Rejser til Tubkaek Beach

Tubkaek Beach bør kandidere til titlen som Krabi's bedste hemmelighed - en ideel destination til en romantisk parferie eller kvalitetstid med familien, hvor du bor få meter fra strandkanten. Book din rejse til Tubkaek Beach med Escapeaway i dag!

Den lille strand, der ligger for foden af en frodig bjergside, er således en lille skjult perle bare en halv times køretur nordvest for provinsens mest kendte ferieby Ao Nang. Drømmer du om en fredfyldt ferie i Thailand på en fin sandstrand lidt væk fra alfarvej og masseturismen, er Tubkaek Beach et godt valg. Der er ingen egentlig by her, så udover hoteller og resorts føler man sig mere omgivet af natur end på mange af Krabi's andre rejsemål. Den nordlige ende af stranden er da også udpeget til nationalpark.

Velkommen til Thailand med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Krabi. Når du rejser til Tubkaek Beach og andre rejsemål på Krabi med Escapeaway, bor du altid på håndplukkede hoteller som er nøje udvalgt.

Badeferie i fredelige, naturskønne omgivelser

En ferie ved Tubkaek Beach indbyder til ren afslapning på stranden eller ved poolen. Det fine sand er indbydende for børnene, og dejligt blødt at gå i, mens man nyder den flotte udsigt til de nærliggende småøer. Tag en god bog med ned på stranden og find dig en plet oppe under træerne, hvis kroner giver tiltrængt skygge.

Tubkaek Beach er ikke det oplagte rejsemål, hvis du vil have en ferie med masser af underholdning og aktiviteter. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at tage sig til, hvis du ikke vil dase hele dagen ved vandet. Gå for eksempel en tur ind i nationalparken langs en lille bjergbæk. Er du i god form, kan du eventuelt vandre hele turen op til toppen af Ngon Nak. Den stejle rute tager 4-5 timer i alt, men dine anstrengelser belønnes med en spektakulær udsigt over Phang Nga Bay. 

Selvom Tubkaek Beach har færre besøgende og er mere fredelig end for eksempel mere kendte Ao Nang eller Railay, er den smukke strand faktisk kendt langt uden for landets grænser. En del af bryllupsscenen i filmen Hangover 2 blev således optaget netop her ved et af luksushotellerne. Det er dog nok ikke den primære grund til, at Tubkaek Beach tiltrækker en del par på bryllupsrejse. Det er snarere den fredfyldte idyl og stranden, der indbyder til romantiske spadsereture i solnedgangen.

Restauranter og shopping

Udvalget af spisesteder og shoppingmuligheder er ret begrænset ved Tubkaek Beach, da her ikke findes en egentlig by. Flere af hotellerne tilbyder dog at arrangere transport til Ao Nang Beach. Kontrasten i forhold til rolige Tubkaek er stor, men her er til gengæld er et stort udvalg af restauranter, barer og butikker.

Trods den lidt afsides beliggenhed, er Tubkaek da også et fint udgangspunkt for at besøge flere af Krabi's andre badebyer. Der er for eksempel heller ikke langt til Klong Muang - vil du have lidt motion kan du gå dertil på omkring 1½ time. Ligeledes er der mulighed for at tage på tur de såkaldte longtail-både til nærliggende småøer såsom skønne Koh Hong.

Hoteller af højt niveau

Udviklingen af turismen i Tubkaek Beach har ikke fulgt sammen mønster, som mange af de andre badebyer i Krabi. Stranden har således ikke først været et mål for rygsækrejsende, der ynder at bo i billige, uformelle ferieboliger. Derimod har det fra starten været de etablerede hoteller, der har slået sig ned her. Kvalitetshoteller og eksklusive resorts udgør derfor en forholdsvis stor del af indkvarteringsmulighederne i Tubkaek Beach. Det er dog også her muligt at finde gode tilbud og generelt er prisniveauet i Thailand lavt, så du får meget hotel for pengene.

Sådan booker du en rejse til Tubkaek Beach

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Tubkaek Beach, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller ved Tubkaek Beach. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Railay Beach
>> Læs mere om luksusferie i Krabi

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Tubkaek Beach