Escapeaway official logo
Lamai Beach på Koh Samui

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti før, under og efter rejsen

Rejser til Lamai Beach

Lamai Becah kendt for at have en af Koh Samuis smukkeste, tropiske strande med hvidt sand, krystalklart vand og et bagtæppe af høje, svajende palmer, der gør stedet ideelt til en badeferie i luksusomgivelser. Book din rejse til Lamai Beach med Escapeaway i dag!

Lamai Beach er det næststørste ferieresort efter Chaweng på Koh Samui. Byen, der ligger på østkysten af øen, er et roligere og mindre travlt område end Chaweng, men stadig med masser af aktivitetsmuligheder, spisesteder, indkøbsmuligheder - samt nogle fantastiske kurbade og seværdigheder ikke langt fra byen.

Og så er byen naturligvis først og fremmest kendt for at have en af øens smukkeste tropiske strande med fint, hvidt sand, krystalklart vand og et bagtæppe af høje, svajende palmer, der gør stedet ideelt til en badeferie med strejf af Thailands unikke kultur og historie.

Du kan her finde information og inspiration til en rejse til Lamai Beach på Koh Samui i Thailand, herunder et par tips om områdets største seværdigheder og oplevelser og information om øens vejr og klima. 

Seværdigheder og oplevelser

Wat Plai Laem
Kun 16.5 kilometer fra Lamai Beach kan du opleve en af Koh Samuis største seværdigheder, Wat Plai Laem. Wat Plai Laem er et buddhistisk tempel, som er berømt for dens statue af Guanyin, der er den buddhistiske gudinde for medfølelse og barmhjertighed.

Statuen er bygget i klassisk kinesisk stil; og med sin enorme størrelse - den er hele 15 meter høj - og udstyret med hele 18 arme, hvoraf størstedelen cirkler rundt om den siddende Guanyin, rager den godt op i landskabet fra en platform over templets sø. Selve templets design indeholder både elementer af kinesiske og thailandske stil-traditioner og blev delvist designet af den fremtrædende thailandske kunstner, Jarit Phumdonming.

Ud over Guanyin-statuen er der også en hvid statue af Budai og mindre monumenter dedikeret til Ganesha, Vishnu, Shiva og Sakka.

Wat Khunaram
Kun 6 kilometer fra Lamai Beach ligger Wat Khunaram, som er endnu et af Koh Samuis berømte templer. Templet er dog mest kendt for at rumme en mumie af munken, Luang Pho Daeng, der døde i 1973 og som inden sin død havde bedt om, at hans krop skulle blive mumificeret og udstillet som en påmindelse om menneskelivets foreløbighed, når han var død. Og det blev den. 

Hin ta & hin yai
På et klippeparti lige syd for Lamai Beach finder du endnu en af Koh Samuis kendte seværdigheder; stenstøtterne hin ta og hin ya. Selv om stenstøtterne mest af alt ligner de mandlige og kvindelige genitialer er historien bag dem en anden og mere uskyldig.

Den lokale legende siger således, at et ældre par, Ta Kreng og Yai Riem, besluttede at sejle til naboprovinsen for at anmode manden Ta Monglai om tilladelse til, at deres søn kunne gifte sig med Monglais datter. Men da det gamle ægtepar bevægede sig ud på havet, blæste en storm op og båden forulykkede. Da parret ikke kunne svømme, druknede de og blev forvandlet til stenstøtter som bevis for deres sande hensigt over for brudens forældre.

Wat Phra Yai
Omkring 16 kilometer fra Lamai Beach kan du finde den måske mest berømte seværdighed på Koh Samui; Wat Phra Yai, også kendt som Det Store Buddha-tempel.

Wat Phra Yai er et buddhistisk tempel, der er hjemsted for en kæmpe, 12 meter høj guldmalet Buddha-statue. Statuen skal forestille Buddha i en tilstand af ro og renhed i det øjeblik, hvor han har overvundet den fristelse og frygt, som dæmonen i den buddhistiske mytologi, Mara, har sendt ham som prøvelse.

I en forbilledlig demonstration af sin overlegne buddhistiske selvbeherskelse sidder Buddhaen i en såkaldt Mara-position med den venstre hånds opadvendte håndflade hvilende på det højre, korslagte ben, mens den højre hånd hviler tæt på det højre bens knæ.

Der er også en anden, mindre Buddha-statue ved templet, der viser fremtidens Maitreya-buddha og en samling klokker ved templets bagside, samt en bazar, hvor man kan købe forskellige buddhistiske souvenirs.

Vejr og klima

Lamai Beach har et tropisk savanneklima, der er karakteriseret af et varmt og fugtigt vejr hele året rundt. I forhold til fx. Phuket og det meste af det sydlige Thailand er vejret i Lamai Beach forholdsvis tørt. 

På grund af det tropiske savanne-klima vil du opleve, at temperaturerne i Lamai Beach næsten ikke ændrer sig gennem året, hvilket gør stedet til en oplagt destination for vinterferien. De varmeste måneder i året er maj med 30 grader i gennemsnit, efterfulgt af sommermånederne juni, juli og august med 29 grader i gennemsnit, mens den koldeste måned i året - januar - med sine 26 grader i gennemsnit kun er fire grader køligere end den varmeste måned i året.

Mest nedbør er der i november med 430 mm i gennemsnit, efterfulgt af oktober med 290 mm gennemsnit, mens der er mindst nedbør i februar og marts måned med 30 mm i gennemsnit.

Book din rejse til Lamai Beach med Escapeaway

Indtast dine ferieønsker i søgemaskinen og find nemt en fleksibel rejse til Lamai Beach, som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Lamai Beach, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Lamai Beach

Kortvisning

Billeder fra Lamai Beach