Cornelia de Luxe Resort

Tyrkiet, Den Tyrkiske Sydkyst, Belek

Officiel kategori

Escapeaways vurdering

2160 anmeldelser
Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Om vinteren er Cornelia De Luxe Resort i Belek ferieresidens for golfentusiaster fra hele verden, og om sommeren er hotellet et populært valg blandt både voksne og børnefamilier, der gerne vil bo komfortabelt med All Inclusive og mange faciliteter. Beleks brede sandstrand ligger lige nedenfor hotellet, og her kan du nyde det lune Middelhav om sommeren. 

Cornelia De Luxe er et velfungerende luksushotel med en god beliggenhed i golfmekkaet, Belek på Tyrkiets sydkyst. Du behøver dog bestemt ikke at være golfspiller for at føle dig godt tilpas her. Hotellet har et meget stort poolområde med flere swimmingpools og vandrutsjebaner, hvor der er god plads til både svømmeture, leg og afslapning. Her er også tennisbaner, fodboldbaner og fitnessrum til de gæster, der ønsker at være aktive uden en golfkølle i hånden. 

Rejser du med børn, er her både miniklub (her tales ikke dansk), legeplads samt aktiviteter og underholdning. For de voksne er her adskillige barer samt et indbydende SPA-center, der tilbyder indendørs swimmingpool, tyrkisk bad og massage. Da opholdet er med All Inclusive, er måltider, snacks og udvalgte drikkevarer inkluderet i prisen hjemmefra, og måltiderne serveres fra buffet i ”Cornelius Main Restaurant”.

Derfor skal du vælge Cornelia de Luxe Resort

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program udleveres ved ankomst til hotellet. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men her er ca. 400 m fra de bagerste værelser til stranden. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 3.5 km
  • Aspendos ruinerne: ca. 21 km
  • Duden vandfaldene: ca. 30 km
  • De flotte ruiner i Perge: ca. 34 km
  • Dyp tæerne i det klare vand ved Mermerli Beach: ca. 48 km
  • Bliv klogere på den lokale hisorie på Suna Inan Kirac Kaleici Museum: ca. 48 km
  • Det græske amphiteater i Side: ca. 49 km
  • smag på det lokale køkken i restauranten Side Ocakbasi: ca. 49 km
  • Bliv klogere på regionens historie i Antalyas Museum: ca. 51 km
  • De fantastiske Termessos ruiner: ca. 71 km
  • Smukke og eventyrlige Goynuk kløften: ca. 85 km
  • Antalya Lufthavn: ca. 36 km (40m)

Her er 381 pænt indrettede værelser og suiter i forskellige kategorier, herunder værelser med eller uden havudsigt. Alle værelser har balkon/terrasse samt faciliteter som aircondition, Wi-Fi, deponeringsboks, TV, telefon, minibar, te- og kaffefaciliteter samt hårtørrer. Nogle af værelserne uden havudsigt ligger i anneksbygningen bagved hovedbygningen. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Cornelia de Luxe Resort:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ileribasi Mevkii,s/n
7500 Belek

Koordinater

Latitude: 36.8436
Longitude: 31.0831

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet.