Melati Beach Resort & Spa





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Melati Beach Resort & Spa møder dig i tropiske, eksotiske og luksuriøse omgivelser, og du vil opleve en rigtig god service fra de søde værter. Stemningen og atmosfæren på dette charmerende resort er dejligt afslappende, og livet bliver endnu bedre, når du slentrer en kort tur til stranden og hopper i bølgen blå. Du kan også nyde ferien i fulde drag på solterrasserne med en familie- og en voksenpool.
Charme og komfort er nøgleordene, og det oplever du allerede ved ankomst. Men så sandelig også i din suite eller villa, for alle boliger er elegant indrettet, meget rummelige og med moderne faciliteter. De fleste tilbyder rummelig terrasse med privat pool og fin udsigt over resortet. Ordet førsteklasses kan også bruges om den lækre mad, du kan opleve på de to restauranter. The View Restaurant tilbyder internationale retter og havudsigt, mens Kan Sak Thong byder på thaispecialiteter omgivet af frodig vegetation. Samme gode stemning og atmosfære finder du også på The Sea View Bar, alt imens du nyder udsigten over det blå hav.
Her er også plads til børnene, der kan hygge sig i familiepoolen med forældrene eller med hyggelige aktiviteter i Kids Club eller på stranden. Forkælelse er her nok af, og ikke mindst i den lækre spa, hvor du vil nyde den ekstra luksus i form af skønne massager og wellnessbehandlinger. Her er det også muligt at holde formen ved lige i fitnessrummet. Du skal også udnytte nærheden til havet, ikke blot til en dejlig svømmetur, men så sandelig også til at dyrke noget sjov vandsport eller tage på bådtur til de nærliggende øer. Specielt øerne i Ang Thong Marine National Park er billedskønne.
Derfor skal du vælge Melati Beach Resort & Spa
- Nærmeste lufthavn: 5 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Godt at vide
Melati Beach Resort & Spa tilbyder ophold uden pension eller med morgenmad.
Choeng Mon er fantastisk til badeferie med lækre sandstrande, perfekt til par eller børnefamilier, som resten af Koh Samui og med en rolig atmosfære. Hvis du ønsker lidt afveksling med større strand og livligt natteliv, kan du nemt komme til Chaweng Beach, der ligger 5,5 km mod syd.
Hotellet tilbyder shuttlebus service til Chaweng Beach på bestemte tider.