Rejser til Istanbul

Velkommen til Istanbul med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Istanbul i Tyrkiet, hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Midt mellem Europa og Asien ligger Istanbul med sin forførende og spændende historie. Book en rejse til Istanbul med Escapeaway i dag!

Den ’strategiske’ beliggenhed mellem to verdensdele og to have har skabt en naturlig sammensmeltning af østens mystik og vestens levevis. Byen er opdelt af Bosporus’ grågrønne vand og det er næsten umuligt ikke at blive forført af den sagnomspundne atmosfære. I Istanbul bliver du mødt af masser af farver, velkendte dufte og masser af karisma. Det er perfekt til en afslappende weekend, hvor du selv kan blande kultur, historie, shopping og fantastiske madoplevelser i det rette forhold.

På den vestlige side findes de bedste shoppingmuligheder, det mest moderne forlystelsesliv og de mest spektakulære seværdigheder. Istanbul er beriget med en tusindårig lang historie og du får en smagsprøve på de guldrandede dage ved at besøge Topkapipaladset, Hagia Sofia, den blå moske og ikke mindst den store bazar – Istanbul er en by med mange kulturelle attraktioner.

Der findes uendelig mange måder at blive underholdt i Istanbul, og muligheder og tilbud findes ikke mindst i området omkring hovedgaden ved Istiklal. Istanbul vibrerer ganske enkelt af de mange forskellige strømninger og tendenser. Alle typer af mennesker og beskæftigelser ses åbenlyst på gader og stræder – fra globetrottere og børnefamilier, hippier og statsmænd til almindelige turister og internationale kendisser. Ja, Istanbul er kontrasternes by – ingen tvivl om det, og jeg kan unde alle at holde en storbyferie netop her, minderne vil med garanti vare længe…

Den bedst bevarede hemmelighed i Bosporus

Lige syd for Istanbul ligger 9 smukke øer, hvoraf kun 4 er beboede. Ø-gruppen hedder Princes Islands of Bosphorus. Den største ø har fået navnet Büyükada og er nabo til de mindre ”familiemedlemmer”, nemlig Burgazada, Heybeliada og Kinaliada. Et af de største plusser er uden tvivl stilheden og den altoverskyggende ro. Du hører ingen biler, for øerne er bilfrie, og du vil hurtigt blive indhyllet i ø-stemningen. I stedet for biler, vil du høre hestene trave afsted foran de små og dertil indrettede vogne. Eller måske cyklernes dingdong når de lokale passerer fordi og bruger ringklokken.

Atmosfæren og livsstilen er en direkte modsætning til Istanbuls liv og leben. Konklusionen er, at livet leves lidt langsommere og tiden er ikke en stressfaktor: ) Det er fuldstændig som i den tidlige del af 1900-tallet, hvor alt transport sker med hestevogn, med cykel eller ja…til fods. Så du smager på og bliver en del af historiens vingesus. Hvis du vælger at rejse til Büyükada har du mulighed for også at kombinere opholdet med Istanbul – og hvor vi har sørget for det meste hjemmefra.

For dig som ønsker en rolig ferie med afslappende omgivelser lige uden for døren, kan du vælge at bo i Büyükada og så tage båden ind til Istanbul og nyde det pulserende byliv, og det er nemt og enkelt, for bådene afgår mod fastlandet i fast pendulfart hele dagen. Tag afsted tidligt om morgen og mød metropolens liv og leben i ”bedste sendetid” og træl dig så senere tilbage til roen og ø-livet, når det passer dig.

Om vinteren bor der ca. 1000 indbyggere, men om sommeren øges dette antal til ca. 7000. Især miljøet og stemningen omkring havnen, der hører under byens centrum, er særlig populær, og her findes masser af restauranter med en fantastisk udsigt over vandet. Hvis jeg må komme med en anbefaling, så sæt gerne tænderne i nogle af øens fiske- og skaldyrsretter, som de er specialister i. Det ved beboerne godt i Istanbul, så de valfarter i weekenden til Büyükada for at nyde ø-livet og den gode mad som en tiltrængt familiedag.

Istanbul og ø-hop

Hvis du ønsker at kombinere ø-livet med pulsen i Istanbul, så skulle du overveje vores kombinationsrejse, hvor du starter med 3 overnatninger i storbyen efterfulgt af 3 overnatninger på Büyükada i ren dasestil. Vi synes selv, at det er en perfekt kombination, hvor kultur og shopping i Istanbul går hånd i hånd med et afslappende og tilbagelænet liv på øen, som de færreste endnu har set og besøgt. Læs mere om vores kombinationsrejse nedenfor.

Hos Escapeaway er vi specialister i rejser til Istanbul – ikke mindst at udvælge spændende og unikke hoteller, der passer ind i vores koncept, og forskellen fra mange af vores andre rejsemål er blot, at vores hideaways i Istanbul ligger med direkte adgang til byens liv og leben.

På vores pakkerejser til Istanbul og Princes Islands benytter vi flyruter til Atatürk og Sabiha Gökçen lufthavne, og de mest benyttede luftfartselskaber er det prisbelønnede Turkish Airlines og Pegasus. Det eneste du skal gøre er blot at vælge den rute, som passer dig bedst, således du kan planlægge din rejse, og hos Escapeaway får du et hurtigt og nemt overblik over de mulige rejseplaner til og fra Tyrkiet.

Vi vil anbefale dig at læse mere om vores rundrejse til Istanbul og Princes Islands, hvor du kan kombinere to udvalgte og håndplukkede hideaways på én og samme ferie. Hos Escapeaway giver vi prisgaranti på alle pakkerejser, der inkluderer fly og hotel.

Rejser til Istanbul og personlig service

Vi håber, at du finder inspiration til din næste ferie her – og skulle du få brug for et godt råd eller et par tips til oplevelser, så kontakt os gerne og vi vil være behjælpelige med at finde din kommende rejse til Istanbul-området eller Tyrkiet generelt. Vi sidder klar ved telefonen for at hjælpe dig videre.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder for at rejse til Istanbul med Escapeaway, så finder du information om prisgaranti på pakkerejser, lufthavne, flyselskaber, billeje og meget mere under ”Sådan kan du rejse”.

Har du spørgsmål til vores rejser eller blot vil have et godt råd til valg af hotel, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Jeg vil ønske dig en rigtig god ferie i Istanbul med Escapeaway. Brug søgemaskinen og vælg først om du vil rejse til Istanbul fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vores smarte søgemaskine de bedste priser på flybilletter for dig.

Vælg derefter et hotel i Istanbul med gode anmeldelser som passer dig, og vi sammensætter en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder. Tilføj billeje til din booking for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen.

Hilsen, Marie

>> Læs også om rejser til Antalya her
>> Se vores pakkerejser til Tyrkiet

Hoteller i Istanbul

Populære hoteller i Istanbul

Tyrkiet, Istanbul
9,6
Fabelagtigt
539 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Tyrkiet, Istanbul
9,9
Fabelagtigt
2593 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Tyrkiet, Istanbul
9,5
Fabelagtigt
1245 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Afstand til centrum: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Istanbul, alias Konstantinopel (under romerne), alias Byzantion (under grækerne). Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Istanbul, anbefaler jeg dig at læse vores blog om rejser, hvor du kan finde spændende artikler om Istanbul og vores andre rejsemål. God fornøjelse!

Hagia Sophia

Kirken Hagia Sophia, der var det Byzantinske Riges hovedkirke og stedet, hvor de byzantinske kejsere ceremonielt blev indsat, er idag blevet ét af Istanbuls mest afbildede og besøgte monumenter. Den blev bygget mellem årene 532 og 537 e. Kr. efter ordre fra den byzantinske kejser Justinian I, og tegnet af den græske fysiker Isidore af Miletus og den græske matematiker Anthemius af Tralles.

Fra bygningen stod færdig i året 537 indtil 1453 blev den brugt som ortodoks kirke og som hovedsæde for patriarkatet i Konstantinopel med undtagelse af perioden fra 1204 til 1261, hvor den tjente som romersk-katolsk katedral under det latinske kejserrige. Fra den 29 maj 1453 blev kirken overtaget af osmannerne, ledet af sultanen Mehmed II, der havde erobret Konstantinopel, og de nye magthavere gik straks igang med at omdanne byens – og det faldne Byzantinske Riges – hovedkirke til en moské med en række islamiske træk såsom mihrab (niche, der angiver retningen mod Mekka), minbar (talerstol) og fire minareter (bønnetårne). I tillæg til indførelsen af disse nye islamiske træk i kirken blev de ortodoks-kristne symboler fjernet eller overdækket, såsom offerkrus, mosaikker, helgener, ikoner og klokker.

