havudsigt

Godt at vide om Saman Villas

Hotellet ligger på et lille klippeplateau, og vejen til stranden er lidt kuperet. 

Hotellet anbefales til voksne og ikke til børnefamilier. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men villaerne ligger lidt tilbagetrukket, ca. 150 m fra stranden. 

Hotellet ligger i et roligt område uden meget lokalliv, ca. 3 km syd for feriebyen, Bentota. Du må derfor påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. 

Derfor skal du vælge Saman Villas

  • Nærmeste lufthavn: 113 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 180 km 
  • Yala National Park – ca. 227 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 222 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 240 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 213 km 
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 194 km 
  • Galle Fort – ca. 74 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 111 km 

Saman Villas har 26 pænt indrettede suiter i forskellige kategorier, herunder med og uden privat pool. Alle værelsestyper har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, minibar, Wi-Fi, TV, deponeringsboks samt badekåbe, slippers og hårtørrer. Badeværelset er delvist udendørs.  

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Saman Villas. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Aturuwella
Bentota

Koordinater

Latitude: 6.4189
Longitude: 79.9969

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Sri Lanka, Sri Lanka
9,8
Fabelagtigt
252 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 175 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Sri Lanka
8,6
Meget godt
20 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 157 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Sri Lanka
9,7
Fabelagtigt
751 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 210 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi