Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Ungarn
Velkommen til Ungarn med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Ungarn hvor du bor på nøje udvalgte hotller i din ferie. Vi tilbyder altid valgfri afrejsedag, og du kan vælge blot at bestille dit hotelophold igennem os eller en samlet pakkerejse, der også inkluderer fly og evt. transfer tur/retur fra lufthavnen.
Verdens største kurby og idyllisk natur
Ungarn har en af Europas smukkeste og mest interessante hovedstæder, Budapest, som med rette er landets mest populære rejsemål. Byen har alt det, du kan ønske dig på en storbyferie med utallige spændende seværdigheder, anerkendte restauranter og historiske caféer. En rejse til Budapest er samtidig en rejse til verdens største kurby. Rundt om i Budapest fyldes bassiner i traditionsrige kurbade således med varmt, mineralholdigt vand fra de mange kilder, der fosser op under byen. Der findes næppe nogen bedre måde at samle nye kræfter til sightseeing end med et par timer i et af disse kurbade. Det skulle da lige være et lækkert måltid på en af byens mange gode restauranter, hvor der nu til dags serveres meget andet end gullasch, omend denne klassiker næsten er et must at prøve mindst én gang, mens du er i Ungarn. Her fås den i et utal af variationer, der smagsmæssigt er af en helt anden kaliber end den udgave, der ofte sættes på de danske spiseborde.
Ungarn er dog meget mere end Budapest. Allerede hvis du bevæger dig lidt ud i udkanten af byen, vil du fornemme, at en rejse til Ungarn også er en chance for at nyde skønne naturområder og et idyllisk kulturlandskab med mindre, historiske byer og slotte. Hovedstadens indbyggere søger selv gerne ud til Donauøerne eller Buda-bjergene for at slappe af i grønne omgivelser lidt på afstand af den pulserende storby.
Begiver du dig endnu længere væk fra Budapest, kan du i den nordlige del for eksempel udforske Ungarns lave bjergkæder, der indbyder til vandre- og cykelture. I samme region vil du se, at mange af bakkerne er dækket af vinstokke, og der er rig mulighed for at komme på besøg i en vinkælder for at smage på vinen, der høstes fra dem. Drager du i stedet mod vest fra Budapest, er Balatonsøen et oplagt rejsemål. Centraleuropas største ferskvandssø er med sit lune vand perfekt til en aktiv ferie, ligesom landskabet omkring søen med både natur- og kulturattraktioner byder på mange udflugtsmuligheder. Terrænet omkring søen er for eksempel velegnet til cykelture, hvor du i roligt tempo på kortere eller længere etaper besøger hyggelige byer og naturområder.
Bestil din rejse til Ungarn hos Escapeaway, hvis du ønsker at bo på et håndplukket hotel, der giver dig en ideel base for at udforske dette smukke land i dit eget tempo.
>> Læs også om rejser til Tjekkiet
>> Læs også om rejser til Østrig
Læs mere om Ungarn
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Ungarn som rejsemål
Billeder fra Ungarn