Den 29 oktober 1923 blev Tyrkiet formelt erklæret for en sekulær republik med landets første præsident og grundlæggeren af republikken, Mustafa Kema Atatürk, i spidsen - og nu begyndte den tredje store kulturelle og politiske bevægelse i kirkens historie; den republikanske æra. I 1931 førte de nye sekulære vinde i Tyrkiet til, at blev moskéen lukket i fire år, efter ordre fra selvsamme Mustafa Kema Atatürk, og kirken/moskeen genåbnede først i 1935 som museum. I denne forbindelse blev dekorationerne i marmorgulvet, der stammede tilbage fra den byzantinske periode, gjort synlige for første gang siden osmannerne havde overtaget kirken.

Et langsomt indsnigende, men effektivt bygningsmæssigt forfald gennem det meste af det tyvende århundrede blev efterhånden så truende for kirkens forfatning, at det kun var takket være den generøse hjælp fra World Monuments Fund, samt en række vestlige finansielle partnere, at kirken reddede sig en række afgørende reparationer og en langsigtet vedligeholdelse sidst i det tyvende århundrede.

Idag er kirken ét af de mest synlige tegn på den kultur- og religionskamp, som har udspillet sig i Istanbul de sidste små 1700 år. Selvom Tyrkiet stadig er en republik på papiret, og selvom kirken stadig officielt er museum, som Atatürk ønskede det, har kirkens fire minareter siden 2013 været brugt til at kalde til muslimsk bøn og i de sidste par år har flere magtfulde tyrkiske politikere, herunder ikke mindst den (anno 2013) konservative vice-premierminister Bülent Arinç, krævet at kirkebygningen endnu engang skal tjene som moské. Og i denne uenighed om kirkens fremtid mellem en moderne sekulær nationalstat med vestligt tilsnit, der ønsker at holde kirken neutral, og arven fra Det Osmanniske Rige, tilsat nye muslimske bevægelser i landet, går traditionen for at gøre Hagia Sophia til genstand for byens og landets kulturkampe videre til næste tyrkiske generation.

Topkapi Palads

Dette storslåede palads, der i omkring 400 år var de osmanniske sultaners royale hovedsæde, er idag én af Istanbuls største seværdigheder, og blev i 1985 en del af de historiske monumenter i byen, som UNESCO klassificerede som verdensarv.

Paladset, hvis grundlæggelse begyndte i 1459 på ordre fra sultanen Mehmed II, der erobrede det byzantinske Konstantinopel og gjorde byen til en del af Det Osmanniske Rige, rummer flere hellige relikvier i den muslimske verden, herunder Muhammeds kappe og sværd. I de følgende århundreder blev paladset ofte udbygget og renoveret, ikke mindst efter det store jordskælv i 1509 - også kaldet “Den mindre dommedag” ifølge lokal tradition - der angiveligt ødelagde mere end 100 moskeer i byen og også satte sit ødelæggende spor på Topkapi Paladset.

Efter det syttende århundrede tabte paladset en del af sin status, idet de osmanniske sultaner nu foretrak at spendere mere af deres tid i flere af de nye paladser, som var blev bygget langs Bosporus-strædet, og efter 1856 var skiftet radikalt: Det var nu pludseligt det europæisk inspirerede Dolmabahçe Palads, også beliggende ved Bosporus-strædet, der udgjorde de osmanniske sultaners administrative hovedsæde, med undtagelse af nogle få, mindre betydningsfulde funktioner, såsom at rumme imperiets skattekammer og bibliotek.

Da Det Osmanniske Rige kollapsede i 1923 og Tyrkiet derefter blev en sekulær nationalstat under ledelse af Mustafa Kema Atatürk, blev paladset - lig kirken Hagia Sophia - gjort til et museum, med virkning fra 3 april 1924, og er idag administreret af Tyrkiets ministerium for Kultur og Turisme. Kun de mest betydningsfulde af de mange hundreder værelser, som paladset rummer, er idag åben for offentligheden, men til gengæld er der her rig mulighed for at beskue nogle af de mange fine eksempler på osmannisk arkitektur, tøj, våben, porcelæn, håndskrifter og smykker, som de indeholder.

Paladset ligger på en en skråning på odden Sarayburnu med udsigt til Marmara-havet; i samme område, hvor den oprindelige antikke græske by Byzantion - som byen hed inden den blev døbt henholdsvis Konstantinopel og til sidst Istanbul - havde sit akropolis.

Den blå moské

Den blå moské, eller Sultan Ahmet Camii, som er dens rigtige navn på tyrkisk, har fået sit tilnavn på grund af dens smukke blå håndlavede fliser i dens interiør, lavet i den antikke (oprindeligt græske) by Nikæa (idag Iznik). Mere end 20.000 keramiske, håndlavede fliser pryder moskeens vægge og hvælvinger, og foruden de blåmalede fliser, hovedsageligt placeret højst i moskeens interiør, er der fliser, der forestiller frugter, blomster og cypresser.

Moskeen blev bygget mellem 1609 og 1616 på ordre fra sultanen Ahmed I, der ønskede at bygge en moské med det formål at formilde og tækkes gud efter fredsaftalen mellem Det Osmanniske Rige og Det Habsburgske Monarki i november 1606 - og en efterfølgende fredsaftale mellem Det Osmanniske Rige og det persiske Safavid-dynasti i 1612; begge fredsaftaler, der indeholdt smertelige indrømmelser for Ahmed I efter to på hinanden følgende forsmædelige nederlag i krig.

Moskeen rummer blandt andet en hovedbygning, en forgård med hvælvede arkader (der er lige så stor som selve moskeen), seks minareter (bønnetårne), otte sekundære kupler, mere end 200 blyindfattede glasvinduer, et hospice, en madrassa (en skole) og en grav med moskeens grundlægger. Centralt i moskeen står dens mihrab (niche, der angiver retningen mod Mekka for den bedende), der er lavet af fint udskåret marmor og er omgivet af mange af de smukke glasvinduer.

I modsætning til Hagia Sophia er Den blå moské stadig åben for troshandlinger og er et populært sted for byens mange muslimer.

Basilika-cisternerne

Basilika-cisternerne, som hedder sådan fordi der engang før cisternerne stod en basilika på samme sted, er den største ud af flere hundrede antikke cisterner, som findes nede under Istanbul, og som blev bygget, da byen var under østromersk, dvs. byzantinsk, herredømme. Flere tusinde slaver - historiske tekster taler om helt op til 7000 - medvirkede til bygningen af den 9.800 kvadratmeter store cisterne, der kan rumme 80.000 kubikmeter vand, og hvis loft er understøttet af 336 marmorsøjler - alle 9 meter høje - der er arrangeret i tolv rækker med 28 søjler hver, og præcist 4,9 meter imellem dem. Kapitælerne på søjlerne er hovedsageligt i jonisk og korintisk stil, med undtagelse af et par i dorisk stil. En af søjlerne bærer forskellige indgraveringer, herunder tårer, som hævdes at skulle illustrere sorgen over tabet af de mange slaver, der døde under bygningen af cisternerne.

Cisternerne fik deres vand fra vand-distributionscentret Egrikapi i Beograd Skov, som ligger 19 kilometer nord for byen, og som idag er beskyttet naturområde og blandt de mest besøgte friluftssteder for indbyggerne i Istanbul. Undervejs rejste vandet blandt andet gennem den 971 meter lange Valens akvædukt, og den ??115 meter lange Maglova akvædukt, som blev bygget af kejser Justinian I.

Basilika-cisternerne ligger - ligesom Topkapi-paladset - på Sarayburnu-odden og leverede vand til Topkapi-paladset, da byen forlængst var faldet cisternernes bygningsherrer - dvs. østromerne - af hænde og var overtaget af de nye osmanniske herskere.

Information om Istanbul

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Istanbul, såsom landets geografi, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie i Istanbul. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse!

Geografi og befolkning

Istanbul er en transkontinental by, idet byen ligger på begge sider af Bosporus-strædet, der adskiller Europa fra Lilleasien og som sammen med Marmarahavet og Dardanellerne forbinder Middelhavet med Sortehavet. Med sine lidt mere end 14 millioner indbyggere fordelt på 5,343 kvadrat-kilometer er byen ikke bare Tyrkiets største by, men også den tredje-største by i verden, målt på antal indbyggere inden for bygrænsen.

Istanbul er én af kun to tyrkiske byer, hvis bygrænse er sammenfaldende med grænserne for dens provins, kaldet Istanbul-provinsen. Istanbul-provinsen har i alt 39 distrikter og er - naturligvis ligesom byen Istanbul - delt i to dele, en europæisk og en lilleasiatisk del, der ligger på hver sin side af Bosporus-strædet. Omkring en tredjedel af provinsens indbyggere bor i den lille-asiatiske del, mens resten bor i den europæiske del.

Istanbul har - med sine 3.45% - den højeste befolkningsvækst sammenlignet med 78 andre OECD-lande, hvilket dels skyldes en generel urbaniseringsbølge i Tyrkiet (Izmir og Ankara er nummer to og tre over byer med størst befolkningsvækst på OECD´s liste) og dels at mange tyrkere fra landets nordlige og østlige provinser søger ind til hovedstaden for at finde arbejde. I en undersøgelse lavet af det tyrkiske forskningsselskab KONDA i 2006 skønnes kun 28% af byens befolkning at stamme fra Istanbul.

Byen er ivørigt ikke kun placeret på grænsen mellem Europa og Asien, men også på grænsen mellem to tektoniske plader, den afrikanske og den euro-asiatiske, hvilket har afstedkommet flere voldsomme jordskælv gennem historien, hvoraf jordskælvet i 1509, med den efterfølgende tsunami, resulterede i mere end 10.000 døde. Det seneste store jordskælv, der berørte Istanbul, var i 1999, hvor et jordskælv med epicenter i den nærliggende by Izmit forårsagede 1000 døde i Istanbuls forstæder.

Klima og vejr

På grund af sin enorme størrelse, sin mangfoldige topografi og sin beliggenhed ved havet har Istanbul et meget blandet klima, der inkluderer flere forskellige klimatyper, såsom mediterrant klima (varme og tørre somre, milde vintre), fugtigt subtropisk klima (varme og fugtige somre, kølige til milde vintre) og kystklima (kølige, regnfulde somre, milde vintre). Det er specielt den nordlige del af byen, tæt på Sortehavet, der har tendenser i retning af et kystklima.

Byen er karakteriseret af en høj luftfugtighed, som ofte når hele op på 80% om morgenen, og som ofte medfører tæt tåge, især i efterårs- og vintermånederne, hvor luftfugtigheden er størst. Den tætte tåge, som er værst i den nordlige del af byen, resulterer ofte i trafikale udfordringer for byens borgere. Om sommeren når tågen ofte at forsvinde omkring middagstid, men den fugtighed, den indeholder, er med til at få det til at føles endnu varmere end gennemsnits-temperaturerne for sommermånederne angiver.

Vintrene i Istanbul er koldere end i de fleste andre områder ved Middelhavet (læs om gennemsnits-temperaturer for de koldeste vintermåneder forneden), og der kan forekomme - undertiden massive - snefald fra Sortehavet, der sammen med den omtalte tåge kan afstedkomme infrastrukturelle og trafikale udfordringer i byen ved vintertid. Forår og efterår er milde, men ofte med store udsving med hensyn til vindforhold, idet kølige vinde fra nordvest og varme vinde fra syd får temperaturerne til at svinge meget i løbet af dagen.

De mest solrige måneder i Istanbul er juli med gennemsnitligt 360 soltimer, august med gennemsnitligt 340 soltimer og juni med gennemsnitligt 310 soltimer. December, januar og februar er ikke overraskende de måneder, der byder på mindst sol i Istanbul, med omkring 100 soltimer i gennemsnit.

Det er også juni, juli og august, der byder på de varmeste måneder i Istanbul med gennemsnits-temperaturer på henholdsvis 22 grader for juni og 24 grader for både juli og august. De koldeste måneder er januar og februar med gennemsnitligt 6 grader, efterfulgt af december og marts med gennemsnitligt 8 grader.

De mest regnfulde måneder i Istanbul er november, december og januar med hver 100 mm i gennemsnit, mens juni, juli og august er de mindst regnfulde med henholdsvis 30 mm i juni, 30 mm i juli og 20 mm i august i gennemsnit.

Historie

De første spor af bosættelse i det område, hvor Istanbul i dag ligger, går hele 9000 år tilbage. Siden blev området indtaget af de to indo-europæiske folkestammer thragerne og frygerne i det sjette årtusinde f.Kr., inden det semitiske folkeslag fønikerne oprettede en handelsstation i området i begyndelsen af det første årtusinde f.Kr.

Det næste store skridt i Istanbuls historie kom da græske bosættere fra byen Megara på det græske fastland grundlagde den antikke by Byzántion på den europæiske side af Bosporus-strædet omkring 660-67 f.Kr, hvis navn senere - under romerne - blev latiniseret til det i dag mere kendte navn Byzantium. Efter en kort periode med persisk herredømme - i slutningen af det femte århundrede f.Kr. - fortsatte byen med at være under græsk herredømme, indtil den blev en del af det romerske imperium 73 år e.Kr.

