Rejser til Chaweng

Den seks kilometer lange strand ved Chaweng er den længste på Koh Samui og regnes af mange for den bedste. Udover øens længste strand får du på en rejse til Chaweng også det største udvalg af hoteller og ferieboliger på Koh Samui samt ikke mindst det mest livlige natteliv. Derudover har du på en rejse til Chaweng Beach rig mulighed for at shoppe eller prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter.

Kilometerlang strand

En stor del af ferien i Chaweng vil du da nok også ende med at bruge på blot at dase i det lyse sand ved det smaragdblå hav. Det er ganske vist ikke den mest fredelige strand på Koh Samui, men til gengæld er den så lang, at det ikke er svært at finde et sted at slå sig ned. I grove træk byder hele stranden på de samme muligheder og forhold.

Den midterste del, hvor der normalt er mest liv, og den den sydlige har det dybeste vand og er derfor bedst til at svømme og dyrke vandsport. Ignorer dog aldrig de røde flag, som hejses, hvis der er for kraftig strøm. I den nordlige ende er der normalt mest fredeligt og ofte ret lavvandet, hvilket gør denne del velegnet til dig, som rejser med mindre børn.

Liv i gaden

Parallelt med stranden løber kystvejen, Chaweng Beach Road, der byder på Koh Samui's største koncentration af restauranter, barer, souvenir- og dagligvarebutikker. Når det er varmest midt på dagen, og de fleste søger mod vandet, sker her ikke så meget. Men efterhånden som solen går ned, vækkes gaden til live.

Når man går en tur ad denne livlige gade, er det svært at forestille sig, at det ikke er mere end et par årtier siden, at Chaweng blot var en søvnig fiskerlandsby. Den nordlige og sydlige ende har generelt en lidt mere rolig, familievenlig atmosfære, mens den centrale del har det livligste natteliv. Selvom man kan feste det meste af natten i Chaweng, kan du også runde dagen mere fredeligt af med en køling drink nede ved stranden.

Sæt også gerne noget af ferien af til udflugter. Fra Chaweng kan du for eksempel tage på bådture til Ko Tao eller Ang Thong National Marine Park.

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Chaweng

Populært i Chaweng

Thailand, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Thailand, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 2 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Pool
Thailand, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 25 m
  • Pool