Katathani Phuket Beach Resort

Thailand, Phuket, Kata

Officiel kategori

Escapeaways vurdering

5232 anmeldelser
Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hvis du vælger at holde din ferie på Katathani Phuket Beach Resort, kommer du til at bo i rolige omgivelser lige ud til den smukke sandstrand. Standarden er god, indretningen er smagfuld, og serviceniveauet holder samtidig et rigtig højt niveau. Der er et godt udvalg af faciliteter både til store og små, og det er svært at komme til at kede sig. 

Hotellet, som holder en rigtig god standard, blev totalrenoveret i 2003 og har en rolig beliggenhed direkte ud til den smukke og lavvandede sandstrand i den maleriske bugt Kata Noi i den sydlige del af øen Phuket. I nærområdet finder du utallige indkøbs- og underholdningsmuligheder, og der er desuden kun ca. 1,5 km til centrum, hvor du finder et større udvalg af indkøbs- og underholdningsmuligheder. Der går offentlige transportmidler ca. 50 m fra hotellet, og ellers koster det ikke meget at køre med taxa. 

Rejser du med børn, kan de godt begynde at glæde sig, for her er der virkelig fokus på familiens mindste, som kan hygge sig med de nye kammerater både i miniklubben men også på legepladsen og i den dejlige splashpool, hvor der er flere legeredskaber og små rutsjebaner. Du kan få sved på panden i hotellets fitnesscenter, men du kan også lade dig forkæle i spa- og wellnesscentret eller benytte de mange muligheder for spil. Der er et dejligt poolområde i haven ud mod vandet, og når sulten melder sig, kan du vælge mellem flere forskellige restauranter, og så kan du naturligvis slutte af med en drink under den smukke stjernehimmel akkompagneret af bølgernes brusen. 

 

Derfor skal du vælge Katathani Phuket Beach Resort

  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Du bor lige ud til stranden, mens der er knap 1½ kilometer til nærmeste centrum. Selv om du bor i rolige omgivelser, er der en del aktiviteter og underholdning på hotellet, som gør, at du skal være forberedt på et vist støjniveau. Hotellet forventer, at gæsterne er omklædt til middagen. Eventuel turistskat betales på stedet.