Hotel Gat Point Charlie



Officiel kategori



Escapeaways vurdering

Hvis du hører til én af dem, der foretrækker at bo lige midt i smørhullet, når du skal på storbyferie i Berlin, så skal du kigge nærmere på Gat Point Charlie. Som navnet antyder, ligger det lige ved Check Point Charlie, så mere centralt bliver det ikke, og det er et nyt og moderne indrettet hotel med basale faciliteter.
Berlin er en af mine absolutte favoritbyer, og selv om jeg først har lært byen at kende efter murens fald, sætter jeg alligevel pris på, at man kan høre historiens vingesus overalt. Jeg tror, de fleste har deres personlige favoritområde i den skønne by, for smag og behag er jo heldigvis forskellig, men hvis du er en af dem, der sætter pris på at bo på et moderne, men enkelt indrettet hotel, som ligger lige midt i smørhullet, så vil Gat Point Charlie måske være det helt rigtige valg for dig. Hotellet er indrettet i STASI's tidligere hovedkvarter, så her kan man da virkelig tale om en fortid, som har skrevet sig ind i historien.
Enkelt og effektivt
Hotellet er nærmeste nabo til Check Point Charlie, og der er ikke mange skridt til shoppinggaden Friedrichsstrasse og U-bahn-stationen Stadtmitte, så du kan let komme rundt til byens mange andre, spændende områder. Området er et af de dyre i Berlin, så der er virkelig tænkt over indretningen i det super moderne hotel, så man på den måde undgår at spilde pladsen unødigt. Der er en lille reception, hvor du kan få gode råd, men også leje en cykel, og så kan du slå dig ned i nogle af de moderne møbler i lobbyen eller i hotellets bar. Du kan naturligvis nyde din morgenmad på hotellet, og der er også en asiatisk restaurant, hvis du da ikke foretrækker at spise ude i byen.
Derfor skal du vælge Gat Point Charlie
- Du vi bo midt i smørhullet
- Du vil bo på et moderne hotel
- Du vil kunne gå til det meste
- Du vil have let adgang til offentlig transport
- Du vil bo på et hotel med restaurant
Godt at vide om Gat Point Charlie
Værelserne er ikke så store, men de er indrettet enkelt og komfortabelt.
Der er ikke aircondition på værelserne, men i de varme perioder er der en blæser.
Derfor skal du vælge Hotel Gat Point Charlie
- Nærmeste lufthavn: 26 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- I by eller landsby