Vana Belle A Luxury Collection Resort





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Når du vågner om morgenen, kan du tage en dukkert i poolen, inden du gør dig klar til den eksklusive morgenmadsbuffet i ”Kiree Restaurant”. Dagens første måltid kan du kan nyde, mens solen langsomt stiger højere op på himlen over havet, der ligger lige nedenfor. Sådan kan du starte hver feriedag, hvis du vælger at bo på Vana Belle A Luxury Collection Resort på din næste ferie på Koh Samui. Dette lille, eksklusive luksushotel er for dig, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.
Vana Belle A Luxury Collection Resort består af 80 eksklusive suiter og villaer. Hotellet ligger ned til den smukke sandstrand, Chaweng Noi, på Koh Samuis østkyst. Og selvom du har din egen pool, så vil du nok også få lyst til at bruge det fælles poolområde, der ligger få skridt fra stranden. Så uanset om du benytter solsengene på solterrassen eller på den lille græsplæne foran, så har du nem adgang til både pool og strand. På Vana Belle A Luxury Collection Resort er der generelt tænkt over detaljerne både i indretningen, på menukortene og i servicekonceptet.
Asiatiske omeletter, italiensk pasta eller engelsk tebord?
Jeg bliver nødt til at dvæle lidt ved morgenmaden, for hvis du (ligesom jeg) hører blandt dem, der sætter pris på at starte dagen med et godt måltid mad, så er du kommet til rette sted. På Vana Belle er her østers og Prosecco på morgenbuffeten, og du kan bestille dine æg, som du vil – prøv fx ”Vana Belle Eggs Benedict” eller en asiatisk krabbeomelet. Eller hvad med belgiske vafler med friske jordbær, pecannødder og flødeskum? Hvis det sidste er lige tungt nok, kan du bestille en smoothie med papaya, lime, æble og kanel i stedet for. I løbet af dagen er her både mulighed for at bestille snacks fra lobby- eller poolbaren eller lidt mere solide retter fra én af hotellets to restauranter.
Om aftenen kan du enten udforske det velsmagende lokale køkken fra a la carte menuen i "Kiree", eller du kan nyde italienske specialiteter som minestrone, hjemmelavet pasta eller grillet fisk. To gange om ugen arrangeres "Breeze BBQ", som er en buffet med grillet fisk og skaldyr, serveret ved stranden. Skal du fejre noget særligt, hjælper hotellet gerne med at arrangere en middag i private omgivelser og under åben himmel, fx ved stranden, ved den "hemmelige dam" eller måske i din egen villa. Hov, jeg havde nær glemt hotellets helt særllige, engelskinspirerede "high tea", som de kalder "Jib Nam Cha". Hvis du bestiller denne signatur "treat" om eftermiddagen, får du serveret et rigt udvalg af små salte og søde "bidder" sammen med te, kaffe og juice. Du kan selvfølgelig supplere med et glas bobler. Konklusionen er klar: Hvis du sætter pris på god mad og vin på din ferie, så bliver du (og dine smagsløg) næppe skuffet på Vana Belle A Luxury Collection Resort.
Eksklusivt hideaway med en voksen profil
Måske vil du gerne en tur forbi fitnessrummet i løbet af ferien, så badetøjet ikke kommer til at stramme. Også her er der tænkt over serviceniveauet, for fitnessrummet har åbent 24 timer i døgnet, så du kan træne, når det passer dig, og ikke kun når det passer personalet. I dagtimerne er der en personlig træner til rådighed, og om aftenen og natten kan du blot låse dig ind med dit nøglekort. Skal du løsnes op efter træning, vil jeg anbefale en tur i ”Vana Spa”, der tilbyder en lang række velværende massagebehandlinger med velduftende, naturlige olier og aromaer – alt sammen i smukke omgivelser. Jeg anbefaler Vana Belle A Luxury Collection Resort til voksne og par, der sætter pris på eksklusive omgivelser og god service, og som evt. har noget særligt at fejre, fx en bryllupsrejse.
Derfor skal du vælge Vana Belle A Luxury Collection Resort
- Hvis du gerne vil bo på et eksklusivt hideaway
- Her bor du lige ned til stranden i smukke og frodige omgivelser
- Hvis du gerne vil have muligheden for at bo i villa med privat pool
- Her er to gode restauranter - både en thailandsk og en italiensk
- Du har adgang til hotellets fitnessrum døgnet rundt
- Hvis du gerne vil bo på et hotel, der er særligt godt til voksne og par
Godt at vide om Vana Belle A Luxury Collection Resort
Hotellet er eksklusivt, og prisniveauet for mad, drikke og serviceydelser som fx massage er højt - det er serviceniveauet til gengæld også. Det er ikke et børnefrit hotel, men her er ingen børnefaciliteter, og jeg synes, at hotellet har en tydelig voksen profil. Hotellets grund ligger ned til stranden, men da værelserne ligger lidt spredt, kan der være op til 150 m til stranden fra dit værelse.
Derfor skal du vælge Vana Belle A Luxury Collection Resort
- Nærmeste lufthavn: 6 km
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi