Sea Dance Resort Koh Samui




Officiel kategori




Vores vurdering

I en lille bugt på Koh Samuis nordøstkyst ligger det lille, hyggelige hideaway, Sea Dance Resort Koh Samui. Med kun 26 villaer og værelser i bungalow-stil fordelt rundt på den frodige grund med tropiske blomster og palmer, kan du nyde en afslappende ferie i smukke og rolige omgivelser. Hotellet ligger ned til en dejlig, fin sandstrand, og her er kun to andre hoteller i bugten og derfor god plads til at finde en lille plet for dig selv, hvor du kan nyde udsigten, solen og havet. Hvis du rejser flere sammen, kan du endda vælge en villa med to soveværelser og privat pool og kombinere de gode fællesfaciliteter og stranden med privatliv.
Naturen på Koh Samui er eksotisk og frodig, og Sea Dance Resort Koh Samuis have er ingen undtagelse. Det er en fornøjelse at starte dagen med at gå en tur fra din villa eller dit værelse gennem den grønne have til restauranten for at nyde din morgenmad. Ejeren Poy Booncham er tidligere restauratør, og det mærker du allerede ved morgenmbuffeten. Hans kærlighed til mad skinner også igennem menukortet til frokost og aftensmad, hvor hotellets restaurant, Sea Salt Restaurant, tilbyder både thailandske specialiteter og internationale retter. Hotellet har egen køkkenhave, hvor de fleste grøntsager, frugter og krydderurter dyrkes - her kan man virkelig tale om friske, lokale råvarer. Bliver du forelsket i det thailandske køkken, kan du også deltage i madlavningskursus i løbet af ferien og lære at lave din egen favoritret.
En sundowner special krydret med havudsigt
Det er ikke svært at føle sig hjemme på Sea Dance Resort Koh Samui. Her er en afslappet atmosfære, og personalet er imødekommende og yder en god, personlig service. Tæt ved stranden ligger det lille, fælles poolområde, hvor du kan nyde en svømmetur eller slappe af i solen med udsigt over stranden og havet. Det er svært at holde fast i hverdagens stress her - men hvorfor skulle du dog også det? Jeg vil i stedet anbefale, at du nyder en kold forfriskning eller en god bog fra solsengen, mens du nyder, at du har ferie igen i morgen. Når dagen går på hæld, kan du nyde en "sundowner special" cocktail fra Sea Almond Bar, der er krydret med den skønne udsigt over havet, inden du nyder en god middag i restauranten, eller måske tager ind til én af Chawengs eller Bophuts mange restauranter. Du kan også gå til Choeng Mon nord for hotellet, hvor der også ligger et par restauranter langs stranden.
Omkring Koh Samui er der gode snorkel- og dykkermuligheder, og hotellets personale hjælper gerne med tips til at udforske det spændende liv under havoverfladen, ø-hop med båd til de billedskønne øer i Ang Thong Marine National Park eller måske en tur i kajak langs bugterne. Hvis du kan løsrive dig fra dit lille hideaway på Sea Dance Resort Koh Samui, byder øen på masser af oplevelser.
Derfor skal du vælge Sea Dance Resort Koh Samui
- Hvis du gerne vil bo på et lille hideaway i en frodig, grøn have
- Her kan du bo i villa med privat pool
- Her er en god og afslappet atmosfære
- Perfekt til dig, der gerne vil bo lige ned til sandstranden
- Personalet er imødekommende og yder en god service
Godt at vide om Sea Dance Resort Koh Samui
Opholdet på Sea Dance Resort Koh Samui kan bestilles med morgenmad. Hotellet ligger i rolige omgivelser, og her er ikke så mange oplevelser i gåafstand. Du kan dog nemt køre til fx Chaweng, ca. 5 km mod syd, hvis du vil have mere "liv" - her er stranden større, og her er masser af restauranter og natteliv.
Derfor skal du vælge Sea Dance Resort Koh Samui
- Nærmeste lufthavn: 4 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Et hotel med charme og karakter