Escapeaway official logo
Rejser til Kusadasikysten

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Kusadasikysten

Kusadasikysten er en af Middelhavets smukkeste kyster. Hele området er rigt på fantastiske kulturskatte, små kystbyer og gyldne sandstrande som både egner sig til børnefamilierne og vandsports-entusiasterne. Book din rejse til Kusadasikysten med Escapeaway i dag!

Tyrkiet er et land, der med rette er stolt af sine smukke kyster. Kusadasikysten er med sine bjerge, brede sandstrande, flotte marinaer og sit indbydende, mørkeblå havvand og hyggelige olivenlunde lidt inde i landet et af de steder, hvor du kan opleve essensen af en ægte, afslappende badeferie under Tyrkiets sol. Den kan i øvrigt være intens - den tyrkiske sol - så er du ikke til meget varme temperaturer, vil du måske foretrække at holde ferie på Kusadasikysten enten forår eller efterår, hvor vejret er mildt.

Kusadasi-fortet tiltrækker dit blik midt ude i havet

Omgivet af det mørkeblå vand, hvis overflade glitrer som tusind diamanter under den føromtalte, skarpe sol, ligger Kusadasi-fortet og troner på en lille ø ud for kysten. Det er et smukt og fascinerende syn, og du kan nemt besøge fortet, da der er bygget en bro hele vejen ud til øen. Blot 150 meters gang fra kysten, og du befinder dig på den lille bid klippe, der kaldes Due-øen, som totalt domineres af fortet. Øen er charmerende, og til trods for, at den er kendt som et fort, kan den minde mere om en indemuret have, med træer og terasser.

Historiske Efesos er lige rundt om hjørnet

Som du nok fornemmer på nuværende tidspunkt i din læsning af denne tekst, er der mange gode grunde til, at Kusadasikysten er et populært rejsemål. Ud over kystens skønhed kan det nævnes, at den rummer Tyrkiets travleste cruise-havn, som er nummer 30 på verdensranglisten. Det skyldes først og fremmest, at Kusadasi havn er også porten til den historiske by Efesos. Ønsker du at bruge nogle gode timer af din badeferie på at tage på sightseeing, er der flere smukke levn fra oldtiden, som kan besøges i Efesos - en by, der tidligere havde stor handelsmæssig og kulturel betydning. For eksempel kan du se de berømte oldtids-ruiner Artemis-templet og Celsus-biblioteket.

Ikke langt fra Kusadasikysten, og i kønne, landlige omgivelser, ligger også den historiske by Selcuk, hvor du ligeledes kan dykke ned i Tyrkiets spændende fortid.

Kusadasi byder på glad feriestemning

I Kusadasi by vil du ikke finde ligeså mange seværdigheder som i Bodrum, og du vil ikke have det samme store udvalg af underholdnings- og aktivitetsmuligheder som i den noget større by Marmaris. Ikke desto mindre er byen ganske livlig, og spiller en vigtig rolle som centrum for fest og farver på den ægæiske kyst. Her er et pænt udvalg af irske pubber, diskoteker, med mere, og en glad stemning. Du finder også et par gode restauranter, hvor du kan glæde din gane med lækker, tyrkisk og international mad, ligesom du med fordel kan besøge den dejligt utraditionelle bazar.

Byen rummer også et par ældre kvarterer, hvor du kan finde en mere stille atmosfære.

Når du rejser til Kusadasi, lander du i Izmir Lufthavn, hvorfra der er cirka en time og tyve minutters kørsel til Kusadasi by. Der er mange flyselskaber, der flyver til Izmir fra Danmark, og blandt andre Lufthansa har en direkte rute fra Københavns Lufthavn Kastrup.

>> Læs også om rejser til Istanbul
>> Læs også om pakkerejser til Tyrkiet

Mere Om

Seværdigheder

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Kusadasikysten som rejsemål

Billeder fra Kusadasikysten