Rejser til Dresden

Dresden er hovedstad i den tyske delstat Sachsen. Byen er lokalt også kendt som Elbflorenz, Firenze ved Elben, da den ligger ved Tysklands næstlængste flod og ligesom den italienske by er kendt for sin enestående arkitektur. De allieredes bombardementer ved afslutningen af Anden Verdenskrig gik ganske vist hårdt ud over Dresden arkitektoniske arv, og de østtyske byplanlæggere gjorde ikke sagen bedre de følgende årtier. Det er dog siden lykkedes byen at genvinde meget af sin charme ved at genopbygge historiske vartegn. Det inkluderer for eksempel senest genopbygningen af den berømte Frauenkirche, som stod færdig til byens 800-års fødselsdag i 2006.

Rejser du til Dresden, møder du derfor i dag en charmerende storby (555.000 indb.), der har genfundet sin sjæl og igen kan regnes blandt Tysklands smukkeste byer. Udover de mange smukke bygningsværker byder Dresden på talrige spændende museer, der rummer de kulturskatte, som blev bragt i sikkerhed før de ødelæggende bombardementer. Den gamle bymidte er tilpas kompakt til, at du komfortabelt kan udforske den til fods. I Altstadt finder du udover talrige museer, Semperoperaen, Zwinger-slottet og hyggelige brostensbelagte gader også en høj koncentration af gode spisesteder.

Lige fra morgenmaden til aftenes sidste cocktail, kan du glæde dig til rejsens gastronomiske oplevelser. Det spænder lige fra bagerier, der er kendt for Stollen (brød med nødder, marcipan, krydderier og tørret frugt), til simple bistroer og gourmetrestauranter. Shoppingmuligheder er der også masser af. På din rejse til Dresden skal du således naturligvis også have god tid til en slentretur ned ad Prager Strasse, som er byens mest kendte handels- og promenadegade. I Neustadt på modsat side af floden ligger de fleste af byens trendy butikker, barer og klubber, som er garanti for en sjov aften/nat.

Udflugter fra Dresden

Du kan bruge lang tid på byrundture i Dresden, eventuelt med en sejltur på Elben. Du har dog også adskillige spændende udflugtsmål inden for kort afstand, som, hvis tiden er til det, det varmt kan anbefales at udforske. Det inkluderer UNESCO-biosfærereservatet Spreewald omkring en times kørsel mod nord. I dette unikke område, der er kendt som "Europas landlige Venedig", foregår al transport ad de 1.500 km kanaler og åer på fladbundede pramme, men kan også udforskes i kanoer og kajakker.

Et andet populært udflugtsmål nær Dresden er porcelænsbyen Meissen. Her kan du (mod betaling) besøge Europas førende porcelænsfabrik, de rhar en stor og interessant udstilling. Sidst, men ikke mindst, ligger Dresden tæt ved Nationalpark Sachsisk Schweiz, der, som navnet antyder, er ligger op mod grænsen til Schweiz. Her er der kilometervis af vandre- og cykelstier i skøn, uberørt natur.

Rejser til Tyskland

Læs mere om Tyskland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyskland her

Hoteller i Dresden