Rejser til Mai Khao

Mai Khao stranden er en af de længste på Phuket og er samtidig kendt for at være en af de fredeligste. Det skyldes primært, at den lange, finkornede sandstrand er en del af Sirinath National Park. Der har derfor ikke været samme udvikling af turismen her, som andre steder på Phuket. Rejser du til Mai Khao, som ligger på den nordvestligste del af øen, får du derfor optimale betingelser for at komme helt ned i tempo og bare nyde strandlivet og det solrige klima.

Phukets længste strand

Der er kun 20 minutters kørsel hertil fra lufthavnen, men når du står med de bare fødder på det bløde sand og kigger ud over det blå hav, føles det alligevel som om byen Mai Khao er længere fra alting, end den egentlig er. Det er uden tvivl takket være strandens nationalparkstatus, at der har været lidt mere hånd i hanke med udviklingen i Mai Khao. Der er ikke desto mindre et begrænset, men rimeligt udvalg af gode hoteller, spisesteder og familievenlige forlystelser. Den store Splash Jungle Water Park, som åbnede i 2010, har sammen med den rolige atmosfære for eksempel gjort Mai Khao til lidt af en familiefavorit.

Når det er sagt, er Mai Kaho stadig en by, som først og fremmest appellerer til rejsende, der ikke har brug for en masse aktivitetsmuligheder i ferien og prioriterer fredelige gåture langs vandet højere end et livligt natteliv. Den nordlige del af Phuket er generelt mindre udviklet og har en lavere befolkningstæthed end længere mod syd. Det er derfor heller ikke i Mai Kaho, at du finder shoppingmuligheder som i for eksempel Patong eller Phuket by. Der er dog et lille shoppingområde ikke ret langt fra strande, Turtle Village, hvor du kan få de fleste fornødenheder og souvenirs.

Får du på et tidspunkt i løbet af ferien lyst til, at der skal ske lidt mere, kan du tage på bådudflugter eller besøge nogle af de større byer på Phuket.

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Mai Khao