Aria Hotel Budapest





Officiel kategori





Vores vurdering

At der er fokus på både historie og musik, kommer du ikke uden om, hvis du vælger at bo på Aria Hotel Budapest. Men trods den store interesse for smukke og opløftende toner, bliver det aldrig for meget, og hotellet er indrettet med en vis elegance og historisk atmosfære. Her findes et lille SPA med blandt andet sauna, jacuzzi, pool og motionsrum samt en skøn tagterrasse med bar, hvorfra du har udsigt over byens tætliggende tage. Hotellet ligger desuden meget centralt.
Lige ved Szent István Bazilika ligger dette meget smukke hotel, hvor man er inspireret af musik og historie. Her bor du godt, og du er omgivet af flere caféer, barer og restauranter. Til Donauen er der cirka 700 meter, og du kan gå til indre by på cirka ti minutter.
Nyd opholdet på tagterrassen
Flot indretning, godt koncept, fremragende service og topbeliggenhed er noget af det, der fremhæves, når Aria Hotel Budapest kommer på tale. Og hotellet har yderligere en fordel, nemlig tagterrasen. Her kan du slå dig ned i komfortable loungemøbler med noget godt at drikke, mens du nyder udsigten over byens tætliggende tage. Det perfekte sted at slutte dagen. En yderligere fordel ved hotellet er, at der findes et lille SPA med sauna, opvarmet pool og jacuzzi, hvor du kan bestille forskellige behandlinger. Der findes også et motionsrum med forskellige fitnessprogrammer.
En hjemlig atmosfære
Føl dig hjemme, er hotellets filosofi, og det er let at føle sig velkommen på Aria Hotel Budapest. Hotellet har et musikbibliotek med DVD'er og CD'er, som du frit kan låne, når du vil. I morgenmadssalen serveres buffet fra morgenstunden samt kaffe, te, kager og frugt i løbet af dagen. Befinder du dig på hotellet ved firetiden, kan du endda få serveret ost, vin og andet småt og godt at nippe til. På hotellet tilbydes levende musik samt filmaftener og anden underholdning. Så slå dig ned, kom ned i gear og føl dig hjemme. Forresten, eftersom søvn er vigtigt for os alle og særligt i ferien, har hotellet satset meget på denne service. For indsatsen modtog de prisen "Sleep-friendly Hotel Award" i 2019.
Derfor skal du vælge Aria Hotel Budapest
- Du bor på et koncepthotel
- Den centrale beliggenhed
- Den skønne tagterrasse med udsigt
- Hotellets dejlige lille SPA med pool
- Personalet og den gode service
Godt at vide om Aria Hotel Budapest
Ost og vin serveres mellem kl. 16-18. Der er offentlig parkering i nærheden. Turistskat betales på stedet.
Derfor skal du vælge Aria Hotel Budapest
- Nærmeste lufthavn: 19 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter