The Marmara Bodrum

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,6
Fabelagtigt
945 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Velkommen til Tyrkiets allerførste boutique hotel. The Marmara Bodrum ligger på en bakketop og har den smukke udsigt over den hvide by, Bodrum, som i øvrigt betragtes som Tyrkiets svar på St. Tropez. Her på The Marmara er der så mange detaljer at udforske, både inde og ude, og en så afslappende, hyggelig atmosfære, at du vil have svært ved at vælge mellem livsnyderi på terrassen eller at gå på opdagelse på hotellet. Hvis du leder efter et moderne og stilrent hotel, der samtidig emmer af hygge, har du fundet det her.

Noget af det første, der springer i øjnene, når man træder ind i receptionen på The Marmara, er lamperne af anselig størrelse og møblerne i klare gule og turkise farver. Jeg er allerede i gang med at gå på opdagelse, da hotelmanageren kommer for at hilse på os og vise os rundt. Der er så mange spændende detaljer allerede her i starten, og man kan også kun forestille sig hvad der venter ude på terrassen - det her bliver godt!

Skriften på væggen

Noget af det første vi støder ind i er en hel gang, der er dækket med hilsner, tegninger og underskrifter på væggene. Som gæst bliver man opfordret til at skrive på væggen, som en langt mere opfindsom gæstebog, og jeg er ret begejstret for den originale ide. 

Videre til føromtalte terrasse og udsigt. Og i guder, hvilken udsigt! Den perfekte kombination af den smukke hvide by, det azurblå Middelhav, skibene i bugten og de grønne landtanger i horisonten, av! Da vi så småt begynder at få øjnene fra udsigten, lægger vi mærke til den fantastisk hyggelige terrasse med fine kakkelborde, trægulv og sivtag. Der er lidt strandstemning over det. Ikke noget dårligt sted at nyde sin frokost, og det er lige præcis hvad vi gør.

Menukortet bliver såmænd præsenteret på en iPad Mini, ganske smart. Jeg er lidt uoriginal og bestiller en clubsandwich, men er ikke ked af mit valg, for det er måske den bedste af slagsen jeg nogensinde har smagt. Restauranten på The Marmara, med navnet Tuti, serverer generelt ganske udmærket mad og vin. Hotellet har selv også selv deres egen vin, der bliver produceret nær Ankara.

Skat, har du set mine nøgler?

Efter frokosten fortsætter rundvisningen. Først rundt i haven og ned til sportsområdet, som i øvrigt heller ikke har nogen helt skidt udsigt. På The Marmara kan du både spille tennis, basketball, squash og svømme i en pool af halv olympisk længde, foruden nyde godt af både SPA og fitnessrum.

Videre til den nederste og største terrasse, hvor den almindelige, plaske-rundt pool ligger, omgivet af varme teglfliser, så man føler sig hensat til en sydspansk hacienda. Her er liggestole af god kvalitet - stilen er gennemført. Hvis du hellere vil til stranden, er der gratis transfer hele sommeren til The Marmaras egen hyggelige strandstykke med badebro, liggestole og restaurant.

Nu er det på tide at se nogle værelser. Før vi overhovedet har fået åbnet døren til værelset, har vi allerede øjne som tekopper. Nøgleringen er nemlig en gigantisk gammel jernnøgle - så hvis du er typen, der ofte forlægger dine nøgler, er her måske kuren. Mindre praktisk i håndtasken, men... Værelserne er lækkert indrettet og har alle en lille terrasse. "Mini"baren er, som så mange andre detaljer på The Marmara, en af de mere originale. Her finder du spiritusflasker i store størrelser, og du må nyde dine drinks rundt på hele hotellet.

Godt at vide om The Marmara

The Marmara Bodrum er et voksenhotel i den betydning, at dine børn skal være fyldt 13 år for at de må gæste hotellet. Det betyder også at hotellet er det oplagte valg for parret, der gerne vil have en romantisk ferie uden for meget larm ved poolen. Det er måske også en af årsagerne til (måske også terrassen og udsigten), at der bliver holdt en del bryllupper her. Det kan være en sjov oplevelse, men nogen finder det også generende for opholdet.

The Marmara ligger tæt på byen, og derfor høres der også en summen fra trafikken. Det er dog langt fra noget, der er generende eller forstyrrende på nogen måde.

Derfor skal du vælge The Marmara Bodrum

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 17 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • St. Peterborgen - ca. 2 km
  • Kaninøen - ca. 25 km
  • Myndosporten (Gümüslük) - ca. 4 km
  • Dedeman Aquapark i Ortakent - ca. 9 km
  • Pamukkale - ca. 247 km
  • Ephesus - ca. 175 km

The Marmara Bodrum tilbyder i alt 30 deluxeværelser, 45 luksusværelser og 22 suiter, hvilket i alt bliver til 97 værelser og suiter. Alle værelser er designet, så de giver dig den bedst mulige komfort og alle har en fantastisk udsigt over Bodrums betagende landskab. Indretningen er i behagelige jordfarver, lyst og varmt. 

Deluxeværelserne er indrettet med en king size seng, en minibar, en safetyboks, en telefon, og alle har selvfølgelig TV, aircondition og internet. På badeværelset finder du en hårtørrer, badekåbe og badetøfler. 

Cornerværelserne er 40-45 m2 og med separat soveværelse og stue. Her vil også være en king size seng, en stue med sofa, et TV og badeværelse med badekar og hårtørrer. Her er telefon, minibar, aircondition, en safetyboks og med en fantastisk balkon/terras med udsigt til slottet i Bodrum og Det Ægeriske Hav. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Marmara Bodrum . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Yokusbasi Mahallesi
48400 Bodrum

Koordinater

Latitude: 37.0419
Longitude: 27.4409

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Tyrkiet, Bodrum-halvøen, Bodrum
8,1
Meget godt
136 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Bodrum-halvøen, Gundogan
9,9
Fabelagtigt
698 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Bodrum-halvøen, Bitez
9,4
Fabelagtigt
275 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)