I september 324 e.Kr. blev Konstantin I den Store valgt til kejser af hele det romerske imperium og to måneder senere udså han sig Byzantium, eller Byzántion, som den nye østlige hovedstad i imperiet. Det var dog først seks år senere, d. 11 maj 330 e.Kr., at byen officielt blev udråbt til hovedstad i det imperium, som senere skulle blive kendt under navnet Det Østromerske Rige, også kaldet Det Byzantinske Rige.

Det er blevet hævdet - men er stadig livligt omdiskuteret - at Konstantin I den Store ville give byen det officielle navn Nova Roma for at angive byens nye imperiale status, men hvordan det end forholdt sig, så endte byen med at bære navnet Konstantinopel efter Konstantin I den Stores død i 337 e.Kr (dvs. “Konstantins by”), og dette navn beholdt byen officielt helt indtil 1923, selvom byen fra 1453 kom under Det Osmanniske Riges herredømme, der kaldte byen ved dets nuværende navn, nemlig Istanbul.

I de følgende århundreder blev Konstantinopel et betydningsfuldt og blomstrende center for græsk kultur, ortodoks kristendom og romersk vægtforskydning fra vest mod øst, hvilket kulminerede i Middelalderen, hvor byen i perioder var den største og mest velstående by på det europæiske kontinent. Fremgangen standsede dog efter Det fjerde Korstog, der i 1204 resulterede i erobringen af Konstantinopel og indlemmelsen af byen i det såkaldte Latinske Imperium, der dog kun varede indtil 1261, hvor Det Østromerske Rige genvandt herredømmet over byen.

Årene under Det Latinske Imperiums herredømme, der medførte stor befolkningsnedgang og en generel svækkelse af byens økonomiske magtstatus, førte - sammen med de efterfølgende militære dispositioner under den byzantinske kejser Andronikos II Palaiologos - til en drastisk svækkelse af byens forsvar; en svækkelse, som det ekspanderende Osmanniske Rige hurtigt forstod at udnytte, idet det på systematisk måde begyndte at erobre byerne uden for Konstantinopel for at afskære byen for forsyningslinjer. I 1453 erobrede Det Osmanniske Rige så endelig byen med den unge sultan Mehmet II i spidsen, hvorefter byen de næste 470 år var under osmannernes herredømme.

Ligesom under de byzantinske romere oplevede byen under osmannerne forskellige perioder med storhed og fald. Én af de mest blomstrende perioder under osmannerne var under sultanen Mehmet II, der havde erobret byen fra de byzantinske romere, og som både udbedrede byens hærgede infrastruktur og skabte et kosmopolitisk miljø, som i en periode tiltrak folk fra hele Europa. I 1600- og 1700-tallet oplevede byen derimod stagnation og forfald under osmannerne og nedgangen kulminerede i begyndelsen af det tyvende århundrede med først den ungtyrkiske revolution (i 1908), der fremkaldte en lang række interne magtkampe i byen, og til sidst deltagelsen i 1. verdenskrig, der førte til, at byen blev besat af franske, britiske og italienske tropper fra 1918 til 1923.

Besættelsen af byen sluttede med underskrivelsen af Lausanne-traktaten d. 24. juli 1923 og anerkendelsen af Tyrkiet som en sekulær republik under ledelse af den tyrkiske officer og veteran i den tyrkiske uafhængighedskrig, der senere skulle blive kendt som det moderne Tyrkiets landsfader, Mustafa Kemal Atatürk.

Den 29 oktober 1923 blev Tyrkiet formelt erklæret for en republik og nu begyndte den tredje store kulturelle og politiske bevægelse i byens historie; den republikanske æra. I første omgang tog Atatürks bestræbelser på at omdanne det tidligere osmanniske imperium til en sekulær, demokratisk og republikansk nationalstat udgangspunkt i landets andenstørste by Ankara, som blev udnævnt til hovedstad, hvilket netop skete for at distancere landets magtcentrum fra Istanbuls osmanniske fortid.

Men fra sidst i 1940´erne tog de nye republikanske og sekulære vinde for alvor fat i byen, der i disse år gennemgik en lang række infrastrukturelle, sociale og politiske omvæltninger, som byen bærer præg af i dag, selvom byen stadig er genstand for kulturelle, ideologiske og politiske kampe mellem den republikanske/sekulære og den muslimske tradition i den tyrkiske historie.

Rejser til Tyrkiet

Læs mere om Tyrkiet og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyrkiet her

Hvad siger gæsterne i Istanbul?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 11 anmeldelser