Voksenhoteller i Alanya

Begrebet voksenhotel har også nået Alanya, og her er tale om udsøgte hoteller, hvor man har valgt en moden tilgang til både indretning, mad, betjening og omgivelser. Nu kan du booke voksenhoteller i Alanya hos Escapeaway, hvor du selv bestemmer det hele. Valgfri rejselængde og afrejsedato. Sådan skal det være.

Der er ikke nødvendigvis den samme atmosfærefyldte stemning i Alanya, som man finder i klassiske, romantiske rejsemål som Paris eller Venedig, men dermed ikke sagt, at den sydtyrkiske kystby ikke byder på romantisk idyl for par, der søger kvalitetstid sammen. Solnedgangen over byen oppe fra Alanyas borg må således høre til blandt noget af det mest romantiske, ligesom en tur til overdådige Manavgat vandfald er en uforglemmelig oplevelse med en elsket. Til vands vil en tur til den sunkne by helt sikkert bringe to personer tættere sammen, ligesom en heldagssejtur til Green Canyon. Sidstnævnte består af et afslappende krydstogt på en smaragdgrøn, opdæmmet sø, som er indrammet af Taurusbjergene og frodige skovklædte landskaber.

Når voksne rejser sammen er der andre krav til bl.a. muligheder for fordybelse og beliggenhed. Måske er en placering oppe i bjergene med udsigt, mere dragende end stor pool og strand i haven. Det kan også være I bare sætter pris på, at der ikke er fokus på børn og vandland, men mere på lænestole til en god bog, eller nem adgang til byens barer og restauranter.

Hos Escapeaway kan du nemt booke et voksenhotel i Alanya, med fleksibel afrejse fra lufthavnene i Aalborg, Aarhus, Billund, Hamburg eller København, direkte eller med mellemlanding på vej til Tyrkiet. Bestiller du flybillet, voksenhotel og lejebil på samme tid, har du fået dig en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Nettets bedste priser, mest fleksible bestilling og samtidig sikkerheden ved en pakkerejse.