Rejser til Florida

USA's sydligste stat har det hele med kridhvide bunty-strande, enorme forlystelsesparker, spændende byer og unik natur. Sammen med et solrigt klima har disse mange attraktioner og seværdigheder gjort Florida til et af USA's mest populære rejsemål. Uanset om du skal rejse med familien, som par eller solo, er der i Florida perfekte muligheder for at kombinere oplevelser med afslapning.

Forlystelsesparker, strande og farverigt natteliv

Rejser du til Florida med børn, er det næsten ikke til at komme uden om Orlando. Her kan I glæde jer til at udforske nogle af vedens største og mest kendte tema- og forlystelsesparker som Disney World og Universal Studios, hvor børn og barnlige sjæle nemt får mange timer til at gå. Bagefter kan I fortsætte til en anden berømt attraktion bare en times kørsel mod øst, Kennedy Space Center, som er en lige så spændende oplevelse for hele familien. Man skal ikke være rumnørd for at blive fascineret af de flotte udstillinger om NASA's udforskning af rummet.

Trækker strandlivet i dig, er der ikke langt herfra ned til Fort Lauderdale, der takket være sine kanaler er blevet kendt som "Amerikas Venedig". Det er dog de skønne palmestrande, der er byens hovedattraktion. Længere sydpå venter Miami med ligeledes tillokkende strande, spændende shopping og smukke Art Deco-bygniinger, samt ikke mindst en lidt mere løssluppen, bohemeagtig stemning på de mange fortovsacfeerne og barer langs Ocean Drive i South Beach. Er det en caribisk, afslappet atmosfære, du søger, kan det anbefales at køre en tur helt ud til Key West ad den imponerende Overseas Highway.

Florida er i det hele taget det prefekte mål for en kør-selv-ferie. Lejer du en bil på din rejse til Florida, har du mange flere muligheder for at udforske kendte og mindre kendte seværdigheder. Faktisk er en bil ofte en nødvendighed, da den offentlige transport ikke når ud i alle kroge af den store stat. Vil du for eksempel udforske den verdensberømte Everglades nationalpark uden at skulle følge en guidet tur, er en bil et must.

Solskinsstaten

Florida lever i den grad op til sit kælenavn, Solskinsstaten, med lange, varme somre. Det er dog også midt på sommeren, at den såkaldte "hurricane season" som regel indfinder sig. Det mest populære tidspunkt at rejse til Florida er derfor typisk fra slutningen af november til midt i maj. Det kan måske være overraskende, at det anbefales at rejse til Florida i vinterhalvåret, men sagen er, at du selv om vinteren normalt kan nyde behagelige temperaturer på 23-29 grader og ikke mindst mindre nedbør end i de hede sommermåneder.



Rejsemål i Florida

Rejser til USA

Læs mere om USA og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til USA her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér