Rejser til Choeng Mon

Rejsemålet Choeng Mon på den nordlige del af øen Koh Samui i Thailand, består af en række bugter med fantastiske hvide sandstrande, godt badevand og en afslappet atmosfære. Book din rejse til Choeng Mon med Escapeaway i dag!

Selv om ferieresortet Choeng Mon ligger kun 15 minutter nord for Chaweng, er strandene i dette område generelt stille, rene og famielievenlige.

Hovedstranden - Choeng Mon strand - ligger idyllisk gemt inde i en smuk, lille bugt med en stenformation på den ene side og en lille ø på den anden side. Choeng Mon er dog mest kendt for sine mange gode vandsportsaktiviteter, såsom svømning, snorkling, dykning og kajak-roning. Du har f.eks. mulighed for at ro i kajak hele vejen til øen Koh Fan Noi, der ligger ud for Choeng Mons kyst (Koh Fan Noi kan også nås til fods, når det er lavvandet, da den ligger tæt på hovedstranden). 

Kort sagt egner Choeng Mon sig perfekt til en afslappende badeferie med familien eller en aktiv ferie med fokus på vandsportsaktiviteter - eller en kombination af begge!

Du kan her finde information og inspiration til din rejse til Choeng Mon, herunder om de største seværdigheder og oplevelser i området. 

Seværdigheder og oplevelser i Choeng Mon

Wat Khunaram
Wat Khunaram er et buddhistisk tempel, der ligger i området mellem Na Muang og Hua Thanon på hovedruten rundt om øen, 13 km sydøst for øens hovedstad Nathon.

Templet er berømt for at indeholde det mumificerede lig af munken, Luang Pho Daeng, der døde, mens han mediterede i 1973, og hvis krop efterfølgende blev mumificeret og udstillet i templet som en påmindelse om menneskelivets foreløbighed.

Wat Phra Yai
Wat Phra Yai er et buddhistisk tempel, der ligger på øen Koh Phan; en lille ø ud for den nordøstlige kyst af Koh Samui og forbundet med den via en 3 kilometer lang vej.

Templet er hjemsted for en kæmpe - 12 meter høj - guldmalet Buddha-statue, som siden dens skabelse i 1972 er blevet en af Koh Samuis største turistattraktioner og et vartegn for øen.

Buddha-statuen skildrer Buddha i en tilstand af ro og renhed, efter han har overvundet den fristelse og frygt, som Illusionsherren og dæmonen i den buddhistiske mytologi, Mara, havde sendt ham som prøvelse forinden. Buddhas venstre hånd hviler på det højre, korslagte underben, mens håndfladen er vendt opdad, og den højre hånd hviler tæt på det højre, korslagte knæ, hvilket udgør den såkaldte Mara-position i buddhismen.

Hin Ta Hin Yai
Hin Ta Hin Yai, der på thailandsk betyder "bedstefar og bedstemor" ("hin ta & hin yai"), er et berømt klippeparti, der ligger lidt syd for Lamai.

Det er dog ikke så meget klippepartiet, som historien bag det, der er skyld i berømmelsen. Det lokale sagn siger, at et ældre ægtepar, Ta Kreng og Yai Riem, besluttede at sejle til naboprovinsen for at anmode manden Ta Monglai om tilladelse til, at deres søn kunne gifte sig med Monglais datter. Men netop som de sejlede ud på havet, blæste en storm op og båden forulykkede. Da parret ikke kunne svømme, druknede de, og efterfølgende blev de forvandlet til stenstøtter som bevis for deres sande hensigt over for brudens forældre.

Den Magiske Have
Den hemmelige Buddha-have - som også kaldes for Den Magiske Have - ligger oppe i bjergene midt på øen og kan være vanskelig at finde på egen hånd (så sørg for at spørge godt om vej, inden du tager afsted, hvis du vil besøge den).

Haven indeholder en interessant samling af mytologiske stenfigurer og Buddha-statuer, som blev indsamlet af en lokal frugt-farmer, Nim Thongsuk, i 1970´erne, og siden er blevet udvidet af andre lokale beboere.

Thai-massage og aromaterapi
Thailand er berømt for dens mange forskellige wellness-behandlinger; ikke mindst dens ældgamle akupressur-teknikker og aromaterapi, som ikke bare er behandlingsformer, der bruges som afstressende og afslappende terapiformer, dvs. det, som vi i Vesten betragter som "alternativ behandling", men tilmed er en integreret del af landets sundhedssektor, f.eks. i behandlingen på mange provinshospitaler i Thailand.

Du kan finde thaimassage eller fodmassage på stranden i de fleste ferieresorter på Koh Samui og i de mange massageforretninger i gaderne - og i området omkring Choeng Mon er der også flere massage-klinikker og spa- og wellnesscentre, hvor du kan lade krop og sjæl få et tiltrængt hvil.

Sådan booker du en rejse til Choeng Mon

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Choeng Mon, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Choeng Mon.

Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs om luksusrejser til Thailand her
>> Læs også om rejser til Phuket her

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Choeng Mon

Populære hoteller i Choeng Mon

Thailand, Koh Samui, Choeng Mon
8,4
Meget godt
399 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 3 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Koh Samui, Choeng Mon
9,2
Fabelagtigt
903 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 4 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Koh Samui, Choeng Mon
9,7
Fabelagtigt
2041 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)