The Sea Galleri by Katathani





Officiel kategori





Escapeaways vurdering

Vælger du at holde din næste ferie på det eksklusive boutique-hotel, Nook Dee Boutique Resort, kan du se frem til en helt særlig oplevelse. Hotellet, som er meget smagfuldt og moderne indrettet, ligger på de frodige, grønne bakkeskråninger mellem de populære sandstrande, Kata Beach og Kata Noi Beach. Udsigten herfra er tæt på mageløs. Det eksotiske landskab, bugten og det blå Andaman-hav breder sig under dig, når du befinder dig her på hotellet, der ligger højt hævet over byen og strandene. Serviceniveauet er højt, og her er gode faciliteter - du kan godt begynde at glæde dig!
Nook Dee Boutique Resort er et lille, eksklusivt boutique-hotel med bare 68 værelser og suiter. Indretningsstilen er utvivlsomt moderne men med et tvist af lækre, farverige detaljer, der skaber varme midt i alt det nye. Hotellet ligger en spadseretur fra de gode sandstrande, men du behøver ikke at gå langt for at få en dukkert. Hotellet har en indbydende "infinity" pool, som er hele 33 m lang, og hvorfra du har en betagende udsigt over havet og bjergene. Her er flere forskellige solterrasser, og en Sunset Bar, hvor du kan nyde en kølig forfriskning sidst på dagen, mens solen går ned over havet.
Nyd din mad med havudsigt
Der ligger mange gode restauranter i Kata by, og de fleste ligger inden for gåafstand fra hotellet. Hvis du godt kan lide at prøve forskellige restauranter på din ferie, har du med andre ord et godt udgangspunkt, når du bor på Nook Dee Boutique Resort. Men nogle gange er det jo også hyggeligt at blive på hotellet om aftenen. Her byder Roydee Restaurant på både lokale og internationale retter, som fx grillet fisk, steaks, hjemmelavet pasta og forskellige thailandske wok- og curryretter. Maden kan du nyde med havudsigt fra den udendørs terrasse, hvis du har lyst (og hvis du kan få et bord, der er rift om disse pladser).
Selvforkælelse
Måske hører du til dem, der spiser lidt ekstra, når du er på ferie, fordi der er så meget nyt og lækkert, der frister? I så fald kan det være en god idé at tage forbi hotellets lille fitnessrum et par gange i løbet af ferien. Udvalget af maskiner er ikke stort, men her er både mulighed for cardio- og vægttræning. Får du ømme muskler, enten fra træningen, flyveturen eller for mange timer på solsengen, kan du forkæle dig selv med afslappende massage i hotellets spa. Når du gerne vil opleve mere af Phuket eller nogle af de omkringliggende, smukke øer, hjælper hotelpersonalet gerne med tips og gode råd.
Derfor skal du vælge Nook Dee Boutique Resort
- Hvis du gerne vil bo med en fantastisk udsigt over havet og bjergene
- Her bor du komfortabelt i moderne omgivelser
- Her er en god restaurant på hotellet med både lokale og internationale retter
- Poolområdet er indbydende - her er en 33 m lang "infinity" pool med havudsigt
- Du kan gå til både strand og centrum
- Her får du god service fra hotellets personale
Godt at vide om Nook Dee Boutique Resort
Hotellet ligger på bjergsiden i et kuperet terræn og kan derfor ikke anbefales til dårligt gående. Selv om hotellet ligger i et roligt område, må du alligevel være forberedt på et vist støjniveau fra hotellets egne faciliteter og lokal trafik.
Derfor skal du vælge The Sea Galleri by Katathani
- Nærmeste lufthavn: 47 km
- Nærmeste strand: ca. 600 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi