Escapeaway official logo
Dobbeltværelse på Life House, Ocean Drive

Velkommen til

Life House, Ocean Drive

Udendørs terrasse og lounge

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Life House, Ocean Drive er et designhotel i boutique-stil, som er let at elske. Stilen er vild, men på en smagfuld måde, med mange fine detaljer, hvor møbler og materialer blandes sammen i en god kombination. Hotellet er velegnet til par og yngre mennesker, da det ligger på Ocean Drive i SoBe's sydlige del. Fra hotellet er du tæt på både spisning, shopping, underholdning og badning. 

Life House, Ocean Drive ligger som sagt meget centralt og tæt på alt det, området har at byde på. Miami Beach Architectural District ligger omkring 1,5 km fra hotellet. Fifth og Alton har du inden for blot 1 km. Dejlige restauranter af forskellig slags, alt fra italiensk til fransk til cubansk har du lige om hjørnet. Det samme gælder for barer, isbarer og butikker, som også alle ligger lige omkring hotellet. Hotellet har en reception, og i lobbyen finder du en bar, hvor du kan bestille noget at drikke, som du kan nyde på terrassen. På terrassen kan du også starte dagen med morgenmad, som serveres mellem kl. 07:00-12:00.

De fleste mennesker bevæger sig meget, når de befinder sig i Miami Beach. Fra hotellet kan du tage på hyggelige udflugter til The Keys, Everglades og/eller bare jogge en tur ned ad strandpromenaden. For ekstra kalorieforbrænding kan du besøge hotellets fitnessrum, hvor du finder et par maskiner. Total afslapning kan du opnå på stranden, hvor hotellet har strandstole. Der er to strandstole og to badehåndklæder til rådighed pr. værelse. 
 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Der er 44 værelser på hotellet, som alle er smagfuldt indrettet med forskellige detaljer, flotte farver og seje malerier på væggene. På alle værelserne er der A/C, Wi-Fi, minibar, skrivebord, tv, safetybox og badeværelse med bruser, badeartikler og hårtørrer. Sengen kan være king- eller queensize (bemærk, at sengene kan være adskilte). Det mindste værelse er ca. 18 m².
 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Kreditkort og gyldigt id skal fremvises ved check-in. Minimumsalder er 21 år.

Skat og hotelgebyr (som giver dig adgang til 2 strandstole, strandhåndklæder, parasol og kaffemaskine på værelset) betales på hotellet.

Der kan forekomme støj fra gaden.

Parkering er tilgængelig.

Baren er åben mellem kl. 16:00 til 23.00.
 

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Life House, Ocean Drive. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

350 Ocean Drive

33139 Miami Beach

Koordinater

Breddegrad: 25.773075

Længdegrad: -80.132453

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 150 m

  • Afstand til centrum ca. 0 m

  • Det jødiske museum i Florida ca. 300 m vis på kort

  • Legendariske Ocean Drive ca. 600 m vis på kort

  • Art Deco Historic District ca. 800 m vis på kort

  • Fantastiske South Beach ca. 900 m vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Hotel med lækker pool, beliggende i et roligt område i den nordlige del af Miami South Beach. Fra Pestana South Beach Art Deco Hotel har du kort til barer, restauranter og stranden.

region image

Her er stranden en af dine nærmeste naboer. Art Deco-hotellet er også omgivet af kendte natklubber, restauranter og shopping.

region image

Charmerende og populært boutique-hotel med et flot poolområde og kort afstand til havet.