Sala Samui Choengmon Beach





Officiel kategori





Vores vurdering

Hvis du søger høj standard og moderne faciliteter, når du skal vælge, hvor du skal hen på din næste ferie på Koh Samui, bør du se nærmere på Sala Samui Choengmon Beach. Dette lille, veldrevne luksushotel ligger ned til den skønne Choeng Mon sandstrand på Koh Samuis nordøstkyst. Her findes 69 elegant indrettede værelser, suiter og villaer, hvoraf 53 af dem har privat pool.
Sala Samui Choengmon Beach roses især for det høje serviceniveau, som det imødekommende personale tilbyder. Uanset om du rejser som par på romantisk ferie eller på luksuriøs familieferie, vil du føle dig velkommen på Sala Samui Choengmon Beach. Hvis du vælger et værelse med privat pool, kan du slappe af i private omgivelser, og hvis du gerne vil have plads til lidt større armbevægelser (eller svømmetag), har hotellet to fælles poolområder med swimmingpools, børnepool, poolbar og solterrasse med solsenge og parasoller. Lige nedenfor ligger den rolige sandstrand, som både børn og voksne vil elske.
Opholdet er med morgenmad, og den serveres fra buffet med både internationale og thailandske retter i ”Sala Samui Restaurant”, der ligger tæt på stranden. Om aftenen frister det store menukort med retter så varierende som hummerrisotto, papayasalat, lammeskank i peanutcurry og grillet oksemørbrad. Du spiser godt her. Langs stranden, og særligt i Chaweng by ca. 6 herfra, finder du også et stort udvalg af restauranter i alle prislag. Hvis du gerne vil være aktiv i løbet af ferien, er her både morgenyoga, fitnessrum og mulighed for at låne kajak eller paddleboard. Her er også et dejlig spa-center, der tilbyder en lang række skønheds- og massagebehandlinger.
Derfor skal du vælge Sala Samui Choengmon Beach
- Nærmeste lufthavn: 5 km
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Godt at vide
Selvom hotellets grund ligger ned til stranden, kan der være op til 150 m fra dit værelse til stranden, da grunden er aflang.
Hotellet ligger i et område uden meget lokalliv, og du må påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. Øens livligste by, Chaweng, ligger ca. 6 km herfra.
Et hotel med charme og karakter