Hotel Rott




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Hvis du foretrækker at bo lige midt i smørhullet, næste gang turen går til Prag, så du kan vælge og vrage mellem alle byens mange tilbud, både hvad angår butikker, restauranter, caféer og seværdigheder, så er det klassiske Hotel Rott et rigtig godt valg.
"Hist hvor vejen slår en bugt.." ja, sådan kunne jeg godt vælge at indlede beskrivelsen af det historiske Hotel Rott. Hotellet ligger i en sidegade midt i Prags bankende hjerte, og selve bygningen stammer oprindeligt helt tilbage fra 1250, så hvis vægge kunne tale... Lige rundt om hjørnet finder du den centrale torveplads med rådhustårnet, hvor du bl.a. kan opleve det legendariske, astronomiske ur. Her samles hundredvis af turister, hver gang klokken slår hel, for så begynder der nemlig et helt lille, mekanisk skuespil. Det består af 12 apostle, som kommer frem én efter én og hilser på forsamlingen. Det er dog ikke den eneste underholdning, som du vil blive trakteret med, men resten synes jeg, du selv skal tage til Prag for at opleve, hvis ikke du allerede har været der.
Bo midt i smørhullet
Hotel Rott ligger i Prags mest populære bydel, Stare Mestro, og hvis du ikke fortaber dig i de mange spændende småbutikker undervejs, kan du rent faktisk gå til Karlsbroen på under 5 minutter. Men fristelserne er mange, heldigvis, og skulle jeg komme med en enkelt anbefaling, som du måske ikke lige selv har tænkt på, så skulle det nok være den spændende, jødiske kirkegård, som du kan gå til på et par minutter. Hotellet hører til blandt de traditionelle, både hvad angår indretning og service. Derfor har du også mulighed for at nyde din middag i hotellets restaurant, hvis ikke du foretrækker at spise på et af de mange alternativer i det hyggelige lokalområde, som summer af liv døgnet rundt.
Derfor skal du vælge Hotel Rott
- Du vil bo på et klassisk, ældre hotel
- Du vil bo lige midt i smørhullet
- Du vil bo på et hotel med restaurant
- Du sætter pris på et hotel med en god atmosfære
- Du kan spise sen morgenmad indtil kl. 11
Godt at vide om Hotel Rott
Eventuel turistskat betales på stedet.
Du bor midt i det historiske centrum, så derfor skal du være indstillet på et vist støjniveau.
Derfor skal du vælge Hotel Rott
- Nærmeste lufthavn: 14 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering