Rejser til Klong Muang

Klong Muang hører til blandt de mere fredelige rejsemål i Krabi-provinsen. Det er således et godt sted for dig, der drømmer om at holde en dejligt afslappende badeferie og samtidig gerne vil opleve det "ægte" Thailand. Book din rejse til Klong Muang med Escapeaway i dag!

Det er først inden for de senere år, at turisterne rigtig har fået øje på den lille fiskerby Klong Muang. Så selvom her ganske vist efterhånden også er forskellige muligheder for shopping samt adskillige spisesteder og en smule natteliv, er det sammenlignet med for eksempel nærliggende Ao Nang eller Phuket stadig ret afdæmpet. Dette er dog netop charmen ved Klong Muang og gør stedet ideelt for dig, der for eksempel rejser med familien eller som par og søger en mere rolig og idyllisk stemning.

Fredfyldt badeferie

Den kilometerlange strand ved Klong Muang er med god grund byens hovedattraktion. Stranden der strækker sig ud rundt om en odde, forandrer sig meget alt efter om det er lav- eller højvande. Man skal være opmærksom på, at der kan være en del klipper i det lave vand. 

Skulle du ikke have nok i selve Klong Muang-stranden, er flere andre dejlige strande både mod nord og syd inden for kort afstand. Det inkluderer den fredelige Ao Siew og Tup Kaek strand, hvor der sjældent er ret mange turister, men masser af lækkert sand og indbydende vand. Klong Muang-stranden og de nærliggende strande anses på grund af deres lave vand og generelt fredelige omgivelser for at være ganske børnevenlige. Der er dog ikke særskilte børneaktiviteter.

Vil du ikke bare dase hele ferien på de smukke strand med det krystalklare vand, hvilket er fristende, er det nemt at tage en tur med tuk tuk eller shuttlebus til for eksempel Ao Nang, den primære badeby i Krabi-provinsen. Her er der stort set alt, hvad et turisthjerte kan begære i form af souvenirbutikker, spisesteder og natteliv med blinkende neonlys. Der er også mulighed for at hyre en af de lokale long-tail både for at besøge en af øerne såsom Hong Island og Ko Yah Noi i Phang Nga bays fantastiske skærgård. Her er der blandt andet rig mulighed for at tage på oplevelsesrige snorkelture og fredfyldte kajakture.

Et godt udvalg af spisesteder og hoteller

Selvom Klong Muang stadig har meget af den oprindelige landsby-atmosfære over sig, er der et fint udvalg af spisesteder at vælge mellem. Efter en dag ved vandet eller på spændende udflugter, er der gode muligheder for at få ny energi på restauranterne i Klong Muang. De fleste steder byder på traditionelle thailandske retter, men der er også menukort med mere internationalt tilsnit. Dertil kommer, at for eksempel Ao Nang med dens større udvalg er inden for kort rækkevidde.

Ligeledes er der efterhånden nok hoteller og resorts i Klong Muang til, at du kan finde et sted som passer lige til dine ønsker og behov. Gennemsnitligt er hotellerne i Klong Muang af højere kvalitet end i de større nærliggende badebyer, men selvom der er en overvægt af luksushoteller, er der også gode muligheder for at finde budgetvenlig indkvartering.

Sådan booker du en rejse til Klong Muang

Det er nemt at rejse til Klong Muang, da der blot er ca. 30 minutters kørsel til Krabis lufthavn (til Phuket ca. 2 timer). Indtast dine ferieønsker i søgemaskinen og find nemt en fleksibel rejse til Klong Muang, som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Klong Muang, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs også om rejser til Railay Beach
>> Se vores luksushoteller i Krabi

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Klong Muang

Populære hoteller i Klong Muang

Thailand, Krabi, Klong Muang
8,8
Meget godt
1482 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Krabi, Klong Muang
9,4
Fabelagtigt
2708 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Krabi, Klong Muang
9,4
Fabelagtigt
625 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)