Escapeaway official logo
Rejser til Phuket med Escapeaway

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Phuket

”Sydens Perle” er et yndet kælenavn for Thailands største ø, Phuket. Øens idylliske kystlinje består af bugt efter bugt med de smukkeste sandstrande, der kun afbrydes af et skovklædt bjerg her og en stejl klippeskrænt dér. Palmerne svajer over det meste af øen, hvor du udover de paradislignende rammer for en drømmebadeferie også kan glæde dig til fremragende mad og en altid gæstfri befolkning. For ikke at tale om de nøje udvalgte hoteller og ferieboliger, vi hos Escapeaway har håndplukket til dig. Velkommen til Phuket i Thailand med Escapeaway, vi er specialister i rejser, hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie.

Phuket er uden tvivl et af Thailands mest populære rejsemål. Hvis du er på udkig efter et hideaway, skal du så ikke gå helt udenom Phuket? Nej! For det første er der en grund til, at øen er så populær, og du behøver ikke at snyde dig selv for de uforglemmelige oplevelser, der venter. For det andet er Phuket som nævnt Thailands største ø, og de fleste turister samler sig om de samme steder – hos Escapeaway fokuserer vi derimod på de unikke perler, der er drysset ud over de mindre befolkede bugter og strande. Og skulle du savne en shoppingtur, et livligt natteliv eller en enkelt strandfest med ildshow, så kan du tage en tur ind til alle de andre i Patong og Phuket Town. Du kommer garanteret tilbage til din egen lille oase igen, når du savner din hvilepuls. 

Livet under overfladen

Phukets indbydende sandstrande er en åbenlys invitation til, at du smider dig på et håndklæde, mens du lytter til havet og de svajende palmer og lader solen varme dig igennem. Når du skal køles af, er vandet de fleste steder på øen krystalklart og med den fineste strandbund. Nu fik jeg måske fortalt mig lidt, for vandtemperaturerne er generelt min. 25 grader året rundt, så kropsnedkølingen er mildt sagt moderat. Til gengæld får man lyst til at blive længe i det lune, klare vand. Og når du nu er derude, vil jeg anbefale, at du tager en snorkeltur – uanset om du er øvet eller nybegynder. 

Området omkring Phuket er velsignet med et fantastisk koralrev, der mange steder starter tæt på stranden, hvilket giver dig mulighed for at opleve livet under havets overflade uden at skulle gøre en udflugt ud af det. Hvis du rejser til Phuket med børn, er det en fornøjelse at kunne give dem deres første snorkeloplevelse, uden at de behøver at komme ud på dybt vand. Bliver du grebet af det, eller er du erfaren dykker, er Phuket det perfekte udgangspunkt for dykkerture til nogle af de mange smukke øer i området, hvor der er gode muligheder for at hilse på både søheste, havskildpadder, klovnefisk, muræner og leopardhajer. Vragdykning er også muligt fra Phuket. Husk dykkercertifikat og logbog. 

Rigtig god rejse til Phuket

Hos Escapeaway kan du vælge mellem private villaer, hyggelige hoteller og hemmelige gemmesteder, når du skal på ferie til Phuket. Du kan fx bo ved Katas børnevenlige strande, højt over den smukke Bang Tao-bugt på nordvestkysten eller ved den enestående Nai Harn-bugt nær Phukets sydligste spids. Uanset, hvor du gerne vil bo, kan du regne med, at Escapeaway nøje har udvalgt dit næste gemmested på Phuket.

Brug den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Phuket. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller på Phuket, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs om luksushoteller på Phuket
>> Læs også om rejser til Koh Samui

Læs mere om Phuket

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Phuket som rejsemål

Phuket hoteller

Billeder fra Phuket