Escapeaway official logo
Ramada Resort Bodrum

Velkommen til

Ramada Resort Bodrum

Ramada Resort Bodrum
Dobbeltværelse (deluxe) på Ramada Resort Bodrum

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Det første jeg tænker på, da vi træder ind på Ramada Resort i Bodrum er hvor utrolig stilfuldt, cool og minimalistisk det er. Man skulle næsten tro, at det var en skandinav, der havde stået for design og indretning. Alt er bare gennemført lækkert og smukt. Ikke nok med det, så ligger Ramada Resort på en bakketop i udkanten af Bodrum, og det betyder, at her er en mageløs udsigt over Bodrum, Kos, bugten med de mange små skibe og bjergene i baglandet. Nogle gange kan omgivelser forøge ens selvværd, og det er lige præcis hvad der sker, når man befinder sig på Ramada Resort.

Lobbyen fortsætter ud til en delvist overdækket terrasse med store bløde møbler (selvfølgelig i lækre materialer). Terrassen forsætter ned til det lavereliggende poolområde, og op til øverste terrasse, hvor du også finder restauranten. Det hele er omkranset i smuk forening af nerier, lavendel, oliventræer, citrontræer og bananpalmer. Det er godt, at Bodrum er en så spændende og betagende by, ellers ville man aldrig forlade hotellet!

En terrasse her, en terrasse der…

Det skorter ikke på udendørs arealer og terrasser på mange forskellige niveauer, som alle har deres unikke udsigt og vinkel på hotellets detaljer. Byggestilen kan minde om funkisstilen, hvilket medvirker til det skandinaviske udtryk. Jeg var ret begejstret for vandbassinet, som spreder sig rundt om den forreste del af hotellet, og som giver et stramt og rent udtryk, for ikke at tale om svalegangen overdækket af en træpergola, der elegant eskorterer os over til en anden afdeling af hotellet.

Fusionskøkken, sushi og tindrende aftenlys

Når måltiderne skal indtages, er der tre restauranter at vælge mellem. Hovedrestauranten byder på buffet, både aften og morgen med en blanding af lokale tyrkiske og internationale retter. Hvis du vil have den bedste udsigt til din middag, skal du dog vælge The Club Restaurant på den øverste terrasse, hvor der bliver serveret a la carte fusionsretter og en fabelagtig udsigt over Bodrums aftenlys. I sushirestauranten kan du også få udsøgt, frisklavet sushi.

Når motion bliver sjov

tMan spiser godt på Ramada Resort, så måske er det meget godt, at der er rig mulighed for at forbrænde nogle kalorier under opholdet. Faktisk kan du både dyrke tennis, squash og spinning, benytte fitnessrummet, få et tyrkisk bad og selvfølgelig tage en dukkert i swimmingpoolen. Ramada har selvfølgelig også sin egen strand, med badebro og gratis transfer fra hotellet. Glæd dig også til en tur i den lækre SPA og den opvarmede indendørs swimmingpool, hvis du kommer uden for sommermånederne.

Godt at vide om Ramada Resort

Ramada Resort ligger i udkanten af Bodrum, og der er godt 4 km til centrum. Du kan tage dolmussen eller en taxi ind til byen.

Hotellet egner sig godt til par, men børn i alle aldre er velkomne, og endog også kæledyr, hvis det skulle friste.

Der er to km til kysten, hvor Ramada har sin egen strand. Her er der sandstrand og badebro samt en cafe hvor du kan stille sulten og tørsten. Hotellet tilbyder gratis transfer til stranden.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Værelserne er af pæn størrelse (de mindste omkring 30 m2) og lyst og venligt indrettet. Standardværelserne har fransk balkon med udsigt til enten haven og byen eller havet. Her finder du alt hvad du forventer på et hotelværelse, som aircondition, minibar, roomservice, gratis wi-fi, pengeskab, hårtørrer… og tøfler. Badeværelserne er fine, men ikke rummelige.

Hvis du vil have mere plads kan du vælge en juniorsuite, som også har fransk altan. Vælg en suite hvis du vil have rigtig godt plads, flere stuer og soveværelser og privat terrasse og jacuzzi med udsigt over bugten og Bodrum.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Ramada Resort Bodrum . Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for privat pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Træningsrum

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Kavakli Sarnic Caddesi

48470 Bitez

Koordinater

Breddegrad: 37.036606

Længdegrad: 27.393803

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 1 km

  • Afstand til centrum ca. 4 km

  • Bitez Hamam i Bodrum ca. 2.5 km vis på kort

  • Bardakci Bugten ca. 3.4 km vis på kort

  • Halicarnassusmausolæet ca. 3.7 km vis på kort

  • Amphiteateret i Bodrum ca. 4.7 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Costa Maya Bodrum

9,2

Fremragende

Lille, hyggeligt hotel af middel standard med en god beliggenhed i Bodrum, i gåafstand fra både stranden, marinaen og centrum. Godt til voksne.

region image

Hotel Istankoy Bodrum

9,3

Fremragende

Centralt beliggende byhotel tæt på stranden i Bodrum. Hotellet er af middel standard og har poolområde og restaurant. Særligt godt til voksne, men også til børnefamilier og unge.

region image

Stilfuldt hotel med en spektakulær udsigt og Bodrums største SPA. Grand Yazici er godt til parret, der vil forkæles og bo tæt på centrum.