
Velkommen til
Akara Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hører du til dem, som sætter pris på et hotel med høj standard, og hvor muligheden for gastronomiske oplevelser er i fokus? Så skal du helt klart overveje Akara Hotel, næste gang du besøger Bangkok. Hotellet kommer til at åbne dine øjne, både hvad gælder smag, indretning og duft. Her vil du blive inspireret både på og uden for hotellet, som ligger perfekt i hjertet af Bangkok.
Din oplevelsesrejse i Bangkok begynder allerede, når du træder ind i den indbydende reception på Akara Hotel. Det venlige personale byder dig velkommen, og det varer ikke længe, før du føler dig hjemme. I denne del af Bangkok præges atmosfæren af thai-inspirerede dufte, smagsnuancer og synsindtryk, som lokker rejsende fra hele verden til den thailandske hovedstad. Et ophold på det eksklusive Akara Hotel vil med garanti sørge for, at du får det bedste af Bangkok med hjem i kufferten, og det gælder både minder, afslapning og smag.
Du har alle muligheder for at opleve Thailands udsøgte, lokale køkken og spændende gastronomi, hvis du bor på Akara Hotel. Hotellet har to restauranter, som har hver deres speciale. På Fables Rooftop vil du føle dig hjemme pga. den skandinaviske indretning. Her oppe på 16. etage kan du spise din morgenmad indtil ud på formiddagen, og om aftenen kan du nyde en god drink i baren, Barracuda Rooftop Bar, inden du indtager en spændende og kreativ middag med lokalt præg. På Ross Kitchen, som du finder på 3. sal, er stemningen mere afslappet. Her serveres der også morgenmad, og om aftenen er der en Bangkok-præget atmosfære. Retterne følger årstiden og præges af den thailandske passion.
Hvis du har lyst til at lære det thailandske køkken bedre at kende, tilbyder Akara Hotel også madlavningskurser (de bestilles på forespørgsel og ved direkte kontakt til hotellet). Her får du en unik mulighed for at lære mere om de klassiske thairetter og ægte, thailandsk madkultur. Det er en spændende oplevelse og måske en god overraskelse til din medrejsende? Så på med kokkehuen og vis, hvad du kan.
Lad ikke alle dine feriedage gå med udflugter og aktiviteter. Husk at forkæle dig selv med en afslappende dag ved den dejlige pool på Akara Hotel, hvorfra du har udsigt over byens centrum. Her oppe på 16. etage kan du på det nærmeste tage en dukkert mellem skyerne, og du kan nyde tilværelsen i en behagelig solstol, måske ledsaget af en god drink eller en kold øl, som serveres direkte fra poolbaren. Skulle du få uro i kroppen, kan du besøge hotellets fitnesscenter, hvor du uden tvivl kan komme af med nogle kalorier. Hotellet har også et hyggeligt bibliotek, hvor du kan slappe af og måske læse lidt om Bangkok og det store udbud af oplevelser.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
På Akara Hotel er der i alt 82 værelser i forskellige kategorier, som alle er indrettet både indbydende og elegant. Værelserne er lyse og behagelige, og der er god plads. Værelserne har aircondition, wi-fi, satellit TV, værdiboks, minibar, kaffe- og tefaciliteter og clockradio med bluetooth. Badeværelserne har bruser og/eller badekar samt badekåbe. Værelserne har enten king-size dobbeltseng eller to enkeltsenge. Suiterne er ekstra rummelige og anbefales til længere ophold.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Hotellet tilbyder madlavningskurser på forespørgsel, og de arrangeres og bestilles ved direkte henvendelse til hotellet.
Hotellet har to restauranter, og der skal bestilles plads til middag om aftenen. Børn er velkomne på Akara Hotel, men der er ingen særlige faciliteter til børn, og vi anbefaler primært hotellet til voksne.
Akara Hotel er røgfrit, og rygning er hverken tilladt på værelserne eller i de fælles områder.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Akara Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
372 Sri Ayutthaya Road
10400 Bangkok
Koordinater
Breddegrad: 13.755923
Længdegrad: 100.541255
Kort og afstande
Afstand til centrum ca. 1.4 km
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Ad Lib Bangkok
9,5
Fremragende
Dette ægte city-hideaway ligger gemt i en grøn oase præget af eksotiske banyantræer. Her kan du trække dig tilbage i smagfulde omgivelser, når du har brug for en pause fra Bangkoks hektiske storbypuls.

Ariyasom Villa
9,3
Fremragende
Dejligt boutique-hotel med en central beliggenhed tæt på shopping-gaden, Sukhumvit Road i Bangkok. De 24 værelser ligger i et charmerende, ombygget palæ med en hyggelig gårdhave, swimmingpool og et indbydende spa-center.

K Maison Boutique Hotel
9,0
Fremragende
Dette lille og økovenlige boutiquehotel ligger rigtig godt i det centrale Bangkok. Herfra kan du både shoppe, spise og nyde den sprudlende og levende storby fuldt ud.